Formand for palæstinensisk olympisk komitè opfordrer OL-atleter til at boykotte Israel

Tidligere idrætsleder, Jibril Rajoub taler ved FIFAs verdenskongres. (Foto: Skærmdump)
Hylder algerisk OL-atlet for at nægte at konkurrere mod israelsk judoka for ikke at få "beskidte hænder".

– At nægte at konkurrere mod israelske atleter grundet deres nationalitet, sådan som formand for den palæstinensiske olympiske komité, Jibril Rajoub har opfordret OL-atleter til er racistisk, udtaler premierministerens talsmand for arabiske medier Ofir Gendelman, skriver Jerusalem Post.

Læs MIFFs tidligere artikler om Rajoubs terrorhyldest HER.

– De Olympiske lege fejrer venskab og respekt. At nægte at konkurrere mod nogen grundet vedkommendes nationalitet er ikke-olympisk, det er racistisk. En algerisk judoka som nægtede at konkurrere mod israelsk konkurrent på baggrund af hans etnicitet, blev med rette udvist fra OL, Tweetede Gendelman.

– Jibril Rajoub, leder af ​​den palæstinensiske olympiske komité og kendt for sine radikale holdninger, hyldede den algeriske judoka for sin hadefulde og uacceptable opførsel. Det skal også fordømmes af alle dem som værdsætter og holder af de olympiske værdier, Tweetede Gendelman.

Rajoub lagde billeder op på sociale medier med Nourine og hyldede ham for sin “modige holdning og afvisning af normalisering”, efter han havde nægtet at møde sin israelske konkurrent Tohar Butbul.

Den internationale judofederation suspenderede Nourine og hans træner Amar Benikhlef, som derefter mistede den algeriske olympiske komités akkreditering.

– Der er ikke plads til møder med dem som har tilknytning til terror, hverken i sportsverden eller uden for den. Jeg håber at beskeden vil nå ud til alle arabere både dem som normaliserer… og dem som desværre underskriver aftaler med grene af israelsk sport i lyset af undertrykkelsen og vanskelighederne som palæstinensiske sportsfolk står over for, udtalte Rajoub under interview med algerisk radiostation.

Rajoub er også leder af det palæstinensiske fodboldforbund og kæmpede for at få FIFA (den internationale fodboldforening), til at boykotte Israel.

I 2018 idømte FIFA Rajoub en bøde på mere end 132.000 kroner og forbød ham fra foreningen for at fremme had og vold mod Argentina, som havde aftalt at spille en venskabskamp i Israel. Argentina aflyste kampen efter truslerne.

Rajoub “glorificerede terror” og opfordrede til at fodboldturneringer og hold blev opkaldt efter palæstinensiske terrorister og sammenlignede israelere med “Satan og nazister”, udtalte FIFAs efterforskningsleder. Læs mere HER.

Tilbage i februar 2021 skrev MIFF om at de palæstinensiske myndigheder (PA) som hvert år modtager flere mio. danske skattekroner, ville ærer 35.000 palæstinensiske “martyrer” fra 1917 og frem til i dag – læs HER.

Her udtalte Rajoub blandt andet:

– Vi ærer martyrerne for den palæstinensiske sag fra 1917 og frem til i dag, sagde Fatahs central komite sekretær Jibril Rajoub, som også er formand for PLOs øverste råd for ungdom og sport. Rajoub tilføjede: – Martyrerne er det mest hellige vi har.

Rajoub lovede også at han vil give de nødvendige midler til guvernører for at sikre projektets succes. Et af de valgte steder er en palæstinensisk skolegård. Læs hvordan PA oplærer palæstinensiske børn i at blive terrorister HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem