Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Aktivister i Arabiske Emirater går til tasterne mod PA for at afvise Corona-nødhjælp

Her lastes 16 ton nødhjælp til palæstinenserne ombord på et fragtfly fra Ethiad Airways i Abu Dhabi. (Foto: WAM)
-Hvis flyet havde været fyldt med dollars, havde Abbas taget imod det, siger økonomisk ekspert fra De Forenede Arabiske Emirater.

Politiske aktivister, akademikere og brugere af sociale medier i De Forenede Arabiske Emirater (FAE) er forargede over de palæstinensiske myndigheder (PA) nægter at modtage Corona-nødhjælp fra Golfstaten, fordi den blev leveret gennem Ben-Gurion Lufthavn i Israel, skriver Jerusalem Post.

Som MIFF skrev i sidste uge nægtede PA at modtage nødhjælpen fra FAE fordi koordineringen ikke var foregået i samarbejde med PA.

PAs premierminister Mohammad Shtayyeh sagde:

-Vi har hørt nyheden om et fly fra FAE fløj medicinsk udstyr til palæstinenserne. Det blev aldrig koordineret med os, og vi er aldrig blevet underrettet om det, sagde Shtayyeh.

Palæstinensere har beskyldt FAE for at gå i spidsen for en normalisering mellem arabiske stater og Israel.

Diskussionen over nødhjælpen har forværret spændingerne mellem PA og FAE. Forholdet var i forvejen anspændt, efter Fatah-embedsmanden Mohammed Dahlan som PAs præsident Mahmoud Abbas ærkerival i 2011 flyttede til FAE. PA har både anklaget Dahlan for økonomisk korruption og for at ville vælte Abbas.

En højtstående embedsmand i PA udtalte at FAEs levering af nødhjælp til PA var en “planlagt begivenhed” som skulle generere Abbas og den palæstinensiske ledelse. Embedsmanden beskyldte FAE og Dahlan for “fabrikationer” og “løgne” og sagde, at den medicinske nødhjælp var beregnet til Gazastriben og ikke til Vestbredden.

De seneste dage har flere FAE-borgere skrevet på Twitter og andre sociale platforme. De beskylder Abbas for misbrug og holder ham ansvarlig for at afvise den medicinske nødhjælp, som landet ville leverer til palæstinenserne. De udtrykte også vrede over at PA’s sundhedsminister Mai al-Kaila havde beskyldt FAE for ikke at koordinere levering af nødhjælpen med PA og dermed have “kompromitteret palæstinensisk suverænitet.”

Hamad al-Mazroui er politisk aktivist i FAE og han kalder blandt andet de palæstinensiske ledere for ”sigøjnere”.

Hamad al-Mazroui gik også til tasterne mod Abbas med et foto af Dahlan og overskriften: “Hans kongelige højhed Mohammed Dahlan, præsident af staten Palæstina.”

Forfatter og journalist Mohammed al-Hammadi afviste PA sundhedsministerens påstande om at levering af medicinsk nødhjælp gennem Israel “kompromitterede palæstinensisk suverænitet.” Al-Hammadi påpegede også at PA tidligere har taget imod tyrkisk hjælp leveret til palæstinenserne gennem Israel.

Mahmoud al-Sahlawi, en økonomisk ekspert fra FAE, skrev på Twitter: ”[FAE] -hjælpen blev afvist, fordi den var beregnet til sundhedssektoren og til gavn for patienterne. Hvis flyet havde været fyldt med dollars, ville Hr. Abbas og hans følgere have taget imod den.”

Politisk analytiker, forfatter og strategisk kommunikationsekspert Majed al-Raeesi skrev på Twitter: ”Hjælp i form af tonsvis af medicinsk udstyr er ikke vigtig. Havde den derimod bestået af penge/dollars, var den ikke være blevet afvist. Må Gud hjælpe almindelige palæstinensere mod tyvene i PA.”

Ifølge Al-Raeesi nægtede PA at acceptere den medicinske nødhjælp efter pres fra Qatar og Tyrkiet.

I 2017 afbrød FAE, Saudi-Arabien, Egypten og Bahrain båndene til Qatar og beskyldte dem for at støtte terror. FAE har også været kritisk over for Tyrkiets opbakning til Qatar og det muslimske broderskab i Egypten.

Statsvitenskabelig professor Abdul Khaleq Abdullah fra FAE skrev: ”Det står nu klart, at FAEs medicinske bistand oprindeligt var beregnet til at hjælpe det palæstinensiske folk i Gazastriben, som har hårdt brug for den. PAs afvisning af medicinske forsyninger skete på trods; det afspejler politisk dumhed fra en slap ledelse.”

Eyad Nasr, en talsmand for Abbas’ regerende Fatah-fraktion, fordømte på det kraftigste FAEs beskyldninger mod Abbas og PA-ledelsen.

-Smedekampagnen er en afvigelse fra moral og kultur, sagde Nasr.

Læs også MIFFs artikel om hvordan mange millioner kroner i international bistand – også fra Danmark, som skulle hjælpe palæstinenserne med at bekæmpe Corona, i virkeligheden er gået til organisationer med terrorforbindelser.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!