Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Mahmoud Abbas: Alle aftaler med Israel er droppet

Mahmoud Selman Abbas, President of the State of Palestine during a Special Session of the Human Rights Council. 28 october 2015. UN Photo / Jean-Marc Ferré
Mahmoud Abbas - præsident for Det palæstinensiske selvstyre. (UN Photo/Jean-Marc Ferré).
Samtidigt tilbød Abbas Hamas at afslutte konflikten mellem dem og hans regerende Fatah-fraktion

Torsdag meddelte PAs præsident Mahmoud Abbas, at den palæstinensiske ledelse havde besluttet at aflyse alle aftaler med Israel, skriver Jerusalem Post.

Abbas tilbød også Hamas at stoppe uoverenstemmelserne mellem dem og Fatah.

”Vi har besluttet at stoppe alle ​​aftaler, der er underskrevet med den israelske side,” sagde Abbas under et hastemøde med PA-ledere i Ramallah.

Mødet blev holdt for at diskutere nedrivningen af de ulovligt opførte boliger i Wadi al-Hummus nær det østlige Jerusalem-kvarter i Sur Baher (du kan læse MIFFs tidligere artikel om nedrivningen her).

”Fra i morgen vil vi implementere beslutningen truffet af Det Palæstinensiske Centralråd,” sagde Abbas og tilføjede, at der nedsættes et særligt udvalg, der skal følge op på beslutningen.

Abbas kom ikke nærmere ind på, hvordan PA ville stoppe samarbejdet i aftalerne underskrevet mellem palæstinenserne og Israel.

En række palæstinensiske institutioner har anbefalet, at PA reviderer alle aftaler med Israel og standser sikkerhedskoordinationen mellem PAs sikkerhedsstyrker og IDF på Vestbredden.

Efter nedrivningen af ​boligerne i Sur Baher sagde adskillige højtstående palæstinensiske embedsmænd, at PA overvejede at afbryde alle forbindelser med Israel.

Abbas udtalte, at torsdagens beslutning blev truffet efter Israel har insisteret på at aflyse alle aftaler underskrevet med palæstinenserne.

Abbas fordømte nedrivningen på det kraftigste og anklagede Israel for “åbenlys overtrædelse af international lov.” Abbas anklagede også Israel for at have udført “etnisk udrensning” og begået en “forbrydelse mod menneskeheden”. Abbas langede også ud efter den amerikanske regering for at støtte op om Israels politik.

”Vi overgiver os ikke til diktatorer,” sagde Abbas og tilføjede, at Israels foranstaltninger i Jerusalem er ulovlige og ugyldige.

”Den amerikanske regering er partisk til fordel for Israel. USA forsøger at presse Århundrets Aftale (konferencen i Bahrain) igennem og dækker over isralernes krænkelser af vores folk,” udtalte Abbas. ”Vi har afvist det og vil fortsætte med det.”

Abbas gentog sit løfte om, at palæstinenserne vil afvise både de “israelske og de amerikanske tiltag.” Abbas tilføjede, at der ikke vil være fred, sikkerhed eller stabilitet, indtil palæstinensere får alle deres rettigheder.

”Vi gentager, at vi ikke har givet nogen mandat til at tale på vegne af staten Palestina,” sagde Abbas i en implicit kritik af nogle arabiske stater, der siges at arbejde tæt sammen med den amerikanske administration. ”PLO er den eneste legitime repræsentant af vores folk, og vi har ingen partner. Araberne er vores brødre og har interesse i den palæstinensiske sag, men det er os, der bestemmer.”

Abbas sagde, at selv om palæstinenserne fortsætter med at stræbe efter fred med Israel, vil de ikke acceptere fortsættelsen af ​​status quo. ”Vi overgiver os ikke, og vi lever ikke med besættelsen.”

Abbas gentog sin hårde afvisning af Århundredets Aftale (USAs fredsprogram i Mellemøsten) og kaldte aftalen for “århundredets slag” og en “skamhandel”.

Abbas tilføjede: ”Palæstina og Jerusalem er ikke til salg. De er heller ikke del af en ejendomsaftale.”

Abbas appellerede igen til Hamas for at gennemføre de forsoningsaftaler, de underskrev med Fatah. ”Min hånd er stadig udstrakt [til Hamas] i forsoning,” sagde Abbas. ”Jeg vil have forsoning.”



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem