Israels udenrigsminister Yair Lapid er meget skuffet over Norges beslutning om mærkning af produkter produceret i Judæa og Samaria (Foto: Flash90)

– Det her vil skade forholdet mellem Norge og Israel

Norges beslutning om at mærke produkter produceret i Judæa og Samaria har affødt meget stærke reaktioner i Israel.

Som MIFF skrev tidligere i dag har den norske regering besluttet at de vil kræve mærkning af produkter produceret af jøder i Judæa og Samaria (Vestbredden), Golanhøjderne og Øst-Jerusalem. Hidtil blev produkterne mærket med Israel som oprindelsesland, men fremover vil det ikke være tilladt.

Den 10. juni meddelte Norges Udenrigsministerium (UM) at «fødevarer med oprindelse i områder okkuperet af Israel skal mærkes så det kan ses hvilket område produktet kommer fra og hvorvidt produktet kommer fra en israelsk bosættelse».

UM henviser til EU-domstolens afgørelse i 2019 som «slår fast at madinformationsforordningen skal tolkes således at fødevarer fra områder okkuperet av Israel må mærkes særskilt så forbrugerne ikke vildledes af manglende mærkning om produkternes oprindelse». Det er ikke en afgørelse som Norge er forpligtet til at følge, og flere EU-lande har valgt ikke at følge afgørelsen. Til trods for at de færreste lande har indført lignende mærkning, vil Norge som ikke er EU-land nu indfører mærkningen.

– Norske forbrugere har ret til at vide om en fødevare, der sæælges i Norge er produceret i Israel eller i et område okkuperet af Israel. Der er på ingen måde tale om boykot af Israel. Vi mener at boykot er forkert. Norge har et godt forhold til Israel. Det skal vi fortsat have, skriver udenrigsminister Anniken Huitfeldt (Ap) i mail til NTB.

I Israel har Norges beslutning affødt stærke reaktioktioner og der kommer klar besked om at det vil skade forholdet mellem de to lande.

– Beslutningen bidrager ikke til at fremme israelsk-palæstinensiske bånd og vil have negativ ffekt på bilaterale relationer mellem Israel og Norge samt Norges relevans i fremme af relationer mellem Israel og palæstinenserne, udtaler Israels Udenrigsministerium.

Juraprofessor og fremtrædende ekspert i international, Eugene Kontorovich udtaler at det ikke handler om at forbrugerne skal oplyses om varernes oprindelse, som Norges udenrigsminister påstår.

Eksempelvis bliver produkter produceret i Vest-Sahara, som Norge anser for at være okkuperet af Marokko, mærket med Marokko som oprindelsesland. Norges beslutning rammer kun Israel:

At Norge, der ikke selv er EU-land vælger at mærke produkter med en mærkning som de færreste EU-lande har valgt at gøre, viser hvor dyb fjendlighed og foragt der hersker mod Israel, Tweeter menneskerettighedsadvokat og leder af organisationen The International Legal Forum, Arsen Ostrowsky og tilføjer:

– Skammelig accept af den globale BDS-kampagne mod Israel. Norge havde været bedre tjent med at stoppe derees bistand til PFLP-tilknyttede terrorgrupper, hvis de virkelig vil give et positivt bidrag til fred,

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on email
Email
Share on whatsapp
WhatsApp