Israel til Vesten om Iran-truslen: Vi udfører jeres beskidte arbejde

Forestil dig at høre en meget høj missilalarm mens du krammer din baby. Hvad ville du gøre? Hvor ville du løbe hen? Hvor ville du søge dækning? Det er virkeligheden for små israelske babyer. På billedet ses en israelsk far kramme sin lille guldklump til lyden af endnu en missilalarm. (Foto: Nati Shohat/Flash90, 4. marts 2026).
Mens DK-medier og mange andre fortsætter med at tale om tilbageholdenhed og diplomatiske løsninger, hvis tid for længst er forbi, advarer Israel om at Iran også truer Vesten.

De seneste dage har Iran tæppe-bombet Israel og flere Golf-lande med missiler og droner. Iran har sågar angrebet lande som Aserbajdsjan, Cypern og Tyrkiet. 

Danmark og vesten forstår ikke spillereglerne i Mellemøsten og derfor får du ofte ikke den rette viden om regionen via de danske medier. 

Amit Segal, der er en af Israels dygtigste analytikere, rammer i den forbindelse plet. her er noget af det som han skrev i Wall Street Journal om 7. oktober-massakren, der fik Israel til at ændre sin militære taktik og hvordan det spiller ind i den igangværende krig mod det iranske regime:
– De nye regler gælder også i den igangværende operation lanceret i lørdags. Den jødiske stat kan ikke acceptere eksistensen af ​​produktionsfaciliteter og tusindvis af ballistiske missiler i Iran, hvor hver affyring sender halvdelen af ​​Israel i beskyttelsesrum og truer med masseofre. Israel kan ikke leve med, at det iranske regime, der fortsat finansierer Israels største fjender med mere end en milliard dollars om året.

Præsident Trumps beslutning om at slutte sig til Israel i angrebet på Iran beviser, at gode ideer smitter. Barack Obama troede oprigtigt, at iranerne kunne tilfredsstilles med økonomiske fordele. Bill Clinton sluttede fred med et voldeligt Nordkorea og fik et atomvåben baseret Nordkorea som tak. Joe Biden pressede på for aftaler, der ville have gjort terrorgruppen Hamas til Gaza’s ultimative hersker.

I modsætning til de isolationistiske instinkter hos dele af MAGA-bevægelsen forstod Trump, at Iran er en fare for regional og global fred. Irans angreb på fredelige Golfstater og Cypern viser, hvad de ville have gjort, hvis de havde fået lov til at udvikle atomvåben. Den igangværende krig vil redde os fra mange fremtidige krige. Hele verden ser nu, hvad der sker med dem, der brugte 47 år på at råbe “Død over Amerika” og “Død over Israel”, kun for at opdage, at Amerika og Israel endelig lyttede – og tog noter.

Danmark tager ikke noter af virkeligheden i Mellemøsten

Imens fortsætter de danske medier og mange andre med at tale om tilbageholdenhed og diplomatiske løsninger, hvis tid for længst er forbi. Man kan ikke besvare eksistentielle trusler med fine formuleringer nedfældet på papir. Derfor er det også glædeligt at B.T. med Jotam Confino, der er deres mellemøstkorrespondent, forsøger at vise danskerne, hvordan krig i Mellemøsten ser ud. 

Jotam gik på gaden i Israel for at tale med flere israelere og Sharren Haskel, der er Israels stedfortrædende udenrigsminister.

I klippet kom Haskel med en advarsel til Vesten: – Israel udfører Vestens beskidte arbejde. Iran er en alvorlig trussel både mod Israel, USA og Vesten. Det iranske regime vil ødelægge den vestlige verden, sagde hun blandt andet til Jotam Confino.

Se klippet her:

Giv et stort Like i kommentarfeltet hvis du er enig med Israel