Natten til fredag den 13. juni angreb Israels forsvarshær (IDF) Irans atomprogram. I løbet af natten er israelske jagerfly lettet og landet på israelske luftbaser. Det igangværende angreb kan vare i flere dage. Målet er at ødelægge iranske atomanlæg. Flere af dem er placeret dybt under jorden.
Israel kalder angrebet et præventivt angreb. Hvorfor? Fordi Israel nu følte, at det iranske atomprogram havde nået et punkt, hvor det begyndte at blive en eksistentiel trussel mod den jødiske stat.
Vi må ikke glemme, at det iranske regime åbent erklærer, at dets mål er at udslette Israel. Intet land kan leve med en sådan trussel hængende over sig. Og jøderne ved med deres historie, at når nogen truer med at udslette dem, er det ikke bare tomme trusler.
Forskellen i dag er, at jøderne har et land og et militær at forsvare sig med.
MIFF har skrevet om det iranske atomprogram i årevis. Vi har fortalt vores læsere om den trussel, det udgør. Ikke kun for Israel og Mellemøsten, men for hele verden. Men hverken de danske medier, politikere eller den brede offentlighed lader til at forstå truslen fra præstestyret i Teheran.
Sidste oktober angreb Iran Israel med 190 ballistiske missiler. Selvom det israelske luftforsvar var i stand til at stoppe de fleste af dem, kunne de ikke stoppe dem alle. Blandt andet eksploderede et missil nord for Tel Aviv. Israels store frygt er hvis ét af missilerne har et atomsprænghoved – konsekvenserne vil være uoverskuelige.
Iran hævder, at dets atomprogram kun har fredelige formål, men Iran har for nylig beriget uran med en renhed på 60 procent, et lille skridt væk fra atomvåben. Der er ingen civile formål med at berige uran med en så høj renhed. Kun lande, der udvikler atomvåben, gør det.
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har allerede advaret om, at Iran har beriget nok uran til at kunne producere flere atombomber. I de seneste dage siges Iran også at have intensiveret berigelsen, og processen med at udvikle atomvåben kan være nået længere end de fleste havde forventet.
IDF-chef Eyal Zamir mente, at situationen nu havde nået «the point of no return». Snart kunne det være for sent at forhindre Iran i at få atomvåben. Derfor måtte der handles nu. Desuden var timingen ideel.
Efter det iranske angreb på Israel i oktober svarede Israel igen med et større luftangreb på mål i Iran. Store dele af det iranske luftforsvar blev ødelagt. Derfor skulle de iranske atomanlæg rammes, før Iran havde tid til at erstatte det ødelagte luftforsvar.
Derudover er den iranskstøttet terrororganisation Hizbollah i Libanon blevet svækket. Iran havde i årevis opbygget Hizbollah som et afskrækkelsesmiddel mod et angreb på det iranske atomprogram. Hizbollah havde over 100.000 raketter rettet mod Israel, som ville blive affyret, hvis Israel angreb Iran.
Men Hizbollah er lammet efter mere end et års krig med Israel. Det betød, at mulighederne for at eliminere det iranske atomprogram var bedre end nogensinde.
Målet med det israelske angreb er at svække det iranske atomprogram og sætte det betydeligt tilbage. Det er i øjeblikket uklart, om angrebet vil blive en succes. Der er rapporteret om eksplosioner på flere iranske atomanlæg, men der kommer kun få oplysninger fra det lukkede regime.
Israel ser ud til at udføre angrebet alene, uden hjælp fra USA. Med amerikansk hjælp ville angrebet have været lettere og haft en større chance for succes. Som nævnt er flere af Irans atomanlæg placeret dybt under jorden.
USA har de såkaldte «bunkerbusters» bomber, der kan grave sig flere meter ned, før de eksploderer. De kraftigste «bunkerbusters» bomber, der er udviklet specifikt til at slå iranske atomanlæg ud, skal transporteres af bombefly, som kun USA har adgang til.
Israel har mindre «bunkerbusters», som de kan bære på egne jagerfly, men de er ikke så kraftige som de større «bunkerbusters», som USA råder over. Men som en tidligere chef for det israelske luftvåben for nylig fortalte MIFF i et eksklusivt interview: – Med en stor hammer kan man smadre ting i ét hug, men man kan også smadre ting med en mindre hammer. Man skal bare slå til gentagne gange.
I september 2021 skrev MIFF en artikel, hvor den israelske historiker Benny Morris, udtalte, at Israels ledere snart stod over for et umuligt valg:
De kunne enten, efter bedste evne, bruge bomber til at ødelægge Irans atomprogram, eller leve med, at Iran fik atomvåben.
Knap fire år senere blev Israel tvunget til at træffe det umulige valg.
