Hvad der er sket
Siden demonstrationerne og optøjerne langs grænsehegnet mellem Gazastriben og Israel startede den 30. marts, har palæstinenserne sendt et stort antal brændende drager over grænsen. Formålet er at antænde og ødelægge så meget som muligt på den israelske side, herunder bygninger, afgrøder, skov og naturreservater. Den allernyeste teknologi, beskrevet bl.a. i Times of Israel den 4. juni, er balloner fyldt med helium, som bærer brandbomber over grænsen, og neddrypper såvel flydende brændstof som glødende kul.
Omfanget af skaden vokser næsten time for time. Den 4. juni opgjorde den israelske forsvarsminister, Avigdor Liberman, skaderne fra dragerne, som blev videregivet i Jerusalem Post: Der var 600 angreb. Heraf blev 400 standset før de kunne skade noget – dette til trods for, at den israelske drone-teknologi endnu ikke virker særlig godt mod disse ”legetøj”. De resterende 200 angreb forårsagede 198 ildebrande, med stor skade til flere end 1000 hektar.
Den økonomiske værdi af skaderne er foreløbigt opgjort til knap 10 millioner kroner. Skaderne er blevet begrænset med mobilisering af hurtigt respons blandt civile, som bl.a. omfatter forsøg på at begrænse spredning ved hjælp af udgravninger.
Angrebene skader ikke kun Israel og den israelske økonomi
Ca halvdelen af de raserede arealer er inden for naturreservater, med omfattende skader til plante- og dyrlivet. Bl.a. har Carmia (Karmiya) naturreservat tabt ca 1/3 af dets område, lige som Beeri naturreservatet er hårdt ramt. Den 3. juni udgav YnetNews en omfattende gennemgang, inklusiv mange billeder og video klip. Israels myndigheder for natur og park udtalte sig til YnetNews om bl.a. de dyr, såsom hyæner, der nok når at komme fri med deres unger – og de mange dyr, ikke mindst fugle, skildpadder og slanger, som ikke kan undslippe ilden. Med udgangspunkt heri har Palestinian Voice for Peace på Facebook delt denne video
En meget stor del af Israels kornafgrøder dyrkes i de bløde bakker og lavlandet i den nordvestlige. Høsten står på – og markerne med moden hvede er ekstremt brændbar. En mark, som antændes, går op i røg næsten øjeblikkeligt. Ironien er, at meget af denne israelske hvede går til folk i Gaza. Øko-terrorismen skader således deres egen fødevareforsyning.
Derudover skabes massiv luftforening – oveni forureningen fra afbrænding af bildæk til at skjule angreb imod grænsehegne (Geir Knutsens dækning heraf – fra 6. april – inkluderer en rystende samling af billeder.)
Hvordan skal regeringen handle? Og hvad med kompensation til ofrene?
Regeringens håndtering af angrebene er under heftig debat. Der er de vanlige debatter om, hvad Israels politik og strategi bør være mod Gaza. Men der er også en debat om Statsministerens forslag til en særlig finansiering af kompensation fra statens fond for skader, forårsaget af terror handlinger. Ifølge en aftale mellem Israel og PA fra 1994 overfører Israel flere millioner dollars til PA hvert år i indsamlede skatter og afgifter for varer sendt til palæstinensiske markeder gennem israelske havne. Benjamin Netanyahu ønsker at tilbageholde en del af de kommende måneders overførsel som en særlig finansiering.
Kritikere af forslaget påpeger, at PA rent faktisk ikke kontrollerer Gazastriben – og ikke har gjort det siden Hamas (efter at have vundet et valg i 2005) overtog den totalt med vold i 2007. Kritikerne mener, at Hamas rent faktisk vil optrappe angrebene for derved at anspore til større og større straf af PA. Det bliver nok disse argumenter, som vi vil høre om i de danske medier, uden nogen seriøs udforskning af de forskellige muligheder for at påvirke Hamas og de andre grupper, som er med til at udøve terror.
