Halve sandheder og hele løgne om Gaza-optøjerne

Halve sandheder og hele løgne om Gaza-optøjerne svirrer rundt i luften. Her er nogle faktatjek på en række påstande og angreb på Israel. Mange af påstandene er i årevist blevet fremført til bevidstløshed – stort set uanset de konkrete omstændigheder.

Det yngste palæstinensiske barn, som deltager i demonstrationerne
Det yngste palæstinensiske barn, som deltager i demonstrationerne (Kilde: Fatahs Facebook væg, via Palestinian Media Watch ("Hamas is sending civilians in Gaza to die for media coverage, says Abbas’ advisor" - 8. april 2018) og LegalInsurrection.com)
De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu

Halve sandheder og hele løgne om Gaza-optøjerne svirrer rundt i luften – i mange tilfælde helt afgjort med det formål at sværte Israel til og opildne til had for Israel og det jødiske folk. Så der kan være brug for nogle faktatjek.

Redaktionen på miff.dk har valgt at tage udgangspunkt i Bjarte Bjellås artikel på miff.no om, hvad den norske læge og politiker Mads Gilbert har påstået og anklaget Israel for. Mads Gilbert er kendt blandt og elsket af Israel-bashere i Danmark – og har desværre en del højtråbende ligesindede her til lands, som stort set siger det samme. Og Mads Gilberts påstande findes på en norsk video, som er blevet delt mindst 1.700 gange og set over 100.000 gange. Det er noget farligt stads.

Påstand: ”Disse er folkelige og brede demonstrationer mod besættelsen og mod blokaden, der har varet i elleve år.”

FORKERT! De voldsomme uroligheder langs Gaza-grænsen i de seneste uger er langt fra ”populære” eller spontane.

En nogenlunde fredelig serie af demonstrationer var for længe siden planlagt til at foregå fra 30. marts til 15. maj. Målsætningen er at erstatte Israel med en palæstinensisk stat. Issam Adwan, øverste ​​leder af de “fredelige demonstranter”, siger ligeud, at deres mål er at få Israel til at forsvinde (norsk). Imidlertid kan en målsætning blot være et forhandlingsoplæg, så det var i al fald i teorien muligt at lave en fredelig ”Great March of Return”.

I virkeligheden blev den voldelig, fordi projektet blev overtaget af Hamas (og andre terroristgrupper). Hos dem var målsætningen at ødelægge grænsebarrieren, så terrorceller her og nu kan infiltrere Israel og angribe, ikke kun tropper, men også den civile befolkning der bor i Israel tæt ved grænsen til Gaza. Hamas’ leder Yahya Sinwar har udtalt offentligt, at målet var at rive grænsebarrieren ned, så de kunne trænge ind i Israel og ”rive israelernes hjerter ud”.

Folk har altså ikke samlet sig farligt tæt på grænsen som del af et stort populært initiativ, men fordi de er blevet opfordret eller beordret til det af Hamas m.fl. – og sommetider narret. Nogle eksempler:

Hamas har betalt folk for at deltage i urolighederne. De har organiseret bustransport.  Sammen med andre organisationer og offentlige myndigheder har de arrangeret fridage, for især unge mennesker, så disse kunne deltage. De har ladet som om, at det hele var én stor picnic, så folk ville bringe hele familien med til de hvide telte, hvor der også var muligheder for at få mad og drikke. De har lokket mennesker til at komme tættere til grænsen ved at påstå, at de israelske tropper var i gang med at løbe væk. De betaler kompensation for drab og alvorlige skader – og betaler for begravelser, med masser af offentlig opmærksomhed.

De har forberedt dæk til afbrændning, så de ivrige amatør-deltagere kunne generere et sort røgslør, som kunne skjule hvad de egentlige kombattanter havde gang i. De har også brugt de store menneskemængder – ved den største demonstration 40.000 mennesker – som skjul. Disse mennesker blev udsat for stor fare. Det kaos, som blev skabt, betød bl.a. at de israelske skarpskytter ikke traf nær så præcist som hensigten var.

Sammen med de over 60 dræbte (hvoriblandt der var mindst 50 kendte kombatanter fra Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad) blev flere tusinde sårede fotograferet til brug for en nådesløs mediekampagne mod Israel.

Og i øvrigt …

Gazastriben er ikke besat. Israel trak sig ud i 2005. 11.000 israelere, som havde boet i Gaza, blev tvunget ud – af det israelske militær. En blokade er ikke en besættelse.

Om blokaden: Mads Gilbert og hans ligesindede antyder, at blokaden er hovedårsagen til, at Gazas befolkning lider på grund af dårlig infrastruktur, materielle mangler, manglende beskæftigelse og mv. Han antyder også, at Israels blokade er ulovlig. Begge antydninger er forkerte.

Påstand: Israelerne har optrappet angrebene.  I de sidste 24 timer [14. maj 2018] blev næsten 60 palæstinensere dræbt. Blandt dem elleve journalister og flere børn.

FORKERT! Det er Hamas, der angriber den israelske grænse og trapper op. Det, som blev optrappet uge for uge, var demonstranternes adfærd – mere herom i det nedenstående, i forbindelse med en påstand om, at demonstraterne var fredelige.

Og i øvrigt … Mads Gilbert er nok blandt de meste ekstreme Israel-revsere.

Blev 11 journalister dræbt? Dette er et antal, der ikke rapporteres om andre steder.  Hvor har Gilbert det antal fra? Da en journalist blev dræbt i optøjerne ved en tidligere lejlighed, var der stor opmærksomhed i medierne. Hvorfor er der ingen medier, der siger, at 11 journalister blev dræbt den 14. maj – eller for den sags skyld i løbet af de syv uger af optøjer? Er det fordi det ikke er sket, og at antallet er opdigtet?  Videoen er dog blevet vist og delt så mange gange, at det vil ikke undre, hvis udsagnet blev udbredt.

Børnene vender vi tilbage til i det nedenstående.

Påstand: Der er ingen grænser mellem Gazastriben og Israel. Israel har ingen officielle grænser, fordi det er et besættelsesprojekt.

FORKERT! Jøderne udgør ikke en udenlandsk kolonimagt i Mellemøsten, som Mads Gilbert og hans ligesindede hævder. Folkeretten bakker op om, at jøderne – en urbefolkning –  har ret til deres lille stykke jord (norsk), og Israel blev medlemsstat i De Forenede Nationer i 1949.

Det er rigtigt, at grænserne for Israel stadigvæk er til forhandling. Men grænsen med Gaza-striben er fuldt ud anerkendt – ligesom våbenhvilelinjen fra 1949 (den såkaldte 67-grænse) indtil videre er anerkendt i henhold til Oslo-aftalerne. At nogle af de områder, som støder op til våbenhvilelinjen, betragtes enten som bestridte eller besatte ændrer ikke på det faktum, at Israel har grænser, som landet har fuld ret til at forsvare.

Men Mads Gilbert er vist enig med Hamas, som ikke anerkende staten Israel. Fællsemålet er, at den eneste jødiske stat i verden skal forsvinde og blive erstattet fuldt ud af den 22. arabiske stat – som i øvrigt også er den 57. muslimske stat.

Påstand: Den israelske besættelsesmagt siger, at de skyder oprørsledere, som de kalder dem. Hvis et spædbarn kan være oprørsleder, kan det måske sige meget om situationen.

FORKERT! Her hævder Mads Gilbert, at israelske soldater skulle at have skudt et spædbarn. Ligesom påstanden om 11 dræbte journalister er der intet der dokumenterer denne grove anklage.

Spreder Gilbert sådanne løgne med vilje og imod bedrevidende? I så fald minder det om de gamle blodanklager, som i hundredvis af år er blevet brugt mod jøderne.

Og i øvrigt …

Rapporter om, at et spædbarn var omkommet på grund af israelsk tåregas, er blevet afvist af Gazas sundhedsmyndigheder. De siger, at den otte måneder gamle baby døde af medfødt hjertesvigt. Gilbert har et godt kendskab til Gazastribens sundhedsvæsen og har mange kontakter der. I forsøget på at sværte Israel til fremfører han og ligesindede en påstand, som sundhedsvæsenet selv afviser. Og der er ingen af dem, som sætter spørgsmålstegn ved, hvor klogt det er for voksne at tage børn med til optøjer.

Påstand: Disse er ubevæbnede civile palæstinensere.

FORKERT! Adskillige af de dræbte i optøjerne langs grænsen var bevæbnet, og blandt dem var der mange, som næppe kan kaldes “civile”Hamas fortæller selv (norsk), at næsten alle de dræbte var faktisk aktive medlemmer, og kun få af de dræbte var fuldt ud civile palæstinensere. Palæstinensisk Islamisk Jihad har også identificeret i al fald tre medlemmer blandt de dræbte.

Påstand: Det er fredelige demonstrationer.

FORKERT! Alle, der har set billederne fra optøjerne, har set, at dette ikke er en fredelig demonstration. Hvem bringer massive stenslyngere, store økser og lange knive, Molotov-cocktails, benzinflasker, improviserede bomber, dæk til afbrændning, og brændende drager til levering af brandbomber til en fredelig demonstration?

Påstand: Der er et stigende behov for medicinsk udstyr.

DELVIST RIGTIGT! Det er korrekt, at der mangler medicinsk udstyr på Gaza-striben. Men det er ikke, som han antyder, på grund af Israel.

Faktisk ønskede Israel – som jo rummer meget mere end soldater! – at afhjælpe situationen ved at sende to lastbiler fulde af medicinsk udstyr.  Disse lastbiler blev sendt samtidigt med nødhjælp fra UNICEF og fire lastbiler fra de palæstinensiske selvstyresmyndigheder. Hamas valgte så at sende de israelske lastbiler tilbage (norsk)– med blandt andet 14.000 enheder af intravenøs væske og 25 infusionsholdere, 20 undersøgelsesbænke, 85.000 desinfektionsservietter og 12.500 bandager.

Deres had mod den jødiske stat er således stærkere end ønsket om at hjælpe deres eget folk.  Mads Gilbert og hans ligesindede vil dog nok aldrig fordømme Hamas.

Påstand: Det er en menneskeskabt situation. Det er en situation frembragt med vilje.

RIGTIGT! Hamas og andre terrororganisationer har med fuldt overlæg skabt en situation, som i løbet af godt syv uger er ført til, at flere end 100 mennesker er blevet dræbt og flere tusind er blevet såretDen Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden er blandt dem, som mener, ​​at Hamas ofrer sin egen civile befolkning, for at få skabt hjerteskærende billeder og avisoverskrifter (norsk). ”Hver palæstinensisk død er en sejr til Hamas, ” sagde Israels ambassadør i Norge, Raphael Schutz (norsk).

Også nogle i Vesten har udtalt sig om Hamas’ ansvar.

”Hamas har skylden for alle dødsfaldene”, siger den australske premierminister Malcolm Turnbull (norsk).

Dette mener også USAs præsident, Donald Trump.

Og den tjekkiske udenrigsminister, Martin Stropnický, som i øvrigt anser forsøgene på at bryde igennem grænsebarrieren som terrorisme.

Visse danske politikere er kritisk over for Israel samtidigt med, at de dog ikke er villige til at frikende Hamas. For eksempel:

Den danske Udenrigsminister Anders Samuelsen (Liberal Alliance) har opfordret til, at Israel selv undersøger sin hær og dens magtanvendelse, men betoner, at det samtidig er ”vigtigt, at vi får belyst Hamas’ rolle i urolighederne” (15. maj 2018)

Og den danske socialdemokratiske MF, Lars Aslan Rasmussen, skriver den 20. maj 2018: ”Israel kan med rette kritiseres for overdreven brug af magt i visse sammenhænge, men de står også over for en modstander, Hamas, der i årtier bevidst er gået udelukkende efter at slå så mange civile jøder ihjel som muligt.”

Antydningen om manglende proportionalitet

Som så mange andre,  gør Gilbert opmærksom på, at ingen israelere er skadet eller dræbt i forbindelse med optøjerne. Antydningen er, at dette er bevis for, at det israelske forsvar har handlet disproportionalt.

Imidlertid er den reelle sammenhæng omvendt. Der har ikke været noget udtalt ønske hos israelerne om at dræbe palæstinensere. At ingen israelere er blevet dræbt skyldes, at det israelske forsvar har formået at forsvare grænsen mod infiltration. Det israelske militær forsvarer sin egen civilbefolkning.

Hvis palæstinenserne ikke havde forsøgt at storme den israelske grænse, ville ingen være blevet skudt (norsk dækning – allerede den 9. april – af en israelsk analyse).

Derimod hvis det var lykkedes bare en håndfuld af de 1.000 til 40.000 deltagere at trænge ind i Israel med henblik på at massakrere familier i deres hjem og på deres marker i Israel, et par minutters løbetur fra grænsen til Gaza, vil det have været nødvendigt at meje dem ned uden det mindste forsøg på præcisionsskydning. Dødstallet på begge sider ville være meget stort. Det ser ud til, at Mads Gilbert og hans ligesindede synes, at et stort antal dræbte og sårede israelere kunne være så megen værd, at de er villige til at ofre endnu flere palæstinensere, end det allerede er tilfældet.

Kilder og noter
Med mindre andet anføres er kilderne skrevet på engelsk.
Vi mangler stadigvæk at anføre nogle kilder, men synes at emnet er så vigtigt at artiklen skulle udgives uden mere forsinkelse.
Inspirationskilden / udgangspunktet for artiklen
Denne artikel tager som nævnt udgangspunkt i en artikel af Bjarte Bjellås på miff.no den 25. maj 2018, “Mads Gilbert tar faktisk HELT fejl”  Her er linket til den omtalte video; slået op på Facebook den 15. maj 2018. Partiet Rødts leder, Bjørnar Moxnes, interviewer partikollegaen Mads Gilbert om situationen i Gaza.
Omfattende men overskuelige artikler om Great March of Return (“Hjemvendelsesmarchen” – “Tilbagevendelsesmarchen” – “Den store march hjem”) – og som kan være nyttige i andre sammenhænge 
Jewish Virtual Library: The Great March of Return. Artiklerne i Jewish Virtual Library er altid meget saglige, og inkluderer masser af kildehenvisninger. De bliver opdateret løbende … fx har jeg i dag (den 29. maj) kigget og set i kildelisten noget vigtigt fra i går (den 28. maj).
Orchestrated chaos: Palestinian rejectionism again proves its futility – May 25, 2018, Peter Wertheim. Denne artikel sætter anklagerne mod Israel i perspektiv, og gennemgår en række oplysninger til belysning af to spørgsmål:  Hvad ville konsekvenserne have været, såfremt det lykkedes protesterne at trænge ind i Israel? Hvilke realistiske alternativer havde IDF til skyden med skarp? Desuden gives oplysninger om Hamas engagement i Gaza siden 2005 samt om en række af begivenheder i løbet af de 7-8 uger, som illustrerer hvordan demonstraterne optrappede. Endelig er der en skarp analyse af spørgmålet om “proportionalitet”.
Anbefalet ressource på dansk, hvis du skal læse op om grundlaget for staten Israel – og om historien bag:
Dan Harder: Israels historie – en kronologisk præsentation  – dækker fra 1000 f.v.t til 2000. Præsentationen er opbygget i afsnit som du kan klikke rundt i – og der er nogle meget gode kort.  Hovedafsnit:
Indledning (linket ovenfor går direkte til Indledningen)
1. Tidlige tider (1000 f.v.t. – 1917)
2. Israels oprettelse (1880 – 1947)
3. Den nye stat (1947 – 1974)
4. Fred med araberne? (1977 – 2000)