Netflix har lagt 32 palæstinensiske film op. Stort set alle filmene er lavet af BDS-tilhængere. (Foto: Netflix)

89% af de palæstinensiske film på Netflix er lavet af BDS-tilhængere

Netflix har lagt 32 palæstinensiske film op. Stort set alle filmskaberne vil have at Israel boykottes.

Den verdensomspændende streamingstjeneste Netflix har lagt 32 film og serier op under kategorien «Palæstinensiske historier».

Den palæstinensiske filmskaber May Odeh har samarbejdet med Netflix om samlingen. Nu viser det sig at knap 90% af de film som Netflix har lagt op, er lavet af BDS-tilhængere (Boykot-Israel tilhængere), skriver avisen Israel Hayom.


Den israelske højreorienteret organisation Im Tirzu har gennemgået alle filmene. 16 ud af de 19 film-regisører er BDS-tilhængere, 12 af dem opmuntrede så sent som i maj til boykot af Israel.

Matan Peleg som leder Im Tirtzu, mener mange af filmene kun er lavet for at dæmonisere og delegitimere Israel som er det eneste demokrati i Mellemøsten.

– Hvis Netflix vil fortælle den palæstinensiske historie, bør de starte med at kontakte de flere tusind sørgende israelske familier som er blevet ofre for palæstinensisk terror, siger Peleg.

Kritikerne af Netflix’s nye kategori påpeger at filmene fremstiller et ensidigt syn på den israelsk-palæstinensiske konflikt, samtidig med at de glorificerer terror og ikke fortæller om de tusindvis af terrorangreb begået mod Israels indbyggere.

– Det er utilgiveligt at Netflix er blevet en platform hvorfra der spredes propaganda som opfordrer til boykot af Israel og at fjerne landet fra landkortet. Det sker i en tid hvor antisemitismen stiger globalt – ofte forklædt som anti-israelsk aktivitet, udtaler den undersøgende journalist David Collier.

I stedet for at Netflix støtter moderate stemmer, handler de groft uagtsomt ved at fremme ekstremistiske stemmer, siger journalist og og BDS-modstander Emily Schrader og tilføjer at filmene blot vil forværre konflikten.

– Det er ærgerligt at Netflix er blevet en platform for regissører som udnytter kunst til at skabe splittelse. Film og musik bør bringe folk sammen, i stedet fremmer Netflix aktivt had og modarbejder samarbejde, siger Schrader.


BDS har et klart mål med hvorfor Israel skal boykottes – læs om det her: https://miff.dk/boykotaktioner-mod-israel/2020/06/09bds-grundlaegger-skjuler-ikke-maalet-om-at-israel-ikke-skal-vaere-en-joedisk-stat.htm 

Og her: https://miff.dk/antisemitisme/2019/09/27bag-masken-antisemitismen-bag-bds-bevaegelsen.htm

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp