Børnefilm hvor terrorangreb mod israelere fremstilles som ‘magiske’ vist i Danmark – nu også på NRK

Danske børn fik serveret hyldest af terrorgruppen PFLP og makaber humor om selvmordsangreb. Filmen fik omkring 3,3 millioner kroner i offentlig støtte i Norge. Filmen blev vist for børn i hele Danmark. Nu er turen kommet til NRK i Norge.

Terrorangrep fra Libanon inn i Israel blir framstilt som «magiske» i en ny norsk barnefilm. (Skjermdump fra filmen Tårnet)
Terrorangreb mod Israel fra Libanon fremstilles som «magiske» i norsk film for børn (Skærmdump fra traileren for filmen "Tårnet")



Før du læser videre, vil vi gerne takke dig som er medlem af MIFF og gør det muligt for os at drive denne hjemmeside. Hvis du ikke er medlem endnu, vil vi gerne invitere dig til at betale kontingent for 2021 nu. Så giver vi dig resten af ​​år 2020 gratis.

Den 4. april 2019 havde animationsfilmen Tårnet premiere i Danmark. Filmen er produceret af den norske direktør Mats Grorud. Beskrivelsen af filmen i danske biografter er fuldstændig misvisende:


“Palæstinensiske Wardi er 11 år og bor med hele sin familie i den flygtningelejr, hvor hun er født og opvokset. En dag giver Sidi nøglen til sit barndomshjem til Wardi, der nu antager, at oldefaren har mistet alt håb om at vende hjem. Derfor begynder hun at lede efter sin oldefars tabte håb i flygtningelejren, hvor hun samler familiens minder, generation efter generation. Glæd dig til en visuelt og tematisk overvældende film. Tilladt for børn over 11 år”



Anti-israelsk propaganda forklædt som børnefilm

I 2018 afslørede MIFF i Norge hvordan filmen i virkeligheden er anti-israelsk propaganda – læs mere her. I filmen nævnes intet om at Libanon holder palæstinenserne i et jerngreb. Filmen reducerer palæstinenserne til ofre som ikke har anden mulighed end at gribe til vold.

I en
scene i filmen beskrives palæstinensiske terrorangreb mod Israel fra Libanon som “magiske” og en plakat for terrororganisationen Popular Front for the liberation of Palestine (PFLP) vises gentagende gange. Læs MIFFs artikler om PFLP her. 

Replik fra Tårnet:
“Vil du have jeg springer mig selv i luften?” Svar: “Bare du ikke springer dig selv i luften foran barnet!” 

Replik i Tårnet: - Vil du have at jeg bliver selvmordsbomber? Svaret: - Bare du ikke sprænger dig selv i luften her foran barnet! (Skærmdump)
Skærmdump fra børnefilmen Tårnet – blandt andet vist for børn i Norge, Danmark, Sverige og Frankrig.

Næstformand i MIFF Norges bestyrelse, Morten Fjell Rasmussen, har anmeldt filmen:
– Filmen Tårnet som beskæftiger sig med palæstinensere i en flygtningelejr i Libanon, er en propagandafilm som både giver en fejlbehæftet fremstilling af, hvad der skete i forbindelse med Israel blev etableret i 1948, og fremmer en politik som hindrer fred. Hvis vi skal tro på filmen – og det er normalt hvad skolebørn gør – er det palæstinensiske flygtninge problem udelukkende opstået som følge af det onde, som man i filmen påstår israelerne har sat i system. Filmen nævner intet om at flygtninge problemet opstod som følge af en krig iværksat af arabiske ledere med henblik på at kvæle Israels oprettelse under fødslen. Den slags komplicerede fakta skal skolebørn åbenbart ikke kende til. Filmen nøjes ikke med at fortælle, at palæstinensere i Libanon drømmer om at flytte til Israel. Filmens hovedbudskab er, at de skal have lov til det. Hvis man er ærlig over for sig selv, forstår man, at det ikke kan realiseres, uden at Israel ophører med at eksistere som en jødisk stat.

Også Frank Lande har anmeldt filmen i internetavisen iTromsø. Ifølge Lande fortæller filmen en vigtig historie baseret på fortællinger fra folk, som Mats Grorud mødte da han boede i en flygtningelejr i Beirut i Libanon. Med det udgangspunkt kan det ikke overraske, at filmen lægger mest vægt på palæstinensernes oplevelse af konflikten med Israel. Men samtidigt konkluderer Frank Lande at:

Tårnet ligner mere politisk propaganda end kunst. … Det største ankepunkt er, at filmen lægger så stærke føringer for hvad seeren skal tænke og føle.

Frank Lande fortsætter: “Her åbnes ikke engang en sprække for selvstændige reflektioner. Konflikten vinkles så hårdt (…), at israelerne reduceres til ondsindede mænd, som jager hele familier fra deres hjem og skyder på små palæstinensiske børn mens de leger.”


Produktion og distribution
Filmen er produceret i fællesskab mellem Tenk.tv (Norge), Les Contes Modernes (Frankrig) og Cinenic Film (Sverige). Filmen fik premiere i de pågældende lande i november 2018, februar 2019 og derefter også i Danmark. 

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Tårnet1-1024x380.png
Skærmdump: https://www.salaam.dk/film/tarnet/?fbclid=IwAR3vUaC3dzPRBETVBogRpXTrvac5rctc_uQOjfyL2vwys14PbUo2lZuWehM

Distributørerne er Europa Film A/S, Folkets Bio, Jour2fête og Øst for Paradis. Filmen er også blevet vist ved mere end 20 filmfestivaler og har modtaget omrkring 3,3 millioner kroner fra Norsk Filminstituttet.

Danske hovedsponsorer af Tårnet
Filmen er blandt andet “blåstemplet” af Udenrigsministeriet (Danida) – som også sender flere mio. kroner til de palæstinensiske myndigheder (PA).

Læs MIFFs artikler om hvordan dansk bistand indirekte financierer terrorangreb mod israelere og PAs løn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden her. 

Læs MIFFs artikler om Københavns Kommunes uddeling af pris til BDS-folk her. 

Læs mere om filmen hos Salaam Film & Dialog her. 

Læs om filmen hos Film Centralen/undervisning i Danmark her. 

På filmens Facebook side står der at siden blev oprettet den 15. maj 1948 – datoen for Israels oprettelse.

MIFF advarede allerede om filmen i 2018
Den 7. december 2018 sendte MIFF advarsel ud til omkring 1.400 gymnasier og videregående uddannelser i Norge mod filmen. Advarslen skal ses i lyset af “FN-Sambandets” kampagne for at få filmen vist i norske skoler og anvendelse af et stærkt fejlbehæftet oplæg om “Israel-Palæstina-konflikten” i undervisningen.

MIFF i Norge beklagede den 6. april 2019 at anti-israelsk propaganda fra Norge også var kommet til Danmark. Alle Israel-venner bør støtte op om MIFFs arbejde for at stoppe anti-israelsk propaganda. 

HJÆLP MIFF MED AT STOPPE INDOKTRINERING AF BØRN
MELD DIG IND I MIFF HER