Flere tusind israelere tog i går afsked med de tre unge israelske soldater, der var blevet dræbt af egyptisk politimand som var trængt ind oveerr grænsen med Egypten.
Lia Ben Nun (19) blev begravet på militærgravpladsen i byen Rishon Lezion, Ori Yitzhak Iluz (20) blev begravet på militærbegravelsespladsen i byen Safed og Ohad Dahan (20) blev begravet på militærbegravelsespladsen i byen Ofakim. De tre dræbte soldaters kister var draperet med det israelske flag.
De tre soldater aftjente deres værnepligt i en blandet bataljon bestående af mænd og kvinder, som havde ansvar for bevogtning af grænsen mellem Israel og Egypten.
Under begravelsen af Lia Ben Nun, græd hendes bror sin Lia og sagde: – Jeg kan ikke acceptere, at hun aldrig kommer tilbage efter det hun blev udsat for. Tak fordi du var min søster i 19 år. Pas på os fra oven.
Knessets formand, Amir Ohana, repræsenterede regeringen under begravelsen. Han sagde, at Lia «er en helt, der døde for at beskytte sit hjemland. Hun døde og gav resten af os fred og sikkerhed».
I Ofakim, hvor Dahan blev begravet, sagde hans øverstkommanderende, at Dahan «var et eksempel for alle andre soldater». Dahan var sammen med en gruppe soldater, der stoppede den egyptiske politimand. Under skudvekslingen døde han og terroristen.
– Du viste, hvilken kriger og helt du var. Din død er et ubegribeligt tab, sagde oberst Ido Sa’ad ved begravelsen.
Ved Ori Izhak Iluz’ begravelse talte Aviad Gadasi, næstkommanderende for Paran-bataljonen. Han beskrev Iluz som «jordens salt».
– Som leder var du elsket og vellidt af alle. Du var loyal over for opgaverne og udførte dem efter bedste evne. Vi har stadig svært ved at forstå de forfærdelige nyheder, der har ramt os. Selvom du ikke længere er blandt os, vil dit minde for altid være med os. Hvil i fred, din helt, sagde Gadasi.
Israels tidligere premierminister Naftali Bennett deltog også.
Israels forsvarshær (IDF) udtaler at hændelsen efterforskes i fuldt samarbejde med Egyptens hær. I øjeblikket tyder efterforskningen på, at den egyptiske politimand infiltrerede Israel gennem en lille port i grænsehegnet, som bruges af IDF til at krydse grænsen, hvis det er nødvendigt, i koordinering med den egyptiske hær.
Egypten har identificeret politimanden, der er blevet terrorist, som 22-årige Mohamed Salah Ibrahim. Han bar en kopi af Koranen, en kniv og seks magasiner med kugler, da han blev stoppet. Det tyder på, at han havde planer om at udføre flere terrorangreb. Der er ikke mistanke om, at han har samarbejdet med nogen.
Det vurderes at terroristen sneg sig op til en israelsk vagtpost ved grænsen og skød to israelske soldater tidligt lørdag morgen. Efter soldaterne ikke reagerede på radioopkald, blev de få timer efter fundet døde ved deres vagtpost.
Terroristen blev senere opdaget af en drone flere kilometer inde i israelsk territorium, hvor han blev skudt og dræbt i en skudveksling med israelske soldater. Det var også her Ohad Dahan mistede livet.