Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Nedskød uidentificeret luftfartøj

Jagerfly fra Israels luftforsvar (IAF) nedskød luftfartøjet som var trængt ind i israelsk luftrum fra Syrien. (Illustrationsfoto: IDF)

I går opsnappede israelske helikoptere og kampfly et uidentificeret luftfartøj som var fløjet ind i israelsk luftrum fra Syrien. Det uidentificerede luftfartøj blev sporet af Israels luftforsvar (IAF) og nedskudt efter krænkelse af israelsk luftrum, skriver Jerusalem Post.

Det vides ikke hvilket luftfartøj, der er tale om, men det menes at være af iransk oprindelse. Luftfartøjet blev nedskudt over et øde område i det nordlige Israel. Resterne af luftfartøjet blev fundet i Huladalen og er sendt til undersøgelse.

Hændelsen sker i en periode med øget spænding mellem Israel og Iran. Iran er også tilstede i Syrien og forsøger igen og igen at sætte sig militært i Israels nabo – især langs Israels grænse i nord. På det seneste har der også været flere luftangreb mod mål i Syrien, som det syriske regime beskylder Israel for at stå bag.

Israel udfører ofte luftangreb mod iranske mål i Syrien for at stoppe Iran i at sætte sig militært i landet. Angrebene rettes også mod våbenleverancer til iransk-støttede militser i Syrien.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem