Tallit (jødisk bedesjal) og kippah (kallot). (Foto: James MacDonald, flickr)

Den jødiske befolkning i Europa på sit laveste siden år 1170


Den jødiske befolkning i Europa er faldet til under 10 procent, slår ny rapport fast – det er det laveste niveau siden år 1170.

– I skrivende stund er antallet af ​​jøder, der bor i Europa – det samme som det var ved den første globale folketælling af jøder, foretaget af Benjamin of Tudela, en jødisk rejsende i år 1170, ifølge rapporten, udgivet af tænketanken Institute for Jewish Policy Research (JPR).

Ifølge rapporten udarbejdet af Daniel Staesky (JPR) og Sergio della Pergola som er ekspert i jødisk demografi, er andelen af jøder som i dag identificerer sig som jøder i Europa faldet med knap 60 procent i løbet af 50 år.

I dag bor der 1,3 mio. jøder i Europa mod 3,2 mio. i 1970, ifølge data som dækker EU-medlemslande, Storbritannien, Tyrkiet og Rusland.

Rapporten er baseret på folketællings-oplysninger samt data indsamlet af de jødiske menigheder.

Ifølge rapporten kan en stor del af befolkningsnedgangen stadig spores tilbage til Holocaust.

– Mens de demografiske konsekvenser af Shoah (Holocaust) ikke gennemgås detaljeret i rapporten, skal man huske på, at dens eftervirkninger fortsat har stor indflydelse på den jødiske befolkningssammensætning og tendenser. Konsekvenserne af Holocaust har fortsat stor indflydelse på jødisk fællesskab og jødisk liv i det moderne Europa. I 1945 var Europas andel af jøder i verden faldet til 35% og faldt yderligere til 26% i 1970 – i 2020 ligger den på til 9%. Den procentvise tilbagegang kunne hovedsageligt mærkes i Østeuropa, hvor andelen af jøder faldt fra 26 % i 1945 til 17% i 1970 og igen til 2% i 2020. Ifølge rapporten har Vesteuropa holdt mere konstant på sin andel af jøder globalt set – fra 9% i 1945 til 7% i 2020.

Ud af de omkring 15 mio. jøder i verden, bor der knap syv mio. jøder i Israel og tæt på seks mio. jøder i USA.

I Danmark bor der omkring 6.000 jøder – det præcise tal kendes ikke da danskernes religiøse tilhørsforhold ikke registreres.

Se tidslinje for jødisk historie i Danmark her. Læs mere detaljeret gennemgang af jødernes historie i Danmark her.

Se også mere detaljeret gennemgang af rapporten i avisen Ha’aretz.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp