MIFF har i årevis advaret om, at Danmark halter gevaldigt efter når det gælder forskning i historiens ældste form for had.
Trods antisemitisme og diskrimination, har de danske jøder bidraget positivt til samfundet i mere end 400 år. For få dage siden skrev MIFF om DK-’mediers manglende dækning af det eksplosive had mod vores jødiske landsmænd, der siden 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, har levet i en undtagelsestilstand i Danmark.
Meget aktuelt tilbyder MIFF et foredrag med Bent Bludnikows om antisemitismens historie i Danmark og Norge. Meld dig til her.
Sofie Lene Bak, der i årevis har studeret det ældste had i historien og i dag er lektor ved Saxo-Institut, har fået 11,9 mio kr fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske i antisemitisme i Danmark, skriver uniavisen.
Spørgsmålet er om det er for lidt og for sent?
Om den nuværende situation, siger Sofie Lene Bak: – Lige nu er der virkelig et momentum for antisemitismeforskning. Men skæbnen ville, at jeg faktisk oprindeligt indleverede min bevillingsansøgning til det projekt, som jeg i øjeblikket er i gang med, 8. oktober 2023 – dagen efter Hamas’ angreb på Israel.
Takket være en politisk beslutning om at styrke dansk forskning i antisemitisme, kan hun nu endelig grave et spadestik dybere i, hvordan vi kan komme hadet mod vores jødiske landsmænd til livs. Sofie Lene Bak vil bruge bevillingen til at oprettet National Forum for the Study of Antisemitism. Forskningscentret er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
Hensigten med forskningen er at sørge for, at vi i Danmark vil få èt sted, der vil koncentrere forskning i antisemitisme (både før og nu).
Forskerne vil blandt andet gerne have en bedre forståelse for, hvad der driver antisemitismen og hvordan den viser sig i Danmark.
Lone Koefoed, der står i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfonds råd for Kultur og Kommunikation, siger til Ritzau:- Forskningen kan hjælpe os til forstå forholdet mellem antisemitisme og vores samtid. Med grundig og uafhængig viden kan vi som samfund i det hele taget blive klogere på, hvordan vi kan modvirke fordomme, had og diskrimination, også den der foregår online.
Udover at forske, skal forskerne også hjælpe vores politiske system med at forstå antisemitisme.
Sofie Lene Bak tilføjer: – Vi er for dårligt rustet. I Danmark er vi på mange måder forsvarsløse over for antisemitiske bølger, fordi der er så lidt forskning på området. Antisemitiske fordomme – såvel som racistiske eller islamofobiske fordomme – risikerer at blive normaliseret, hvis man ikke har en solid forskningsindsats. Uden viden risikerer vi, at aggressive eller endda voldsparate holdninger bliver en del af den offentlige diskurs. Jeg har længe advaret mod, at vi er for dårligt rustet til at genkende antisemitisme.
Truslen mod jøderne er stigende og her spiller de sociale medier en vigtig rolle. Sofie Lene Bak tilføjer: – Før internettet og sociale medier var antisemitiske synspunkter primært forbundet med de politiske ydrefløje. De ekstremistiske miljøer var ret isolerede, og de havde svært ved at udbrede deres synspunkter.
Hun fortsætter: – Rekrutteringen til miljøerne foregik mundtligt eller ved at putte tidsskrifter i folks postkasser, og det gjorde det lettere at identificere og dermed overvåge miljøerne. Men det er ikke muligt på samme måde i dag.
Med internettet og sociale medier, spredes antisemitismen med i massive bølger med lysets hast.
Sofie Lene Bak slutter: – Jeg har i hele mit forskerliv advaret om risikoen for, at antisemitisme kryber ind i mainstream-diskussionerne, men internettet har forstærket og accelereret den risiko. Antisemitismen er eksploderet på sociale medier, men også i dagligdagsrelationer mellem jøder og ikke-jøder. Så der er virkelig behov for en multifacetteret indsats.
