Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Hvad sker der efter Knesset-valget?

Hvem bliver statsminister efter valget i april 2019 - Benjamin Netanyahu eller Benny Gantz? (Foto: Alan Santos/PR, flickr – Blue and White party, montage MIFF)
Seks scenarier.

Knesset-valget 9. april 2019 er i fuld gang. Indtil videre meldes der om en lidt lavere valgdeltagelse end der var på samme tid i 2015.

Anshel Pfeffer i Ha’aretz præsenterer seks forskellige scenarier for hvad der vil ske efter valget.

 

1) Meningsmålingerne har ret
Likud (ledet af Benjamin Netanyahu) og Kahol Lavan («Blå og Hvid», ledet af Benny Gantz) har nogenlunde lige stor tilslutning, men Likud har et komfortabelt flertal sammen med sine højreorienterede og religiøse partnere. En koalitionsregering med et stort antal småpartier vil blive en svær opgave for Netanyahu, men han har tidligere vist at det er en kunst han behersker.

 

2) Stor fremgang for Netanyahu
Likud går klart frem i de sidste meningsmålinger (som kom fredag). Det vil betyde at ingen af småpartierne kan stoppe Netanyahu uden at alliere sig med andre.

 

3) Så stor fremgang for Netanyahu at småpartierne på højresiden kommer under spærregrænsen
De sidste dage før valget har Netanyahu koncentreret sig om at vinde flest mulig stemmer fra højresiden. Lykkedes han med det, kan han risikere at få et stort Likud, men ingen koalition, hvis flere af småpartierne på højresiden kommer under spærregrænsen. Hvis partier på højresiden får under 3,25 procent, vil de stemmer være tabt i kampen om at få over 60 mandater i Knesset for højresiden. Her har Netanyahu ikke ret stor margin at gå på.

 

4) Højrevælgerne går til Gantz
I en kort periode i slutningen af februar og tidligt i marts var der meningsmålinger som viste at højresiden kom i mindretal. Hvis Kahol Lavan og Benny Gantz går frem i de sidste meningsmålinger, og Netanyahus koalition kommer i mindretal, kan Gantz få opgaven med at danne en ny regering. Opgaven vil under alle omstændigheder blive vanskellig, fordi han ikke kommer til at danne regering med de arabiske partier, og derfor må få partier med sig, som i dag er i koalition med Netanyahu.

 

5) En venstrebølge for Gantz
Kahol Lavan prøver at vinde stemmer fra de mindre partier på venstresiden, men en venstrebølge for partiet til Gantz vil ikke ændre magtbalancen mellem højre- og venstresiden. Skulle Kahol Lavan blive betydelig større end Likud vil det alligevel være lettere for de små højrepartier at vælge Gantz fremfor Netanyahu lige efter valget eller efter Netanyahu på et eller andet tidspunkt i en kommende Knesset-periode skulle miste kontrollen over sin koalition.

 

6) En monsterbølge fra venstresiden til Gantz, og partier på venstresiden under spærregrænsen
Kahol Lavan kan muligvis vinde så mange stemmer at Meretz kommer under spærregrænsen. Lav valgdeltagelse i den arabiske sektor kan også føre til nul ræresentation for Balad-United Arab List. Hvis nogen af de partier falder ud, vil det ikke have nogen betydning, hvorvidt Likud eller Kahol Lavan er størst, en centrum-venstre blok vil ganske enkelt ikke have en chance for at blokkere Netanyahus næste koalition. Det er game over for Gantz, skriver Pfeffer.

 

Samlingsregering?
Scenarierne kan udspille sig i kombination. Netanyahus favorit vil være scenarie to og seks. Gantz håber på scenarie tre, fire og fem.

 

Efter Knesset-valget i 1984 gjorde valgresultatet det meget vanskeligt at lave en koalitionsregering på venstre- eller højresiden. Dengang gik Likuds Yitzhak Rabin og Arbejderpartiets Shimon Peres sammen om at danne en national samlingsregering med de to største partier. «Det kan være scenariet som Netanyahu og Gantz i hemmelighed planlægger,» afslutter Pfeffer.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem