Premierminister Naftali Bennett har gjort det klart for USA at Israel vil fortsætte med at handle mod Irans Revolutionsgarde, som USA overvejer at fjerne fra deres terrorliste, skriver veteran journalist og sikkerhedsanalytiker Yoav Limor i Israel Hayom.
Ifølge Limor er den israelske udmelding ikke blot en åben kritik af Washington og deres hensigter, men også en offentlig erklæring om, at den hemmelige og åbne krig mellem Israel og Iran vil fortsætte og eventuelt eskalere i fremtiden.
USA’s beslutning er en foruroligende blanding af naivitet, snævert syn, manglende forståelse for regionen samt at det ikke er alle man kan stole på. Endnu mere foruroligende, er det, at USA’s overvejelser strider med holdningen hos dem med forstand på emnet i USA, USA’s militær og alle efterretningstjenester, som har stor viden om iranske handlinger og planer og anser dem for at være kilden til alt det onde i regionen. USA’s afgående CENTCOM-chef, general Kenneth F. McKenzie sagde for nylig, at “Iran udgør den største trussel mod den regionale sikkerhed.”
Biden-administrationens tilbøjelighed til at fjerne Irans revolutionsgarde (IRGC) fra USA’s terrorliste er endnu et bevis på at USA er træt af det, der sker i Mellemøsten og derfor vil trække sig mere og mere væk fra regionen – USA’s hurtige afgang fra Afghanistan er et godt eksempel på det.
Lige så slemt er USA’s travlhed med at indgå ny atomaftale med Iran for enhver pris. Det eneste, der er tilbage fra løftet om at nå frem til en “længere og stærkere” aftale, er den oprindelige aftale, men med bestemmelser, der er værre end dem opnået i 2015. Om kort tid vil den oprindelige aftale udløbe, og når det sker, vil Iran have en direkte vej til en atombombe, med verdens velsignelse, påpeger Limor.
Amerikanerne argumenterer kraftigt for, at de ikke vil tillade Iran at blive en atommagt. Uanset hvor meget man ønsker at tro på USA, mangler aftalen at vise sit værd. Iranernes handlinger er fra deres side tydelige: fra deres systematiske og åbenlyse brud på atomaftalen fra 2015 til deres terror, som Den iranske revolutionsgarde spreder via Quds Styrkerne i Mellemøsten og andre dele af verden.
Amerikanerne har mere end én gang været hovedmålet for deres terror, især i Irak af shiitiske militser, der handler på vegne af ayatollahernes ordre. I nogle tilfælde er det tydeligt hvem står bag terroren, i andre tilfælde ved den amerikanske efterretningstjeneste, hvordan man lokaliserer terrorkilden, men det overordnede mål er det samme, nemlig at gøre livet surt for USA og drive dem ud af regionen, så de ikke blander sig i Irans ekspansionsplaner.
Washington er udmærket klar over alt, hvad det sker, og deltager også ofte aktivt i bestræbelserne på at forhindre iranske terrorplaner i operationelt og efterretningsmæssigt samarbejde med sine mange venner i regionen, først og fremmest Israel. USA’s vilje til at fortsætte med det fremadrettet, samtidig med at de beslutter at terroristen ikke længere er en terrorist, er udtryk for verbal zigzag der vil ende med en brat opvøgning.
Israel gør klogt i ikke at acceptere den farce. I modsætning til atomaftalen, hvor iranerne har al mulig grund til at overholde den detaljerede bestemmelse, fordi der er en stor belønning involveret, er det klart, at Iran aldrig vil ophøre med at sponsorere terror. Historien har lært os, at Irans ord er værdiløse – uanset om de kommer fra præstestyret selv eller en af deres håndlanger. Teheran vil fortsætte med at chikanere sine regionale rivaler, især Israel og USA.
Det vil kræve at Israel optrapper sine aktioner mod IRGC. Washington sætter måske ikke altid pris på Israels metoder – især hvis de tilfældigvis placerer amerikanske tropper i fare – men Israel er nødt til at lave sin egen kalkulering.
Iran forsøger konstant at gøre livet surt for Israel og derfor har Israel kun én mulighed – at være proaktiv og bekæmpe dem førs – både for at forhindre terror og for at skabe afskrækkelse.
