Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– På tide at Israel forbereder sig militært mod Iran

Centrifuger i et iransk atomanlæg. (Foto: Atomic Energy Organization of Iran via AP, File)
- Israel må få USA til at forstå at Iran med den nye atomaftale i hånden, vil have endnu flere penge til at blive endnu mere aggressiv. Iran vil hævne sig på Israel og andre lande og regningen vil blive betalt med blod, skriver veteran journalist og sikkerhedsanalytiker Yoav Limor.

Alt tyder på at Iran-aftalen vil blive underskrevet i løbet af få dage. Aftalen er bortset fra èt punkt, en rigtig dårlig aftale, skriver veteran journalist og sikkerhedsanalytiker i Israel Hayom (artiklen er oversat fra hebraisk)

Det positive ved aftalen er at den vil give Israel en relativ lang periode til at forberede en effektiv militær aktion.

Iran gik ind i atomforhandlingerne uden nogle kort på hånden: deres økonomi er kollapset, de udfører stort set daglige terrorangreb i regionen mod amerikanerne og deres partnere. Iran har stort set overtrådt alle punkter i den tidligere atomaftale og flere af deres løgne er blevet afsløret, påpeger Limor.

Alligevel kommer Iran ud af aftaleforhandlingerne som en vinder – aftalen bliver hverken forlænget eller forbedret og Iran vil ikke være forpligtet til at afmontere deres avancerede centrifuger eller stoppe brug af nyere centrifuger. Derudover vil en del sanktioner mod Iran blive løftet.

Alt det er blandt andet en konsekvens af hvad Limor kalder for amerikansk slaphed som skyldes en kombination af præsidentens og administrationens natur – de har allerede erklæret at de går ind for en aftale og på forhånd har udelukket enhver militær mulighed, og den globale situation. Iran har udnyttet situationen i Ukraine og USAs fokus på Rusland og Kina. Iran ved at præsident Biden vil havde hovedpinen med atomforhandlingerne og Iran overstået så han kan komme videre. Derfor har Iran trykket på alle knapper og hvem ved, måske har vi ikke set det sidste endnu fra Iran. Iranerne er mestre forhandlinger og kan fremprovokere kriser lige før aftalen underskrives for at presse citronen yderligere, skriver Limor.

Israel har gjort alt hvad de kunne for at modsætte sig aftalen – alle der påstår andet mangler basal viden. I modsætning til situationen under afslutning af den tidligere atomaftale, udtalte Israel sig kun bag. Det var en rationel beslutning fra Bennett-regeringen som bundede i tre hovedmotiver: forståelsen af, at Washington var fast besluttet på at nå til enighed, og uanset hvor meget pres de ville blive udsat for, ville det ikke ændre på deres beslutning om at aftalen med Iran skulle gennemføres. Daværende premierminister Netanyhus taler i repræsentaternes hus i USA hjalp ikke, tværtimod blev Obama-administrationen endnu mere fjendtligt indstillet over for Israel og forholdet mellem Israel og det demokratiske parti i USA blev skadet og forholdet er ikke blevet helt genoprettet endnu.

Til trods for at atomaftalen endnu ikke er underskrevet og der fortsat kan lægges pres i forsøget på at forbedre den, er chancen for at det vil lykkedes meget lille, skriver Limor.

Den nationale sikkerhedsrådgiver, Eyal Hulta, har de seneste måneder besøgt Washington flere gange. Premierminister Bennett, forsvarsminister Ganz og udenrigsminister Lapid har også aktiveret enhver mulig mekanisme. Men amerikanerne insisterede på at både lytte og ikke lytte: de var enige i næsten alt, hvad Israel sagde om faren fra Iran – både hvad angår atomvåben, ballistiske missiler, støtte til terrrorgrupper og økonomisk – alligevel gjorde USA det modsatte af hvad de blev bedt om.

Nu må Israel så sørge for at få det bedste ud af en meget dårlig situation. Israel må på en eller anden måde få amerikanerne til at forstå at et Iran med den nye atomaftale i hånden, vil blive endnu mere aggressiv og voldelig, og nu vil så også have flere penge til det. Iran vil hævne sig på Israel og andre lande og regningen vil blive betalt med blod.

Heraf følger at Israel må kræve en betydelig kompensationspakke fra USA for at hjælpe israel med at holde øje med truslerne fra Iran på både operationelt og efterretningsmæssigt. Israel bør også få hjælp til at at udvide sine muligheder for at håndtere atomtruslen fra Iranefter atomaftalens udløb og udvikling af israelske forsvars-muligheder, således at Israel vil være bedre rustet mod de iranske trusler.

Det vil kun være en delvis kompensation set i forhold til atomaftalen som forventes underskrevet. Men alt tyder på at det løb er kørt. Nu gælder det om at nå først i mål og være bedt muligt forberedt og stå stærkere når aftalen er underskrevet. Indtil da må Israel fortsætte kampen mod iranerne på flere fronter hele feltet, i en kampagne som må forventes at eskalere, slutter Limor.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem