Det mystiske strømnedbrud i Irans underjordiske atomanlæg i byen Natanz, har igen fået verdens opmærksomhed på kampen mellem Iran som vil have atomvåben og Israel som vil forhindre det, skriver journalist Ron Ben-Yisahi i avisen Yediot Ahronot.
Det vides endnu ikke hvorvidt Israel var involveret i den “meget mistænkelige” hændelse i Natanz, som en iransk embedsmand udtrykte det, skriver Ben-Yishai.
Det vides heller ikke hvor alvorlig skaden mod atomanlægget er, men der er ingen tvivl om at Irans brug af de nye og mere avancerede centrifuger som blev fremvist dagen før “ulykken” er blevet forsinket. Det Internationale Atomenergiagentur som er FNs nukleare vagthund, vil forhåbentligt kunne sige mere om konsekvenserne for Irans atomprogram.
Læs også: Vagthund: Iran lagrer 12 gange så meget beriget uran end atomaftalen tillader. Den Islamiske republik beriger også renere uran end tilladt.
Irans beslutning om at komme med officiel meddelelse om hændelsen skyldes to ting:
– FNs inspektører og deres overvågningskameraer stadig aktive i Natanz og ville derfor kunne registrere og finde fejlen.
– Iranerne har observeret en stigning i den israelske tilbøjelighed til at komme med officielle meddelelser om skjulte operationer. Iran håber dermed på at kunne måle en eventuel israelsk reaktion og en deraf vurdering af hvorvidt Jerusalem havde en finger med i spillet.
Ifølge Ben-Yishai, ville Iran også teste rapporter i avisen New York Times (som angiveligt er blevet platform for officielle israelske lækager) om at Israel ønsker at sænke konfliktniveauet i den maritime skyggekrig med Iran og dermed mindske risikoen for reel krig.
Iføle Ben-Yishai ønsker Iran også at sænke konfliktniveauet, argumentet herfor er at Iran ikke er kommet med direkte beskyldninger mod Israel om at de står bag hændelserne.
Lørdag var det tilfældigvis National Nuclear Technology Day i Iran. Præsident Rouhani meddelte at landet eksperimenterede i Natanz med mindst tre nye typer centrifuger som kan berige uran 10-50 gange hurtigere end hidtil muligt.
Det betyder at Iran hurtigt kan øge sin produktion af uranberigelse og producere et atomvåben inden i løbet af få uger – ikke et år, som amerikanske og europæiske underskrivere af atomaftalen fra 2015 ellers havde sagt.
Læs: USA burde vide at Iran ikke er til at stole på. – Det er uforståeligt hvorfor USA er ivrig efter at genoptage atomaftalen, når det er iranerne som burde frygte forsinkelser i aftalen, skriver senioranalytiker Yoav Limor.
Erklæringen fra Irans præsident beviser endnu en gang, at landet sigter mod atomkapacitet i løbet af få måneder. Det mangler tilsyneladende kun et komponent – detonationsmekanismen.
Irans uranberigelse sker i store faciliteter, der gør det umuligt at skjule aktiviteterne fra FN’s Internationale Atomenergiorganisation.
Derimod kan eksplosionsmekanismer og designbomber laves i relativt små laboratorier og faciliteter, som Iran er omhyggelig med at skjule for inspektører.
Ben-Yishai understreger at ovennævnte er afgørende at forstå i forhold til Irans strategi og Israels modstrategi.
Iran trækker fødderne til sig i deres kontakter med verdensmagterne og kommer med flere bizarre krav for at vende tilbage til atomaftalen, på den måde kan Iran forlænge processen og mellemtiden lægge kræfter i at opnå hurtig teknologisk kapacitet og viden til at producere atomvåben før en eventuel atomaftale vil falde på plads med USA og de øvrige lande som er med i atomaftalen.
I Israel er frygten at Iran vil opnå atomkapacitet uden verden vil stoppe det i tide. Et Iran med atomvåben vil få uoverskuelige konsekvenser for Mellemøsten og verden, skriver Ben-Yishai.
Israel frygter at Iran vil følge i Nordkoreas fodspor – et land hvis atomkapacitet vækker bekymring verden over. Det er sandsynligt, at uheldet ved Natanz atomanlæg ikke var en ulykke, men derimod sabotage med henblik på at forsinke Irans atomprogram som har fået et ekstra boost i kraft af forhandlingerne med USA om at fjerne de økonomiske sanktioner mod Iran.
Uanset om Israel var involveret i strømnedbruddet i Natanz eller ej, har hændelsen ingen forbindelse til USAs forsvarsminister Lloyd Austins Israel-besøg i går.
Ifølge Ben-Yishai vidner besøget dog om forholdet mellem Israel og USA – og det er ikke opmuntrende.
Austin er forsvarssekretær og er en vigtig person i Biden-administrationen, men han er kun involveret i sikkerhed.
Hans besøg er et signal til Israel om at Biden-administrationen ligesom deres forgængere er forpligtet til Israels sikkerhed og til at opretholde den jødiske stats kvalitative militære fordel i regionen.
I næste uge tager IDF’s stabschef Aviv Kochavi og Mossad-chef Yossi Cohen til USA og Israels nationale sikkerhedsrådgiver Meir Ben-Shabbat tager også på visit i Washington.
Biden-administrationen signalerer eksplicit, at de nære og strategiske forbindelser på højeste niveau – som Donald Trump og endda Barak Obama havde med premierminister Benjamin Netanyahu eller Det Hvide Hus havde med Israels ambassadør i Washington – ikke vil blive genoprettes for tiden eller vil forblive på frysepunktet, indtil der sker ændringer fra israelsk side.
Amerikanerne fortæller Israel, at de er opmærksomme på alle bekymringer vedrørende det iranske atomprogram og er interesserede i informationen som Israel kommer med, både når det gælder Irans atomprogram og Mellemøsten generelt.
USA vil bruge oplysningerne fra Israel i deres forhandlinger med Iran, men ikke udover det.
Også når det gælder palæstinenserne, er kontakten mellem Israel og USA på statssekretær niveau mellem Antony Blinken og udenrigsminister Gabi Ashkenazi – ikke mellem Biden og Netanyahu.
Israel-USA forbindelserne fungerer i øjeblikket udelukkende på det operationelle niveau – ikke på det højere niveau, som Israel ellers havde vænnet sig til i senere år.
Det er beskeden til Israel i kraft af Austins besøg, ifølge ben-Yishai gælder USAs besked også deres øvrige allierede i regionen inklusiv Saudi-Arabien, Emiraterne og andre Golfstater.
Amerika har en klar besked til Israel:
Vi er forpligtet til jeres sikkerhed, men I kan kommer ikke til at diktere vores globale strategi for at opnå stabile forbindelser med Iran, før det passer os, afslutter Ben-Yishai.
