Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Giver dette billede grund til bekymring?

Hamas-leder Ismail Haniyeh står to rækker bag Irans øverste leder Khamanei ved Soleimainis begravelse. (Foto: Khamanei.ir)
Hamas-leder Ismail Haniyeh deltog ved begravelsen af Qasem Soleimani i Teheran.

Lederen af den palæstinensiske terrorgruppe Hamas, Ismail Haniyeh talte ved begravelsen af ​​den iranske general Qasem Soleimani i Teheran. Haniyeh sagde i talen, at Soleimani havde bidraget til at udstyre og opbygge Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper, skriver Times of Israel.

-Det Soleimani har gjort for Palæstina og modstandskampen har gjort at vi i dag har en position, hvor vi har magt og standhaftighed, sagde Haniyeh.

Han omtalte også Soleimani som “martyren af Jerusalem”. Haniyeh sagde desusen at den iranske generals død ikke ville afskrække dem fra at kæmpe mod Israel. Soleimani blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Bagdad.

-Vi vil fortsætte med at konfrontere zionisterne, sagde Haniyeh ved begravelsen.

Som leder af Quds-styrken var Soleimani ansvarlig for Irans operationer i udlandet. Han styrede og finansierede et stort netværk af Iran-loyale militser og terrorgrupper i hele Mellemøsten. Hamas og Islamisk Jihad i Gazastriben modtager blandt andet hundredvis af millioner kroner om året i støtte fra iranerne.

Lederen af den palæstinensiske terrorgruppe Hamas, Ismail Haniyeh talte ved Soleimanis begravelse. (Foto: Khamanei.ir)

Mens Islamisk Jihad har haft meget tætte bånd til Iran, har Hamas der kontrollerer Gazastriben været omhyggelig med ikke at knytte for tætte bånd med den islamiske republik. Iran er shiamuslimsk, mens Hamas er sunnimuslimsk. De stod på hver sin side af den syriske borgerkrig. Og Hamas er afhængige af nære bånd til arabiske lande som Egypten, der ser Iran som en regional fjende.

Da Islamisk Jihad affyrede over 450 raketter mod Israel i november, nægtede Hamas at deltage i kampene. Det har sikkert irriteret flere mennesker i den iranske ledelse. En iransk avis gik så langt som at beskylde Hamas for at have allieret sig med Israel ved at nægte at deltage i raketangrebene.

At Hamas-lederen nu står på en prædikestol i Teheran sammen med Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamanei, Irans præsident Hassan Rouhani og andre ledere i den islamiske republik kan tolkes som et signal om at Hamas ønsker et tættere samarbejde med Iran i fremtiden. Billeder fra Soleimanis begravelse viser at Hamas-lederen står kun få meter bag Irans øverste leder. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om at Iran ønsker større indflydelse i Gaza – for at udgøre en endnu større trussel mod Israel.

Med terrorgruppen Hizbollah i det sydlige Libanon nord for Israel, shiitiske militser på den syrisk-israelske grænse i nordøst og Islamisk Jihad og Hamas i syd – kan den islamiske republik true Israel fra flere fronter.

For som folkemængden råbte ved Solemainis begravelse er målet for den islamiske republik “død over Amerika” og “død over Israel.”

Publikum råbte “død over Amerika” og “død over Israel” ved Soleimanis begravelse. (Foto: Khamanei.ir)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem