Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Fire jøder tilbage i Irak

Den 1. juni 1941 blev en blodig dag for jøderne i Irak. I 2014 besluttede FN at udnævne dagen til den internationale Farhud dag til minde om massakren mod jøderne i Irak. (Foto: @AndrewGetraer)
For nylig døde den jødiske læge Dhafer Eliyahu i Irak. Hans død ramte hårdt, ikke kun fordi han var kendt for at behandle de fattige gratis, men fordi der nu kun er fire jøder tilbage i landet hvor jøder har levet i flere tusind år.

For nylig døde den jødiske læge Dhafer Eliyahu i Irak. Hans død ramte hårdt i Irak, ikke kun fordi han var kendt for at behandle de fattige gratis, men fordi der nu kun er fire jøder tilbage i landet.

På den jødiske begravelsesplads i Habibiya i hovedstaden Baghdad, klemt mellem martyrmonumentet opført af ex-diktator Saddam Hussein og den tilbagevendende shiitiske højborg Sadr City, passer en gammel muslimsk mand stadig på de jødiske gravsteder, men der kommer kun sjældent besøgende.

Eliyahus søster bad kaddish (særlig bøn som jøder beder over den afdøde – læs mere om bønnen HER) over hans grav

Jødisk bøn høres kun meget sjældent i Bagdad, hvor der kun er en synagoge tilbage som kun åbner lejlighedsvis og der er ingen rabbiner.

Det jødiske folks rødder i Irak går omkring 2.600 år tilbage.

Ifølge bibelsk tradition kom jøderne til Irak (Babylonien) i 586 f.Kr. som fanger af den babyloniske konge Nebukadnezar II, efter han han ødelagde Salomons tempel i Jerusalem.

I Irak skrev jøderne i den babyloniske Talmud (læs mere om Talmud HER) om landet hvor patriarken Abraham blev født, og hvor Edens Have af nogle anses for at have været placeret, i hjertet af de mesopotamiske sumpområder.

Mere end 2.500 år senere, under osmannisk-styret Bagdad, udgjorde jøder det næststørste samfund i byen og 40 procent af byens indbyggere.

Nogle jøder var meget fremtrædende medlemmer af samfundet som Sassoon Eskell, Iraks første finansminister nogensinde i 1920, der gjorde stort indtryk på den britiske eventyrer og forfatter Gertrude Bell.

https://twitter.com/Iraq_Tweets/status/1374791917540679682


I begyndelsen af det sidste århundrede var den officielle hviledag og bøndag lørdag, i henhold til jødisk tradition – ikke fredag i henhold til islam som den er i dag.

I dag “beder man derhjemme”, fortalte beboer i Bagdad som kender til byens jødiske samfund. Når folk med et jødisk navn beskæftiger sig med administration “vil de ikke blive godt modtaget”, tilføjede vedkommende som bad om at være anonym.

Ifølge Edwin Shuker, en jøde født i Irak i 1955 og tvunget til at flygte til Storbritannien som 16-årig, “er der kun fire jøder med irakisk nationalitet, der stammer fra jødiske forældre” tilbage i landet, inklusiv den autonome kurdiske region. Shuker var med til at markere den internationale mindedag for jødiske flygtninge fra arabiske lande sammen med MIFF via et online arrangement 23. november 2020 – læs mere HER.

Jødisk historie i Irak blev vendt på hovedet da de første pogromer brød ud i landet i midten af ​​det 20. århundrede. I juni 1941 blev mere end 100 jøder myrdet under efterlod Farhud-pogrommen i Baghdad, jødiskejede ejendomme blev plyndret og jødiske hjem ødelagt. Læs mere om Fahud-progrommen HER.

I 1948 med genoprettelsen af Israel som et jødisk nationalt hjem til det jødiske folk, angreb flere arabiske lande, heriblandt Irak, den spæde jødiske stat.

Næsten alle Iraks 150.000 jøder gik i eksil i de efterfølgende år.

Deres identitetskort blev taget fra dem og erstattet af dokumenter som gjorde dem til legitime mål for angreb, uanset hvor de viste sig. De fleste jøder valgte at underskrive dokumenter hvori der stod at de ville forlade landet “frivilligt” og give afkald på deres nationalitet og ejendom.

Selv i dag, fortæller Shuker, forbyder irakisk lov at give dem deres irakiske statsborgerskab tilbage.

I 1951 havde 96 procent af jøderne forladt Irak.

Stort set alle af de tilbageværende 4 procent flygtede efter de offentlige hængninger af “israelske spioner” i 1969 af Baath-partiet som var kommet til magten efter et kup.

“Fremme af zionisme” kunne straffes med døden – loven gælder også i dag.

Iran-Irak krigen i 1980-erne bragt konflikt og ustabilitet til landet, det samme gjorde Iraks invasionen af Kuwait i 1990, den internationale embargo, den amerikanske invasion af landet i 2003 og den efterfølgende vold – alt det ødelagde de sidste rester af det jødiske samfund.

Ved udgangen af 2009 var der ifølge amerikanske kilder 8 jøder tilbage, men det blev værre endnu.

En jødisk juveler blev truet af militsfolk og gik i eksil efterfulgt af Amer Moussa Nassim, grand nevø af forfatteren og den berømte økonom Mir Basri, i 2011.

Som 38-årig sagde Nassim, at han forlod Baghdad for endelig at leve “et normalt liv” og blive gift, da de eneste tilbageværende jødiske kvinder i byen med millioner af mennesker var to ældre kvinder.

For seks måneder siden døde en af de to, kendt som Sitt (dame på arabisk) Marcelle, en utrættelig talsmand for samfundet. Og den 15. marts blev hun efterfulgt af Elyahu, 61 år gammel.

Israel er derimod er blevet nødhavn for 219.000 jøder af irakisk oprindelse.

De efterlod deres hjem og synagoger i Irak, som indtil 2003 “var i perfekt stand og hver ejer kunne identificeres”, sagde Shuker.
“Alt, hvad der kræves, er en afstemning i parlamentet” for at returnere alt til familierne.

I dag står bygningerne tomme, løst og forsømt hen som tavse vidner til vold, krig korruption og dårlig forvaltning i et land som en gang havde en rig jødisk kultur.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!