Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hamas-leder blev alligevel genvalgt

Ifølge arabiske medier har Yahya Sinwar tabt valget som leder af Hamas i Gazastriben. Det kan få konsekvenser for Israel og andre regionale aktører. Manden som overtager lederposten i terrorgruppen, har tættere bånd til det iranske regime. (Foto: Skærmdump)
«Hardliner» Nizar Awadallah formåede ikke at overtage lederposten i terrorgruppen fra Yahya Sinwar.

Hamas er terrorgruppen som har kontrolleret Gazastriben med en jernnæve siden 2007. Terrorgruppen har angiveligt afholdt hemmeligt ledervalg. Valget kan få alvorlige konsekvenser for deres forhold til Israel og andre regionale aktører, skriver avisen Israel Hayom.

Onsdag kom der rapporter om at Hamas’ leder i Gazastriben, Yahya Sinwar, havde tabt valget mod «hardliner» Nizar Awadallah. Valget var «ekstremt tæt», ifølge den Hizbollah-tilknyttede avis Al-Mayadeen.

Senere kom der modstridende meldinger om at Sinwar alligevel ikke havde tabt valget. Efter en intenst og tæt tredje runde er den siddende leder angiveligt løbet med sejren. Valget af Hamas’ ledelse er hemmelig og derfor er der kun begrænset adgang til information.

– Yahya Sinwar er blevet valgt for anden periode som leder af Hamas’ politiske bureau i Gaza, fra 2021 til 2025, udtaler Hamas-talsmand Hazim Qasim.

58-årige Sinwar er tidligere højtstående medlem af den militære vinge af Hamas, Izz ad-Din al-Qassam-Brigaderne. Han sad fængslet i mere end 20 år for terroraktivitet, men blev løsladt i 2011 i forbindelse ved fangeudveksling. Han har ledet Hamas i Gazastriben siden 2017.

Under Sinwars ledelse har terrorgruppen indgået flere våbenhvileaftaler med Israel – Hamas har ikke været lige tilfreds med alle aftalerne. Nogle har også været utilfredse med at Sinwar har diskuteret en langvarig våbenhvile med Israel – læs mere HER.

Nizar Awadallah er angiveligt valgt som ny Hamas-chef i Gazastriben. Han er mere loyal mod det iranske regime.

64-årige Awadallah har været medlem af den øverste ledelse i Hamas siden 2009. Den tidligere leder af Majlis al-Shura, Hamas’ rådgivende råd, var en nær rådgiver af Hamas-grundlægger Ahmed Yassin. I 1989 blev Awadallah fængslet i seks år af Israel for terroraktiviteter.

Han var også en av forhandlerne ved fangeudvekslingen i 2011, som førte til at 1027 palæstinensiske fanger ble løsladt i bytte mod IDF-soldaten Gilad Shalit.

Hamas tilbageholder fortsat de jordiske rester af to IDF-soldater og holder to israelere fanget, som fortsat menes at være i live – læs mere HER.

Awadallah anses også for at være en nær støttespiller af Hamas-leder Ismail Haniyeh og antages at have tætte bånd til det iranske regime. Hvis det stemmer at Awadallah er valgt, er det en stor sejer for Iran, som dermed vil øge deres indflydelse yderligere i Gaza, skriver Daniel Siryoti i Israel Hayom.

Den palæstinensiske terrorgruppe er delt op i to rivaliserende lejre. Den ene lejr er loyal over for til Israels ærkefjende Iran og foretrækker militære konfrontationer. Den anden lejr er støttet af regionale aktører som Tyrkiet og Qatar og foretrækker en mere pragmatisk tilgang til Israel.

Hamas startede i sidste måned en bred proces med at vælge ledere og lederskab. Processen forventes at slutte i løbet af marts.

Haniyeh
Hamas-leder Ismail Haniyeh talte ved begravelsen af den iranske general Qasem Soleimani, januar 2020. Det skabte oprør blandt flere af terrorgruppens sunnimuslimske støttespillere. Hamas er delt i to lejrer – en af dem ønsker mere samarbejde med Iran.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem