Tidligt i morges er soldater fra Israels forsvarshær (IDF) kommet ind på Gaza’s største hospital, Shifa-hospitalet i Gaza by. IDF mener, at Hamas har en underjordisk base under hospitalet.
IDF udtaler, at der udføres en «præcis og målrettet operation mod Hamas i et specificeret område» af hospitalets område. Mindst fem Hamas-terrorister er blev dræbt i kampe med israelske soldater uden for hospitalet, skriver israelske medier.
De har bedt alle terrorister, der har barrikaderet sig inde på hospitalet overgive sig.
IDF har allerede fundet flere våben og andet materiale på hospitalet. Det tyder på, at terrorister har opholdt sig der. IDF har tidligere meddelt, at alt tyder på nogle af de 240 gidsler, der blev taget som gidsler til Gaza efter 7. oktober-massakren i Israel, blev holdt fanget i kælderen under hospitalet. Men der er ikke fundet tegn på at gidslerne er der nu.
Den israelske operation mod hospitalet varslet i god tid, dvs at terrorgruppen Hamas har haft god tid til at flytte gidslerne et andet sted hen i enklaven.
Intet tyder på der har været episoder mellem israelske soldater, patienter eller de ansatte på hospitalet, udtaler IDF. Hospitalets ledelse vidste at den israelske operation var på vej.
IDF har blandt andet sørget for medicinsk udstyr, inkl. kuvøser til nyfødte babyer, babymad til hospitalet.
Allerede i 2014, skrev MIFF med Washington Post som kilde, at Shifa-hospital blev brugt som Hamas-hovedkvarter.