Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Indbyggere i israelske samfund nær Gaza frygter terroreskalering forud for nyt skoleår

Her ses en af de mange brande forårsaget af sprængstofballoner sendt ind i Israel af terrorister i Gazastriben. (Foto: @Maor_48)
Den stigende terror kommer ikke bag på israelske indbyggere tæt på Gaza. Mange indbyggere er utrygge.

De mange sprængstofballon-angreb, der de seneste dage har forårsaget utallige brande i israelske lokalsamfund tæt på Gazastriben har skabt stor utryghed. De lokale beboere er bekymrede over terroren fra Gaza vil stige yderligere forud for det nye skoleår, det skriver avisen Yediot Ahronot.

Torsdag meddelte Israel, at de vil stoppe adgang for brændstof til Gaza og ramte Hamas-mål i Gazastriben som svar på de utallige sprængstofballoner som har forårsaget utallige brande i Israel. Læs MIFFs artikel om lukning af Kerem Hashalom grænseovergang mellem Gaza og Israel her.

Sprængstof og brændende materialer sat fast på balloner, drager og lignende var et nyt våben som terroristerne i Gazastriben tog i brug i 2018. De har forårsaget flere tusind brande og store skader på landbrug, natur og dyreliv – læs MIFFs artikel om det her på norsk. Læs også flere af MIFFs artikler om brandterroren her.

Se her hvordan israelske mødre tæt på Gaza håndterer frygten for terror:

Ud over sprængstofballonangrebene og de brande de har forårsaget kæmper lokalbefolkningen også med Corona-krisen og usikkerheden omkring genåbning af det kommende skoleår den 1. september. Den samlede situation har gjort tilværelsen uoverskuelig og meget utryg for flere israelere i området.

Amit Kaspi fra Kibbutz Kerem Shalom, er far til tre – blandt dem en 11-årig søn som skal starte i sjette klasse.

– Vi har vænnet os til at terroren eskalerer her i området hver sommer. Når der ikke er raketangreb og sirener, er det et skønt sted at bo. Desværre er vi blevet vant at leve med terror. Vi bruger mere tid derhjemme og mindre udenfor, så sikkerhedsmæssigt er vi mindre bekymrede. Tidligere var der forberedelser til uddannelse og evakuering af familier før hver militærkampagne – de mislykkedes. Under den første Corona-bølge blev der indført fjernundervisning til børnene, men det fungerede ikke, siger Kapsi.

Guy Teitelbaum som også bor i kibbutz Kerem Shalom, er far til tre børn i alderen 8, 11 og 17. Ifølge ham er den største bekymring for beboerne i øjeblikket Corona-krisen.

– Jeg tror at vores regionale råd gør alt hvad de kan – det kan ses i antallet af smittede, men skolerne er ude af vores hænder. Det er regeringen som beslutter hvad der skal ske med skoleundervisningen. Så længe vi ikke bliver fanget i endnu en kamprunde, mener jeg ikke, at vores børn bør blive behandlet anderledes end børn i resten af landet, siger Teitelbaum.

Merav Cohen som er mor til fire fra Kibbutz Ein HaShlosha, fortæller at det manglende overblik over genåbning af skolerne er den største udfordring.

– Vi venter på at få at vide, hvordan det nye skolår vil komme til at se ud. Sikkerhedssituationen er foruroligende, men i det mindste kan jeg leve i benægtelse af virkeligheden. Vi ønsker blot at vide hvad uddannelsesministeriets holdning er, siger Merav.

Shlomzion Cohen er rektor for folkeskolen Alonim i Sha’ar Hanegev Regionråd, han fortæller at personalet på skolerne i lokalsamfundene forbereder sig til både at kunne håndtere Corona-krisen og den stigende terror fra Gaza.

– Beredskabs- og undervisningspersonale gør hvad de kan for at hjælpe børnene. Men det er umuligt at skærme børnene helt for konsekvenserne af terror og Corona-krisen. Vi forsøger at styrke børnene ved at sørge for de får positive og gode oplevelser, at de oplever succes, glæde og begejstring. Afstanden mellem mennesker kan mindskes på mange måder, og det er hvad Corona-krisen har lært os, siger Cohen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem