Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Gaza får rent drikkevand med israelsk teknologi

Beboerne i Abasan al-Kabira i Gaza får smag på vandet fra Watergen. (Foto: Damour for Community Development)
Prøveprojekt i Gazastriben for at give beboerne bedre adgang til rent drikkevand.

I mange år har Israel brugt sin innovative kunnen til at løse flere af verdens største udfordringer. Overalt i verden bruges israelsk teknologi til at håndtere humanitære kriser og til at fremme social udvikling. Især når det gælder adgang til rent drikkevand har israelsk teknologi ydet et enormt bidrag.

Nu har det israelske firma Watergen lanceret et pilotprojekt i kvarteret Abasan al-Kabira i Gazastriben, for at løse udfordringen med adgang til rent drikkevand i den palæstinensiske enklave, skriver Jerusalem Post.

Et grundvandsreservoir ved kysten er Gazas vigtigste vandkilde, men denne kilde er blevet ødelagt i de seneste årtier som følge af overudvinding. Som et resultat af forurening er over 90 procent af kilden uegnet som drikkevand. Borgerne er således afhængige af dyre alternativer som flaskevand.

Watergens løsning er enkel: Den fanger fugt og omdanner luften til rent drikkevand gennem en atmosfærisk vandgenerator (AWG). En sådan maskine kan producere op til 800 liter rent drikkevand om dagen. Alt den behøver er adgang til strøm. Maskinen leveres også med et solcellepanel.

Watergen kan producere op til 800 liter rent drikkevand om dagen. Alt den behøver er adgang til strøm eller solcellepanel.

Vandmaskinen omdanner luft til vand ved hjælp af en række filtre som renser luften. Når luften er suget ind i maskinen, bliver den afkølet. Fugtigheden som opstår bliver behandlet og omdannet til rent drikkevand. Maskinen bruger en varmeveksler af plast istedet for aluminium, hvilket bidrager til at reducere produktionsomkostningerne markant. Derfor bliver det et rentabelt alternativ.

Implementeringen af ​​maskinen er et samarbejde mellem Watergen, det israelske Arava Institute for Environmental Studies, den palæstinensiske organisation Damour for Community Development og byen Abasan al-Kabira.

“I overensstemmelse med vores tro på at enhver person, uanset race, køn eller religion har en grundlæggende ret til rent drikkevand, så ønsker vi at hjælpe nogle af Israels naboer med adgang til ferskvand, en ressource der er mangel på i Gaza,” skriver det israelske selskab Watergen i en pressemeddelelse.

Gazas Coordination and Liaison Administration (CLA) sørgede for at maskinen blev leveret fra Israel til Gaza gennem Kerem Shalom-grænseovergangen. CLA siger de ønsker at bidrage til en forbedring af vandsituationen i Gaza.

Sidste år gravede det statslige israelske vandselskab Mekorot et nyt rør fra Israel for at kunne øge forsyningen af rent drikkevand til Gazastriben.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem