Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Monacos prins installerer israelsk luft-til-vand teknologi i sit palads

Prins albert II. (Foto: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Albert_II_Prince_of_Monaco_Senate_of_Poland_02.JPG)
Israelske Watergen omdanner luft til rent drikkevand.

Artiklen er oversat fra engelsk af: Henrik Engel

Monacos kongefamilie har boet i paladset i over 700 år – nu installeres der Watergen, skriver Jerusalem post.

Prins Albert II af Monaco er kendt for sin kamp imod plastikforurening og global opvarmning, og blev derfor præsenteret for teknologien af Watergens formand, den israelske forretningsmand og iværksætter Mikhail Mirilashvili.

De to mødtes ved et arrangement organiseret af Tel Aviv University sammen med investor og iværksætter Aaron Frenkel, der markerede lanceringen af ”Kæmp imod forurening initiativet”, hvis mål det er at bruge israelsk teknologi i kampen imod forurening i Middelhavsområdet.

Arrangementet foregik i Monaco, hvor flere ledere indenfor energi- og miljøsektoren underskrev ”Principality’s Nationale Energy Transition”

”Der bruges en million plastikflasker hvert minut på kloden”, sagde Watergens formand Maxim Pasik. ”Der bruges mere end en halv billion plastikflasker hvert år. Om tredive år vil der være to milliarder mennesker mere på kloden end der er i dag.”

Han tilføjede: ”Vi er på vej mod en enorm mængde plastikaffald og voldsom miljøforurening. Vores teknologi løser problemet.

Watergen blev fremstillet i 2009 – teknologien kan omdanne atmosfærisk vand til drikkevand. GEN-350, vand-generatoren, der er skabt af firmaet, kan producere 900 liter vand pr. dag. Den vejer omkring 800 kg, hvilket gør systemet transportabelt og let at installere.

”Det er vores mål at sikre og forbedre folks liv over hele verden”, forklarede Mirilashvili. ”Vi sigter også imod at fjerne plastik fra jorden, at reducere det globale CO2-aftryk og selvfølgelig gøre vores planet renere og sikrere.”

”Vi har skabt et produkt, som virkelig kan blive den næste kilde til drikkevand”, forklarede Mirilashvili.

”Alle de lande som lider under vandmangel, har et fugtigt og varmt klima”, forklarede Pasik. ”Vi tager al fugtigheden fra luften, og udskiller vandet.”

Teknologien er siden blevet bragt til de steder i verden, hvor manglen på rent drikkevand er stor: Sydafrika, Vietnam, Sierra Leone og Uzbekistan.

Watergen har også indgået et samarbejde med myndighederne i Flint, Michigan i håb om at kunne afhjælpe vandkrisen i Flint, hvor byens vandforsyning er forurenet med bly.

Firmaet har desuden skabt et katastrofeberedskabs-køretøj for at kunne levere frisk vand til katastrofe-zoner i et partnerskab med Røde Kors.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem