De seneste år er forskere verden over blevet mere og mere opmærksomme på, hvor afgørende vores tarmmikrobiom er for vores fysiske og psykiske helbred.
Forskere er også blevet mere opmærksomme på hvor afgørende vores kost er for vores tarmmikrobiom.
Nu har et globalt forskerhold på Bar Ilan University i Israel har fundet en klar forbindelse mellem vores tarmmikrobiom og autismespektrumforstyrrelse (ASD), skriver i24NEWS
Opdagelsen, der åbner op for nye behandlings- og forebyggelsesmuligheder blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Neuroscience.
Forskerholdet kunne se en konsekvent forskel i tarmmikrobiomet hos personer som lider af ASD i forhold til personer, der ikke lider af ASD. Forskerne fandt også en sammenhæng med immunfaktorer, inkl. den inflammatoriske markør som hedder IL-6.
Professor Evan Elliott fra Azrieli Faculty of Medicine, Bar-Ilan University in Safed, udtaler: – Vores undersøgelse er et vigtigt gennembrud, der viser hvor stor indflydelse tarmenbakterier har på hjernen ved autisme.
Professor Elliott tilføjer: – Sammenhængen mellem mikrobiomændringer og immunsystemmarkører giver vigtig indsigt i, hvordan tarmmikrobiomet kan påvirke sundheden hos personer med autisme.
– Vi har også vist at fækal mikrobiombehandling viser lovende resultater for fremtidige behandlinger, siger professor Elliott
Bar-Ilan University udtaler at undersøgelsen understøtter ideen om, at “tarm-hjerne forbindelsen kan bruges som en målrettet behandling af en specifik gruppe af personer med autisme.” På sigt vil identifikation af specifikke markører kunne bruges som forbedret behandling af personer, der kan have gavn af mikrobiom-behandling.
Et skræddersyet forløb vil kunne “forbedre behandlingen og livskvaliteten hos personer på autismespektret,”. Universitetet har også udført “pilotundersøgelser med fækal mikrobiombehandling, der kunne påvirke de dysregulerede mikrobielle arter” hos personer med ASD.
Forskerne udtaler at de ønskede at arbejde med familier, fra Israel Autism Biobank and Registry, for at kunne fortsætte med at optrevle de “komplekse interaktioner”, der vil kunne påvirke fremtidige behandlinger.