Efter internationale protester og israelsk kritik af Den internationale straffedomstols (ICC) afgørelse om, at den har jurisdiktion til at efterforske påståede krigsforbrydelser begået af Israel, har ICC udarbejdet en redegørelse hvori processen præciseres og beskyldningerne om at de er politiske besvares, det skriver avisen Israel Hayom (artiklen er oversat fra hebraisk).
Tre dommere vurderede om ICC har jurisdiktion på området, noget som Israel og mange andre lande har argumenteret for at de ikke har – læs mere HER.
Det blev ikke en enstemmig afgørelse. Dommer Péter Kovács var uenig med flertallet.
«Jeg finder ikke at majoriteten nærmer sig eller er kommet med en passende argumentation i deres besvarelse af spørgsmålene fremlagt for salen, og efter min mening, har de intet juridisk basis i henhold til Roma-vedtægterne, og endnu mindre i henhold til folkeretten», skriver Kovács i det som ikke kan tolkes som andet end en yderst kraftig uenighed.
Læs MIFFs tidligere artikler om ICC og hvorfor de har udført juridisk akrobatik for at efterforske Israel for krigsforbrydelser.
5 grunde til at ICC er blevet et politisk cirkus, fortalt af arabisk-israelske Yoseph Haddad – klik nedenfor:
ICCs redegørelse indeholder spørgsmål og svar. Ifølge ICC er deres beslutning ikke politisk motiveret:
– Vi har behandlede det juridiske spørgsmål om territoriet, som inkluderer Vestbredden, Gazastriben og Øst-Jerusalem, underlagt international lov og domstolens jurisdiktion. Området kræver yderligere afklaring.
I deres svar til Netanyahu siger ICC:
– Retten er et uafhængigt og upartisk retsorgan, der fungerer som et redskab som skal give en juridisk løsning på de mest alvorlige forbrydelser i henhold til international lov. Den internationale straffedomstol fungerer kun under de juridiske rammer af Rom-konventionen som har givet ICC sine beføjelser.
Ifølge ICC kan deres beslutning appelleres og betingelserne for at klage afgørelsen specificeres. Ifølge ICC indeholder deres afgørelse ikke en beslutning om at foretage en efterforskning og ICCs anklager er forpligtet til at afgøre om en eventuel efterforskning kan foretages.
Ifølge ICC vil en eventuel efterforskning ikke være begrænset til den ene side af konflikten. Ifølge ICC vil de også efterforske palæstinensiske terrorgrupper for krigsforbrydelser – inklusiv Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad.
I sidste uge fordømte Netanyahu ICCs afgørelse:
– Når Den internationale straffedomstol i Haag efterforsker Israel for fuldstændig falske krigsforbrydelser, er det raffineret antisemitisme. Denne domstol blev oprettet for at forhindre grusomheder som nazististerne under Holocaust mod det jødiske folk. Og nu angriber domstolen det jødiske folks eneste stat.
Det skal bemærkes at der ikke eksistere en palæstinensisk stat og der er ikke et klart defineret palæstinensisk territorie. Der har været palæstinensisk selvstyre (PA) siden Osloaftalerne i 1990’erne. PA er medlem af ICC – på trods af at kun internationalt anerkendt stater kan blive medlem. Israel er ikke medlem af ICC, alligevel mener ICC at de har jurisdiktion til at efterforske Israel. Derudover er Israel et demokrati med en uafhængig domstol og den israelske hær (IDF) har et system som undersøger tilfælde hvor israelske soldater har begået fejl eller andet.
Flere eksperter har advaret om at ICCs beslutning er en sejr for palæstinensiske terrorgrupper og at de palæstinensiske myndigheder (PA) som igennem årtier har modtaget mange millioner danske skattekroner, vil udnytte ICCs afgørelse – læs hvordan dansk bistand til palæstinenserne misbruges af PA til opildning til terror mod israelere HER. Læs eksempelvis MIFFs artikel: «ICC støtter og opmuntrer til terror» – Den internationale straffedomstol ødelægger det for alle som deltager i den globale kamp mod terror, skriver analytiker Yoav Limor.
PAs anti-israelske propaganda har nu nået nye højder:
Sådan sagde PAs justitsminister Muhammad Al-Shalaldeh da han sammenlignede ICC’s retsforfølgelse af israelere med Nürnbergprocessen mod nazistiske ledere. Læs MIFFs artikel om det HER og se klippet nedenfor: