Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Vil Danmark tilslutte sig Israels resolutionsforslag i FN mod Holocaust benægtelse?

Den 27 januar 1945 blev dødslejren Auschwitz-Birkenau befriet. ca. 1,2 mio. børn blev myrdet under Hoolcaust. På billedet ses børn i Auschwitz. (Foto: https://www.flickr.com/photos/unisonpics/)
Den 20 januar er det 80 år siden Endlösung blev vedtaget af tyske embedsmænd. Samme dag vil Israel have FN's Generalforsamling til at vedtage resolution mod Holocaust-benægtelse og antisemitisme. Vil Danmark mon tilslutte sig?

FN har i årtier været en mobbeklub som vedtager den ene anti-israelske resolution efter den anden. Danmark stemmer i snit for 75% af resolutionerne mod Israel – læs mere på vores temaside om FN HER.

Tilbage i marts 2021 kunne MIFF berette om at FNs særlige udsending i kampen mod antisemitisme, Miguel Moratinos og Israels FN-ambassadør Gilad Erdan har aftalt at samarbejde om at presse FN til at vedtage en formel definition af antisemitisme (IHRA) – læs HER.

Vil Danmark bakke om Israels kommende forslag til kommende FN-resolution som vil gøre op med Holocaust-benægtelse?

Israel FN-ambassadør Gilad Erdan vil senere på måneden fremsætte resolution til afstemning i FN’s Generalforsamling om at forbyde Holocaust-benægtelse og forvrængning, skriver Jewish Insider.

Resolutionen bringes til afstemning 20. januar, meddelte Israels FN-ambassadør journalister. Den 20. januar har stor symbolsk værdi fordi den markerer 80 årsdagen for Wannsee konferencen hvor nazistiske embedsmænd blev enige om Endlösung (Den endelige løsning) – læs om Endlösung HER.

Resolutionen inkluderer vedtagelse af Den Internationale Holocaust Remembrance Alliances definition af Holocaust-benægtelse (IHRA) – læs HER, stille krav til bekæmpelse af Holocaust-benægtelse og pålægge sociale medieplatforme ansvar for at tage aktive foranstaltninger til at bekæmpe Holocaust-benægtelse, inkl. at fjerne den slags indhold fra deres platforme. Læs om MIFF’s krav til Facebook HER. Læs Facebook svar til MIFF HER. Se flere absurde eksempler på hvad Facebook IKKE sletter HER.

Israels FN-ambassadør Erdan, understreger at problemstillingen bliver mere og mere presserende fordi der er sket en markant stigning i “det farlige fænomen Holocaust-benægtelse” under Corona-krisen og den seneste Gaza-krig mod Israel tilbage i maj 2021 – læs om Hamas’ over 3.500 raketangreb mod israelske byer under Gaurdian of the Walls HER. Erdan tilføjede at “ikke kun enkeltpersoner, men også lande” er ansvarlige for det – især lande som Iran, der “formelt benægter Holocaust.”

Erdan bemærkede desuden at forhandlingerne omkring resolutionen har været “komplekse – ikke anderledes end Knesset (Israels parlament)”, samtidig udtrykte Erdan tillid til, at resolutionen har en “meget høj chance for at blive vedtaget.”

Spørgsmål rejst af andre lande under forhandlingerne, sagde Erdan, har inkluderet krav om at inkludere anti-islamofobi-formuleringer i teksten, såvel som bekymringer om ytringsfrihed.

Ifølge Erdans kontor støtter USA og Tyskland resolutionen og samarbejder med Israel om at fremme den.

Efter måneders samtaler mellem FN-medlemslande om resolutionen, vil den gå ind i den offentlige fase i denne uge med deltagelse af snesevis af lande.

På billedet ses Danmarks statsminister under ceremoni i Jerusalem til minde om 6 de millioner jødiske Holocaust-ofre. Vil Danmark også vise med andet end fine kranse og ord at Holocaust-benægtelse og antisemitisme ikke tolereres uanset hvor den viser sig?

Statsminister Mette Frederiksen lagde krans i Jerusalem på vegne af Danmark til minde om de ca. 6 mil. jøder som blev myrdet af nazisterne under Holocaust. (Foto. Skærmdump fra video)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem