Færøerne har åbnet officielt kontor i Israel

Vil fremme handel, turisme og direkte fly til Tel Aviv.
Israel har mange venner på Færøerne. (Foto: Stig Nygaard, flickr)
Vis din støtte - klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

MIFF har tidligere skrevet om at Færøerne går deres egen vej når det gælder forholdet til Israel:

I 2019 skrev MIFF: Færøerne vil trodse Danmark og åbne et repræsentationskontor i Jerusalem. Udenrigsminister Jenis av Rana vil ikke bøje af for Danmark.

I 2020 skrev MIFF: Færøerne åbner repræsentation i Tel Aviv. – Både på Færøerne og i Danmark er der politisk modstand mod at lægge repræsentationen i Jerusalem, og jeg vil ikke miste muligheden for at oprette en repræsentation med at fastholde ønsket om Jerusalem. Derfor bliver det i Tel Aviv. Så kan det være, at vi senere kan flytte den til Jerusalem, siger udenrigsminister Jenis av Rana.

Færøerne er en gruppe øer i Nordatlanten. Øerne betragtes for at være ekstraordinært smukke og unikke. Øerne tilhører officielt Danmark, men i praksis lever de 53.000 øboere nærmest under fuldstændig autonomi. Helt overraskende har Færøerne valgt at åbne deres “ambassade” i Israel midt i Corona-krisen, artiklen er oversat fra hebraisk. Interviewet med Færøernes repræsentant i Israel, John Rajani er udgivet i den israelske avis Yediot Ahronot.

Den færøske diplomatiske mission i Israel er øernes syvende i verden. Det er noget helt særligt at Færøerne har valgt at åbne deres kontor i Israel før de har en repræsentation i USA. Den diplomatiske repræsentant for Færøerne i Israel, John Rajani, har fortalt Yediot Ahronot at beslutningen om at åbne et repræsentationskontor nu, skyldes øernes ønske om at fremme handels- og turismeforbindelser med Israel.

Færøerne består af 18 øer (hvoraf 17 er befolket), øerne ligger mellem det europæiske fastland og Island. Vejret er omskifteligt og uforudsigeligt. På en god dag kan man mærke alle årstiderne samtidigt. Siden 1948 har øerne været styret af en uafhængig regering og har status som autonome øer.

En af øernes særlige attraktioner er havpapegøjen som tiltrækker turister fra hele verden.

Om handel mellem Færøerne og Israel siger Rajani: – Israelerne elsker laks, og vi vil give jer frisk laks fra Færøerne. Vi er stolte over at have de bedste laks i verden som vi eksporterer til hele verden. Vores laks er af meget høj kvalitet og bruges til sushi og kvalitetsrestauranter. I dag er der kun lidt handel mellem Israel og Færøerne. Israel rykker hurtigt frem på mange områder, og jeg tror ​​at der er potentiale for meget mere samarbejde.

Ifølge Rajani var en af ​​grundene til at åbne et kontor i Israel den store sympati, som færingerne har for Israel: – Der er mange grunde hertil. Vi er et konservativt, kristent land og mange af øboerne har meget viden om Det Gamle Testamente og Israels historie. De elsker Israel rigtig meget og følger med i hvad der sker i Israel. Siden 1970’erne har mange færinger besøgt Israel.

Rajani vurdere at intet andet land i verden har sendt så høj procentdel af sine indbyggere til Israel som Færøerne: – Det er en anden grund til, at der er en positiv stemning om Israel. Og regeringen har besluttet at vi er nødt til at åbne et officielt kontor i Israel for at fremme og styrke forbindelserne – både politisk, økonomisk og kulturelt.

Hvad angår turisme fortæller Rajani, at de allerede er begyndt at undersøge markedet for at se, om der er økonomisk mulighed for at åbne direkte flyvninger mellem Israel og øerne: – Vi har et nationalt flyselskab og de har fly, der kan flyve direkte til Tel Aviv. Vi undersøger mulighederne. Færøerne er en ukendt diamant i verden. Geografisk ligger vi langt væk, og vi er nødt til at sørge for at turisterne kan nå os. Øerne er forblevet rene og er ikke blevet ødelagt af turisme, derfor leder vi efter kvalitetsturisme.

Ifølge Rajani passer de israelske turister på beskrivelsen af turister som vil opleve Færøerne: – Israel er et perfekt match. Israelerne elsker at rejse i hele verden – det er godt for os. Israelerne vil få en stor oplevelse på Færøerne.

Det færøske fodboldhold, også kaldet for “Europas kanonføde”, er blevet udtrukket til at spille i samme pulje som Israel ved verdensmesterskabskampen i 2022. Spillerne vil ankomme i Israel to måneder efter det israelske landshold har spillet på udebane.

Ifølge planen vil udenrigsminister, Jenis av Rana ankomme sammen med det færøske fodboldhold til Israel i november og indvie kontoret sammen med en delegation af forretningsfolk som vil arbejde på at fremme samarbejdet mellem landene.

Rajani fortalte Yediot Ahronot om sine følelser da han ankom i Israel i januar, mens landet var hårdt mærket af Corona-krisen: – Jeg ankom ultimo januar midt i nedlukningen. Jeg kunne have ventet, men vi kunne se, hvor hurtigt Israel kørte derudad, og hvordan de formåede at tackle udfordringerne under Corona-krisen. Selvom det var vanskeligt til at starte med, gav det mig tid til at oprette et kontor og finde et sted at bo.

Færøerne er fri for Corona, ca. 10% af indbyggerne er allerede vaccineret. Der blev fundet 659 Corona smittede da pandemien brød ud, i skrivende stund har der kun været ét Corona dødsfald på Færøerne!



Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

Bliv fast giver for MIFF Danmark med sms
Send FASTMIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et fast månedligt beløb på 100 kroner på din mobilregning + alm. sms-takst). For opsigelse: Send FASTMIFF STOP til 1245. Udbyder: Med Israel for fred, Muldvad 7, 2800 Kongens Lyngby, tlf. 93 87 86 74
Giv en gave til MIFF Danmark  med sms
Send MIFF til 1245 (der vil blive opkrævet et engangsbeløb på 200 kroner på din næste mobilregning + alm. sms-takst)


Tidligere artikelDanmark har igen lagt stemme til grov Israel-dæmonisering i FN
Næste artikelAuschwitz museet har fundet navne på flere tusind ofre
Avatar
Rika Greenberg (født 1969 i København) har en BA i hebraisk og mellemøstlige forhold samt en kandidatgrad i strategisk kommunikation. Derudover er hun uddannet i klassisk kunst og grafisk design. Rika har bred international erfaring fra fx reklamebranchen, medicinalbranchen og internationale vikrsomheder. Hun er vokset op i Israel, men bosatte sig igen i Danmark som voksen, hvor hendes to nu voksne børn også er født. Fra 1. feb. 2019 er Rika Greenberg blevet ansat i en 80% stilling som marketingsansvarlig og journalist i MIFF Danmark.

Ingen indlæg at vise