I 1970’erne, 80’erne og 90’erne var Grækenland lige så fjendtligt indstillet over for Israel, som eksempelvis Irland og Spanien er nu.
Under første Libanonkrig i 1982, sendte den græske regering skibe til Beirut for at evakuere PLO-leder Yasser Arafat og flere tusind af hans terrorister i sikkerhed.
Dengang var Athen et fristed for den anti-israelske holdning i Europa. I dag er situationen vendt fuldstændigt; som en central NATO-nation på Europas sydøstlige flanke har Grækenland udviklet sig til en af Israels vigtigste strategiske partnere i Middelhavsområdet.
Historisk forsvarsaftale
Kernen i det nye partnerskab blev for nylig tydeliggjort, da Grækenland indgik en omfattende forsvarsaftale med Israel til en værdi af knap 23 milliarder kroner. Der er tale om en af de største aftaler om salg af forsvarsmateriel i Israels historie.
Som led i aftalen – der har fået navnet “Achilles’ Shield” – skal Israel levere et komplet, integreret luftforsvarssystem til beskyttelse af græsk luftrum. Systemet omfatter blandt andet:
David’s Sling: Beskyttelse mod ballistiske missiler og langtrækkende raketter.
Spyder og Barak MX: Luftforsvar mod krydsermissiler, fly og droner.
Drone Dome og avancerede radarsystemer: Til neutralisering af ubemandede trusler.
Aftalen handler ikke blot om indkøb af militært udstyr, men også en omfattende sikkerhedsløsning, der er udviklet, testet og dokumenteret for sin effektivitet under faktiske angreb. I løbet af de seneste tre år har Grækenland kunnet konstatere effektiviteten af israelske luftforsvarssystemer over for raketter og missiler affyret af aktører som Hizbollah, Hamas og Iran.
Hvorfor har Grækenland skiftet kurs?
Det strategiske skift skete efter ændrede geopolitiske realiteter i Middelhavsområdet. I 1970’erne og 1980’erne mente græske politikere, at de havde brug for den arabiske verden som en diplomatisk modvægt til et ekspansionistisk og aggressivt Tyrkiet. Derfor støttede de fuldt op om PLO og opretholdt tætte bånd til arabiske regimer.
I dag har grækerne indset, at de tog fejl. For at sikre deres suverænitet mod regional ustabilitet og trusler har Grækenland ikke brug for vage diplomatiske løfter fra arabiske stater, men derimod for den konkrete teknologiske og militære beskyttelse, som Israel kan tilbyde.
Også Finland – der repræsenterer NATO’s nordøstlige flanke – samarbejder tæt med Israel og indkøber israelske luftforsvarssystemer til egen beskyttelse.
Markant kløft i Europa
Udviklingen i Grækenland og Finland står i skarp kontrast til holdningen i flere nord- og vesteuropæiske lande.
Mens lande som Irland, Spanien, Holland, Storbritannien, Danmark og Norge – øger deres diplomatiske pres på den jødiske stat og overvejer forskellige former for boykot, har lande som Grækenland valgt at knytte deres nationale sikkerhedsinteresser til Israel.
Historien har dermed taget en utrolig drejning: Landet, der evakuerede Israels svorne fjender fra Beirut, læner sig nu op mod israelsk teknologi for at sikre egen fremtid.
Det er sandsynligt, at flere europæiske lande – især de mest udsatte, når det gælder truslen fra russiske og iranske missiler eller droner – også vil vende blikket mod Israel for at sikre deres beskyttelse.
