Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

USA har godkendt Israels største forsvarsaftale nogensinde

Arrow 3 missilforsvarssystemet kan nedskyde ballistiske missiler ned over atmosfæren. (Foto: Israels forsvarsministerium)
Israels forsvarsminister: - USA's godkendelse af Arrow 3 salget til Tyskland, viser USA's tillid til vores forsvarsindustrier og bidrager til vores styrkeopbygning og økonomi. Det er yderst meningsfuldt for alle jøder, at Tyskland køber israelske forsvarskapaciteter.

Tilbage i 2022 kunne MIFF fortælle at Israel og USA havde givet Tyskland tilladelse til at købe Israels avancerede raketforsvarssystem Arrow 3.

I juni kunne MIFF fortælle at tyske politikere havde godkendt forudbetalingen på Arrow 3.

Arrow 3 nedskyder missiler ned over jordens atmosfære. Systemet spænder så bredt, at det ikke kun vil beskytte Tyskland, men også flere af deres nabolande.

Nu har Israels forsvarsministerium meddelt, at den amerikanske regering har godkendt det historiske salg af Arrow 3 til Tyskland, skriver i24NEWS.

Israels forsvarsministerium, Tysklands forbundsforsvarsministerium og Israel Aerospace Industries vil underskrive den historiske forsvarsaftale på omkring 24 mia. kr, der er Israels største forsvarsaftale nogensinde.

– Israels forsvarsminister Yoav Gallant, generaldirektør i Israels forsvarsministerium, generalmajor (res.) Eyal Zamir og direktør for IMODs direktorat for forsvarsforskning og udvikling (DDR&D), brig. Gen. (Res.) Dr. Daniel Gold er blevet underrettet af USA’s udenrigsministerium om, at USA’s regering har godkendt Israels anmodning om Tysklands køb af Arrow 3 fra Israel, står der i erklæringen.

Forsvarsminister Gallant: – Den amerikanske regerings godkendelse af Arrow 3 salget til Tyskland, viser USA’s tillid til Israels forsvarsindustriers fremragende kapacitet. Det er en vigtig beslutning, der vil bidrage til Israels styrkeopbygning og økonomi. Det er yderst meningsfuldt for alle jøder, at Tyskland erhverver israelske forsvarskapaciteter.

Efter USA’s godkendelse af salget, vil højtstående embedsmænd fra Israels og Tysklands forsvarsministerium deltage i underskriftceremoni af forpligtelsesbrevet (LOC), som markering af aftalens igangsættelse.

– Den skelsættende aftale, der er Israels største nogensinde, vil drive israelsk forsvarseksport til en ny rekord efter sidste års imponerende præstation på 85,68  mia. kr. Arrow 3-aftalen styrker vores urokkelige alliance med USA, der omfatter strategisk- og politisk-forsvar samt industrielt samarbejde, udtaler Zamir.

Se den utrolige historie bag Arrow 3 her:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem