Det finske parlamentsmedlem Anna Kontula (42) blev mandag den 13. januar tilbageholdt sammen med fire andre personer efter at de have forsøgt at skære sig igennem grænsen mellem Israel og Gaza, skriver Helsinki Times.
Gruppen på fem var en del af en kampagne som hedder Gaza 2020 Breaking the Siege Group. Ifølge Kontula var formålet med handlingen at skabe opmærksomhed om den humanitære situation i Gazastriben.
Politikeren fra det socialistiske parti Vänsterförbundet blev tilbageholdt i ti timer af israelske myndigheder, men blev senere løsladt igen. Kontula siger at hun også ønskede at sætte fokus på våbenhandlen mellem Finland og Israel.
Barrieren som Israel har bygget langs grænsen til Gaza skal forhindre terrorister i at komme ind i Israel. I de senere år har væbnede terrorister gentagne gange forsøgt at krydse grænsehegnet for at udføre terror i Israel.
I øvrigt bygger Israel også en ny sikkerhedsbarriere langs grænsen til Gaza. Den skal blandt andet forhindre terrorister i at grave tunneler under grænsen for at infiltrere Israel. Hegnet koster ca 3 mio shekel.
Den daglige trafik ind og ud af Gazastriben går gennem de fem grænseovergange der findes mellem Gaza og Israel og Egypten. Hver dag bliver flere hundrede lastbiler med gods sendt fra Israel til Gaza.