Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Færøerne åbner repræsentation i Tel Aviv

Israels ambassadør i Danmark Benny Dagan og Færøernes udenrigsminister Jenis av Rana 23. juli 2020 (Foto: @BennyDagan)
- Både på Færøerne og i Danmark er der politisk modstand mod at lægge repræsentationen i Jerusalem, og jeg vil ikke miste muligheden for at oprette en repræsentation med at fastholde ønsket om Jerusalem. Derfor bliver det i Tel Aviv. Så kan det være, at vi senere kan flytte den til Jerusalem, siger udenrigsminister Jenis av Rana.

Færøerne har besluttet ikke at gå videre med planen om at åbne en repræsentation i Jerusalem, det skriver avisen Berlingske Tidende.

I 2018 besluttede USA at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og flyttede herefter deres ambassade til byen. Læs MIFFs artikel om hvorfor Danmark burde følge i USA’s fodspor her.

I 2019 besluttede Færøerne at trodse Danmarks modstand og åbne en repræsentation i Jerusalem. Læs MIFFs artikel om det her.

Dengang sagde Færøernes udenrigsminister:

– Vi har repræsentationer over hele verden, hvorfor kan vi ikke have en i Israel. Israel er et af de mest udviklede lande i verden, især inden for teknologi, sagde den færørske udenrigsminister Jenis av Rana til Sermitsiaq.ag.

Den danske regering afviste imidlertid Færøernes planer. Statsminister Mette Fredriksen meddelte at hun giver Grønland og Færøerne “større albuerum” omkring udenrigspolitiske spørgsmål, men at hun sætter foden ned når det kommer til Jerusalem.

Efter møde med Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan, og USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo i København den 23. juli har Færøerne som sagt besluttet ikke at åbne en repræsentation i Jerusalem – her er forklaringen:

– Både på Færøerne og i Danmark er der politisk modstand mod at lægge repræsentationen i Jerusalem, og jeg vil ikke miste muligheden for at oprette en repræsentation med at fastholde ønsket om Jerusalem. Derfor bliver det i Tel Aviv. Så kan det være, at vi senere kan flytte den til Jerusalem, siger udenrigsminister Jenis av Rana til nyhedsportalen in.fo.


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem