Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Vi har blot ventet på at gøre venskabet offentligt

Mohamed Mahmoud Al Khajah (t.h.) leverede sit akkreditiv til Israels præsident Reuven Rivlin 1. marts 2021. (Foto: GPO)
Israels præsident tog imod Emiratenes første ambassadør i Israel.

Israels præsident Reuven Rivlin tog den 1. marts formelt imod den første ambassadør i Israel for Emiraterne. Det er kulminationen på de historiske Abrahamaftaler indgået i 2020 mellem Israel, Emiraterne og Bahrain – læs mere om hvordan Abrahamaftalerne for altid har ændret Mellemøsten HER.

Emiraternes udsending Mohamed Mahmoud Al Khajah leverede sit akkreditiv til Rivlin under ceremoni i præsidentboligen i Jerusalem, før han modtog den formelle anerkendelse som ambassadør i landet, skriver avisen Times of Israel.

– Vores land har de største og vigtigste økonomier i regionen, sagde Al Khajah, og tilføjede at han ville arbejde for at styrke båndene mellem landene yderligere.

Rivlin ønskede Al Khajah velkommen på arabisk før han fortsatte på hebraisk.

– Det er en rørende ceremoni for mig, som Israels præsident, sagde Rivlin.

Præsidenten sagde også at han blev personligt rørt over at ønske en arabisk ambassadør velkommen i Israel, i lyset af hans afdødes fars kærlighed til det arabiske sprog og hans arbejde med at oversætte Koranen til hebraisk.

Israel åbnede sin første ambassade i Abu Dhabi i Emiraterne i januar – læs HER.

Selv om de to lande først fik normaliseret forholdet mellem sig efter Abrahamaftalerne, har båndene mellem Israel og Emiraterne udviklet sig over lang tid – Vi har blot ventet på at gøre venskabet offentligt, sagde Rivlin.

Emiraterne var det første land som gik med til at etablere fulde diplomatiske forbindelser til den jødiske stat i Abrahamaftalerne, som blev mæglet på plads af USAs tidligere præsident Donald Trump og hans administration.

Bahrain, Marokko og Sudan har siden også tilsluttet sig aftalen, som brød med en langvarig arabisk konsensus om ikke at normalisere forholdet til Israel før en endelig aftale med palæstinenserne var på plads.

Abrahamaftalen betød blandt andet også at over 50.000 israelere i løbet af kort tid besøgte Emiraterne – læs mere HER.

Se også emiratisk/bahrainisk delegation i Israel:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem