Dan Harder står for hjemmesiden Israel-Online.dk, hvor der løbende lægges nyheder op om Israel og danske mediers holdning til den jødiske stat, som noget nyt tilbydes der også tilmelding til nyhedsmail på siden.
MIFF har tidligere delt Dan Harders gennemgang af hvad danske elever lærer om Israel og israelsk historie – se her og her.
Af Dan Harder
Til det kommende folketingsvalg den 1. november opstiller partiet Enhedslisten sin politiske rådgiver og tidligere mellemøstforsker ved Roskilde Universitet, Leila Stockmarr, som har gjort sig bemærket med et utal af artikler om Israel, som kun kan karakteriseres som hadefuld, anti-israelsk propaganda.
Leila Stockmarrs løgne om Israel er nærmest endeløse (se et mindre udvalg her), men i den værste ende af spektret finder vi en række anklager af særlig ubehagelig karakter. Hun påstår igen og igen, at israelerne laver “eksperimenter” på palæstinenserne i Gaza, og at undertrykkelse af palæstinenserne for Israel er et mål i sig selv. Hun er således fuldstændigt overbevist om, at enhver israelsk handling bunder i decideret ondskab.
Man skal generelt være lidt forsigtig med a-ordet. For hvad udgør egentlig antisemitisme? Det kan der være mange meninger om.
Jeg læner mig op ad den såkaldte “arbejdsdefinition af antisemitisme,” udarbejdet af organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), som både USA og de fleste EU-lande, herunder Danmark, har tilsluttet sig.
Den indeholder eksempler på, hvad der kan opfattes som udtryk for antisemitisme. Der er de klassiske anklager imod jøder som individer eller gruppe. Men definitionen indeholder også eksempler på udsagn med relation til den jødiske stat, Israel. Og det er her, en del af Leila stockmarrs udgydelser med rette kan karakteriseres som antisemitiske.
Et eksempel er, når hun i Politiken 26. oktober 2013 skriver:
“Israel var det internationale samfunds løsning på ’det jødiske problem’. I dag er det skyldigt i systematiske overtrædelser af selvsamme menneskerettigheder, som blev et konkret produkt af nazisternes forbrydelser, netop under mottoet: Aldrig igen.”
Formuleringen er lidt ulden, men budskabet er alligevel krystalklart: Det, der skete under nazismen, sker nu igen, blot med jøder som bødler.
Endnu en nazi-sammenligning i Politiken 23. maj 2021:
“Gaza er et menneskeligt og kolonialt eksperiment udi det ekstreme. Med sin kollektive afstraffelsespolitik terroriserer Israel dagligt de to millioner mennesker i Gaza”.
Den første sætning er en hadefuld og dybt ubehagelig påstand. Enhver læser forstår selvfølgelig referencen. Leila Stockmarr mere end insinuerer, at israelerne er nutidens nazister. For hvem har – og endda netop i en jødisk kontekst – lavet “eksperimenter udi i det ekstreme” på levende mennesker? Nazisterne naturligvis.
Og igen i Politiken 16. december 2013:
“Gaza er på mange måder blevet til en form for sygt eksperiment. Hvor meget kan man udsætte en civilbefolkning for uden det internationale samfund griber ind? Uendeligt meget.”
Og
“[Gaza] er blevet et eksperiment for hvor i lang tid [sic], hvordan og hvor intenst man kan mishandle et folk“.
Et sygt eksperiment, som handler om at mishandle et folk. Endnu en åbenlys nazi-sammenligning. Leila Stockmarr er simpelthen besat af tanken om, at jøderne i dag, ligesom nazisterne, laver eksperimenter på levende mennesker tilhørende en anden etnisk gruppe.
Det at sammenligne nutidens Israel med Nazityskland er i henhold til IHRA’s “arbejdsdefinition“ et eksempel på antisemitisme. Når kritikken af Israel bliver så nederdrægtig, usaglig og usmagelig, at jøder beskyldes for at være ligesom dem, der begik historiens værste forbrydelse – netop imod jøder, så er der tale om antisemitisme.
Udover de gentagne nazi-sammenligninger kommer Leila Stockmarrs antisemitisme til udtryk ved hendes overbevisning om, at israelerne (som jo for størstedelens vedkommende er jøder), besidder en iboende ondskab.
Som Israels nuværende (fungerende) premierminister, Yair Lapid, forleden sagde i sin tale til FN’s generalforsamling (præcist citat ved tidskode 9:47) – “Antisemitisme er villigheden til at tro det værste om jøderne, uden at stille spørgsmål.” Det er Laila Stockmarr i dén grad skyldig i.
I en artikel i Politiken, 20. juli 2014, anklager hun israelerne for at spekulere i at styre blokaden af Gaza, sådan at indbyggerne kun får lige akkurat mad nok til at kunne fungere – altså underforstået, så de ikke kan bekæmpe Israel. Historien er falsk.
I samme artikel beskylder hun Israel for med overlæg at dræbe børn, at ønske krig imod Gaza, at være imod fred, at bruge ulovlige våben og at have trukket sig ud af Gaza i 2005 med det formål bedre at kunne føre krig “mod ikke blot Hamas men hele befolkningen i Gaza.” Hun holder i artiklen også israelerne ansvarlige for palæstinensisk militarisme og terror.
Meget passende har Politiken-redaktionen illustreret artiklen med en antisemitisk tegning, hvor israelske soldater fremstilles som nazister.
I en anden artikel, i Politiken 4. september 2013, holder hun ligeledes israelerne ansvarlige for både splittelsen i det palæstinensiske samfund (mellem Fatah og Hamas) og selvstyrets politis vold mod palæstinensiske borgere.
Alle anklagerne er falske og uunderbyggede. Og der er masser og atter masser af dem i Leila Stockmarrs mange, mange hadske skriverier.
Leila Stockmarrs tvangstanker om, at jøderne i Israel er skyldige i krig, børnedrab, angreb på civile og i at så splid blandt andre befolkningsgrupper er fuldstændigt identiske med de klassiske antisemitiske forestillinger, som for eksempel kendetegnede Nazitysklands syn på jøder.
Så hvis du ønsker at få en vaskeægte antisemit i Folketinget, kan du stemme på Leila Stockmarr ved valget 1. november.
Læs mere om Leila Stockmarr her
Mere om Enhedslistens anti-Israel-propaganda:
Venstreorienteret antisemitisme, 9. februar 2020
Jøde(stats)had, 2. marts 2019
