Her er seneste opdatering fra Miljø- og Teknikudvalget på Københavns Rådhus. Den 12. juni 2023, blev det besluttet at udsætte afstemningen.
Se nedenfor:
Tilbage i 2021 kørte debatten frem og tilbage på Københavns Rådhus om, der skulle/ikke skulle være en Palæstinas Plads i Danmarks hovedstad.
Nu er der igen sat gang i debatten om en Palæstinas Plads på rådhuset. Berlingske Tidende skriver blandt andet, at politikerne på Københavns Rådhus »endelig« er blevet enige om at navngive en plads efter Palæstina.
Det er Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet, der er nået til enighed om at stille forslaget for de øvrige partier på rådhuset.
Partierne har allerede et flertal bag deres forslag, som vil komme til debat i næste uge i teknik- og miljøudvalget. Ifølge Berlingske er partierne »glade for«, at der »nu kommer en Palæstinas Plads«.
»Det er en vigtig del af København, at vi har gader og pladser opkaldt efter lande, områder og byer rundt om i verden. Det betyder noget for de borgere, vi har i København, hvis en gade eller en plads er opkaldt efter det sted i verden, de kommer fra,« siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), og tilføjer at »mange borgere« i byen kommer derfra.
Til forskel for tidligere forslag, forslås det nu at pladsen skal ligge et stykke fra Israels Plads.
De Radikales gruppeforperson, Christoffer Røhl, udtaler at han håber pladsen vil blive »et godt samlingssted for københavnere og besøgende, der alt for længe har måttet vente på en en mindelig løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina«.
Røhl tilføjer: »Det er en diskussion, der har stået på i mange år, som jeg nu håber, at vi kan få sat et punktum ved. Vi har længe ledt efter en plads på københavnerkortet, og det her virker oplagt,«
Efter mødet i teknik- og miljøudvalget, forventes det at navneforslaget vil blive indstillet til Vejnavnenævnet. Går nævnet videre med sagen, skal der herefter være en høring. Herefter vil sagen igen blive behandlet i nævnet og blive sendt retur til udvalget til endelig gokendelse.
Berlingske påpeger at navnet allerede er optaget i kommunens navnebank. Dvs. at det kun kræver en »velegnet placering« og et politisk flertal.
Astrid Aller fra SF udtaler at: »Det har desværre taget år at finde et sted, så SF er glade, når vi nu sætter en markør for Palæstina på det københavnske bykort,« og tilføjer at hun er glad for det »endelig« er lykkedes.
Partierne bag forslaget, forslår at pladsen skal ligge på Nørrebro, i et område mellem Nørrebrogade, Esromgade og Hillerødgade.
Der ligger i forvejen en Aksel Larsens Plads på en del af arealet. Partierne foreslår at pladsen skal placeres ved et unavngivet areal ved skaterparken og Cafe Friheden.
Københavns lokalpolitiker, Finn Rudaizky (DF), skrev igår følgende kritik af forslaget og Berlingske-dækningen på sin Facebook-profil:
Nu kommer en Palæstinas Plads i København.
Berlingske bringer den 6/6 på netavisen nyheden om, at forslaget fra Enhedslisten, Alternativet, SF og det radikale venstre har flertal på Københavns Rådhus til navngivning af en Palæstinas Plads på Nørrebro. Det sker dog uden at fortælle, hvilket andet parti på Rådhuset som også bakker op om en Palæstinas Plads. For uden yderligere et parti, vil der ikke være flertal. Berlingske læsere må ikke få det at vide. Jeg mener at vide hvilket parti, som i virkeligheden sikrer Palæstinas Plads. Berlingskes reportage indeholder u d e l u k k e n d e synspunkter og udtalelser af de partier, som ønsker en Palæstina’s Plads. Ingen af de politikere/partier som er imod forslaget, har fået lov til at give deres synspunkt. Berlingske har i dag meddelt mig, at de ikke agter at bringe mere om det, men at jeg var “velkommen til at skrive et læserbrev”. Berlingske er i relation til Israel som Politiken. Derfor forventer jeg slet ikke, at mit eventuelle læserbrev, vil blive optaget i Berlingske. Overvejer derfor at sende det til andet medie. Kampen om de anti-israelske stemmer i hovedstaden er skarp. Det vil blive første gang i Købehavns historie, at man bryder den præcedens om, at man ikke opkalder gader/pladser fra lande, som ikke er fuldt optaget og anerkendt i FN.
NB! Jeg skal nok i min kommende artikel omtale det parti i Borgerrepræsentationen, som “lusker” med at gemme sig væk !
MIFF minder om at der aldrig har eksisteret en stat som hedder Palæstina. Palæstina er en geografisk betegnelse på et område langs østbredden af Middelhavet. Alligevel har flere lande anekendt “Palæstina” som stat. Det til trods for at de ikke opfylder folkerettens krav til at blive anerkendt som stat. Det skyldes at deres grænser ikke er afklaret, at der er to rivaliserende regeringer (den iransk-støttet terrorgruppe Hamas i Gaza siden 2007 og de palæstinensiske myndigheder i Omreåde A & B i Judæa og Samaria) og en lovgivende myndighed som ikke hænger sammen – læs her . Palæstinensiske ledere har gentagende gange afvist alle tilbud om en arabisk-muslimsk stat – læs her. Det skyldes at de ikke vil acceptere at være naboer til en jødisk stat. Allerede før briterne delte landområdet op i 1921, fra romersk tid og frem til europæiske landkort i 1800-tallet, er dele af hvad der er i dag hedder Jordan, altid blevet anset for at være en del af landområdet Palæstina. Du kan læse mere om emnet i MIFFs temaside her.
