I morgen vil Københavns borgerrepræsentation tage stilling til om Israels Plads skal skifte navn, skriver Berlingske Tidende.
Niko Grünfeld fra partiet Frie Grønne har stillet forslag om at der også skal være en Palæstina Plads i København – læs forslaget HER.
Niko Niko Grünfeld på Facebook:
Der har aldrig eksisteret en palæstinensisk stat
Palæstina er en geografisk betegnelse på et område langs østbredden af Middelhavet, først og fremmest området mellem havet og Jordan-floden. Området består i dag af Israel, Vestbredden og Gaza-striben.
Udtrykket Palæstina (arabisk: Falastin) blev brugt første gang af den græske historiker Herodot omkring fem hundrede år før vores tidsregning. Det antages at udtrykket var knyttet til folkeslaget som i Israels historie kaldes for filistrene, som forsvandt omkring samme tid. Efter romerne slog det tredje jødiske oprør mod okkupationen af Judæa ned, omdøbte romerne Judæa til Syrien, Palæstina og Jerusalem til Aelia Capitolina som et propagandatiltag for at bryde den jødiske kobling til landet og hovedstaden.
Palæstinenserne har sagt NEJ til alle tilbud om en stat siden 1937 og frem til 2018, hvor de fik det seneste tilbud. Læs HER.
Opfylder ikke folkerettens bestemmelser for at blive anerkendt som en stat
Gaza-striben har til sammen omkring to millioner indbyggere, Judæa og Samaria (Vestbredden) omkring tre millioner. Siden 2007 har Palæstina de-facto været delt i to. Terrorgruppen Hamas har fuld kontrol over Gaza-striben, mens Fatah-bevægelsen styrer de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) med præsident Mahomud Abbas i Judæa og Samaria (Vestbredden). Palæstina har i dag to præsidenter, to premierministre, en lovgivning som er ude af funktion og har været ude af stand til at afholde valg – læs mere HER. Palæstina opfylder således ikke folkerettens betingelser for at blive anerkendt som en stat – læs mere HER.
Alligevel mener Frie Grønne at halvdelen af Israels Plads bør omdøbes til Palæstinas Plads eller alternativt at finde et andet område i byen som kan få navnet.
Frie Grønne skriver i forslaget: »Tiden er nu inde til at udvise solidaritet med det palæstinensiske folk og få navngivet Palæstinas Plads i København. København skal gå forrest med et sameksistenssymbol og anerkende Palæstina som stat ved at navngive Palæstinas Plads i København.« Og: »afgørende vigtigt« signal om, at København er en mangfoldig og solidarisk by.«
Pladsen i Købehavn blev navngivet Israels Plads i 1968 i forbindelse med 25 års markeringen af redningen af de danske jøder under Anden Verdenskrig i 1943. Der er en tilsvarende Danmarks Plads i Jerusalem. Frie Grønne mener at palæstinenserne fortjener samme ære.
Enhedslisten stillede samme forslag i 2009 – læs forslaget HER:
Enhedslisten skrev blandt andet: »På trods af, at tostatsløsningen er den erklærede politik for både Danmark og det internationale samfund, har København ingen Palæstinas Plads,«
I debatindlæg i Jyllands-Posten 16. juni skrev Finn Rudaizky (DF), Medlem af Københavns Borgerrepræsentation:
Navngivningen af Israels Plads i København, havde historisk relation til 2. Verdenskrigs redning af de danske jøder. Det er fakta, at Enhedslistens åndsfæller, Venstresocialisterne, i 1968 nægtede at være med til at stemme for navngivning til Israels Plads. Enhedslisten har siden da, to gange forgæves forsøgt, at få et flertal i Borgerrepræsentationen til at omdøbe Israels Plads til Palæstinas Plads. Det er endnu ikke lykkedes. Forslaget om omdøbning er ikke alene usympatisk, men politisk dumhed og udtryk for Enhedslistens grundfæstede had til staten Israel.
Navngivningen af Israels Plads, skete samtidig med, at Danmark Square blev navngivet i Jerusalem. Den danske regering var repræsenteret i Jerusalem og Israels Præsident Herzog besøgte København og blev modtaget i Borgerrepræsentationen, hvor Enhedslisten (Venstresocialisterne) protesterede mod såvel navngivning som præsidentbesøget i 1968. Forslaget fra de røde Israel-hadere var, at kalde pladsen for Østrigs Plads. Et af de mest nazistvenlige områder under 2. Verdenskrig.
Den 24. juni skal vi så til afstemning igen. De frie Grønne, som ligger tæt på spærregrænsen, har “stjålet” Enhedslistens gamle forslag. Der er virkelig kamp på venstrefløjen for at være mest ondsindet mod Israel og helt ignorere tak fra Israel til det danske folk. Dertil kommer underlægningsmusikken med antijødiske toner.
På Københavns Rådhus blev der, for to år siden, afholdt Enhedsliste-hædring af den i flere europæiske lande, forbudte antisemitiske organisation BDS. Det er for øvrigt den samme bevægelse, som går ind for staten Israels udslettelse.
Læs MIFFs artikler om hædring af BDS-aktivister på Københavns Rådhus i 2019 HER.
Forslaget om navneændring, er med til at slå politisk plat på en tragisk konflikt i Mellemøsten. Forslaget kan i værste fald være med til at hælde benzin på bålet i forholdet mellem jøder og arabere i København. Er det mon meningen, at araberne skal “hævne” sig i København, for hvad de er utilfredse med i Israel?
Oven i købet ved vi, at antisemitismen ulmer i nogle miljøer. Det er ikke længe siden, at en københavnsk skoleleder frarådede jødiske forældre, at sætte deres børn på en folkeskole med mange palæstinensere. Det ville klæde De frie Grønne og Enhedslisten, i stedet at arbejde for at fremme fredelig sameksistens mellem jøder og arabere i København. Men, det modsatte er tilfældet.
Borgerrepræsentationen har ikke mandat til at beslutte eller lovgive om Danmarks udenrigspolitik. Men, i de sidste 25 år, har der sneget sig flere og flere debatter ind på Københavns Rådhus om menneskerettigheder. Det er kædet sammen med venstrefløjens påstand om deres såkaldte “kamp for menneskerettigheder”. Det bør dog oplyses, at samtlige forespørgsler og debatter i Borgerrepræsentationen, udelukkende har drejet sig om staten Israel. Ikke et ord om menneskerettigheder i Rusland, Iran, Syrien, Saudi-Arabien, Kina, Myanmar eller Ægypten. Interessen ligger kun et sted. Venstrefløjens hetz går udelukkende ud på, at dæmonisere den jødiske stat og ved særlige lejligheder, at gøre danske jøder, som har stemmeret i Danmark, ansvarlige for Israels politik.
Læs MIFFs artikler om Københavns Kommunes forsøg på at boykotte varer fra israelske bosættelser HER.