Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hvad er det Israel kan som EU og Danmark ikke kan?

Muhammad Abd al-Wahhab Jabarin (siddende) blev israeler nummer én million som fik sit første stik af Corona-vaccinen i den israelsk-arabiske by Umm al-Fahm 1. januar 2021. Premierminister Benjamin Netanyahu var med for at sige tillykke.

Mens EU har sovet i timen har Israel ifølge data fra tv2.dk 4. jan 2021 vaccineret 1.224 mio. indbyggere, til sammenligning har Danmark vaccineret 46.975 tusind indbyggere.

Kilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-09-overblik-saadan-er-status-paa-corona-vaccinen-lige-nu

EU har sovet i timen
Ifølge Berlingske Tidende bestilte EU 300 mio. doser af Biontechs Corona-vaccine og 160 mio. doser af Moderna primo november 2020. EU-forhandlerne afviste Biontech/Pfizer og Modernas tilbud om yderligere leverancer af deres Corona-vaccine, en beslutning som ifølge Der Spiegel kan få katastrofale konsekvenser for europæerne.

Israel vaccinerer i raketfart
I Israel er situationen en helt anden – her vaccineres indbyggerne i imponerende tempo. I skrivende stund har mere end 14 procent af den israelske befolkning fået det første stik af Pfizers Corona-vaccine. I Danmark derimod ligger det tal på 0,13 procent.

Israels sundhedsmyndigheder har desuden netop godkendt Modernas vaccine og forventer den leveret i løbet af de kommende par uger. I EU derimod venter vi fortsat på at EMA godkender vaccinen.

Corona-krisen har ramt Israel hårdt med over 3.000 døde, mange smittede og en svær økonomisk krise. Læs mere HER og HER. Nu ser det ud til at Israel bliver det første land i verden som kan begynde at vende tilbage til en eller anden form for normalitet.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu blev allerede vaccineret 19. december, siden er mere end 150.000 israelske indbyggere dagligt blevet vaccineret.

I Danmark har ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen udtalt; – Det optimale ville nok være at vaccinere 20.000 om dagen. Overlægen mener ikke det tal er realistisk med mindre; – Leverancer af vaccinen stiger væsentligt.

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen som er ansvarlig for tempoet hvormed danskerne kan blive vaccineret. Direktør Søren Brostrøm udtaler; – Vi vaccinerer hurtigt i Danmark, det er en myte at tro det modsatte. Jeg vil gøre alt for, at vi får overhalet Israel og de andre lande.

Henrik Nielsen tilføjer; – Jeg kan ikke forestille mig, at det kunne gå hurtigere, end det har gjort. Alle de doser, vi har fået, er blevet brugt. Der er mange mennesker involveret i processen fra start til slut, så det er ikke nogen simpel operation. Var der kommet 10 gange så mange vacciner, så havde vi ikke nået at bruge dem, da der så ikke havde været personale nok. Det er ikke nemt på kort sigt at få nok personale – de skal uddannes først,« siger han.

Hvad er det Israel kan som EU og Danmark ikke kan?
Ifølge Berlingske tidende har Israel ikke sparet på udgifterne. Israels sundhedsminister Yuli Edelstein, hat udtalt at Israel var et af de første lande som fik forhandlet en aftale på plads med vaccineproducenterne. Vaccineproducenterne vil gerne handle med Israel og Israels sundhedssystem har ry for at være god til indsamling af pålidelig data. Analytikere har spekuleret i hvorvidt Israel har betalt overpris for vaccinerne. Edelstein har pointeret at selv hvis det skulle være tilfældet, er prisen ved en fortsat lukket israelsk økonomi meget højere.

Til forskel for EU har Israel ikke spildt tiden med unødig ventetid og har formået at få en effektiv logistik hurtigt på plads. I EU derimod, står flere hundredtusind doser og samler støv fremfor at blive brugt med det samme.

Sundhedseksperter har påpeget at Israels fordel er, at de er et lille land med en centraliseret og velforberedt regering, et digitaliseret og lokalt forankret sundhedssystem som har registreret alle indbyggere hos en af landet fire sundhedsleverandører (Kupat Cholim).

I Danmark er det hospitaler og klinikker som har fået ansvaret for at vaccinere indbyggerne. I Israel derimod har sundhedsudbyderne oprettet flere tusind vaccinecentre på stadioner, parkeringspladser, legepladser, skoler og drive-in-klinikker.

Derudover har Israel lagt en strategi for hvordan spild af vacciner undgås. Israels første fase af sit vaccineprogram er rettet mod landets sundhedspersonale, de ældre og folk i risikogrupperne.

For at undgå at spild af vacciner, går de overskydende doser til eksempelvis de unge som hjælper deres ældre pårørende med at transportere sig hen til vaccinationsstedet og drop-in-vaccinationer inden sundhedspersonalet lukker ned for dagen.

Pfizer/BioNTechs Corona-vaccine er svær at håndtere da den skal opbevares ved minus 70 grader og anvendes i løbet af få timer efter optøning. Læs MIFFs artikel om den danske forbindelse til Israels udrulning af vaccineprogrammet HER.

Opdatering vedr. vaccinationsprogrammet i Danmark 5. januar 2021:



Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!