Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Hvilke farer og muligheder rummer det nye vakuum i Mellemøsten for Israel?

Historisk landing i Abu Dhabi i Emiraterne 31. august 2020 med israelsk/amerikansk delegation. (Foto: U.S. Embassy Jerusalem, flickr)
- Næste uge besøger Israels præsident Isaac Herzog Abu Dhabi. Hvirvelvinden af besøg fra højtstående israelske embedsmænd er indikation på det tætte forhold mellem de to lande, skriver veteran journalist og sikkerhedsanalytikker Yoav Limor.

De seneste par dage har verdens ledere og de internationale medier haft travlt med voksende spændinger mellem Rusland og Ukraine, men i vores region er der ved at udvikle sig et sikkerhedsdrama, som vil få konsekvenser for Israel, skriver veteran joornalist og sikkerhedsanalytiker Yoav Limor i Israel Hayom.

Det handler om den langvarige borgerkrig i Yemen mellem houthierne (eller som de kalder sig selv, det øverste politiske råd), som Iran støtter, og den yemenitiske regering, som har mistet kontrollen over dele af landet, men som stadig er anerkendt af de fleste lande i verden, og støttes hovedsageligt af Saudi-Arabien og Emiraterne, skriver Limor.

De seneste par måneder har de saudiarabisk ledede koalitionsstyrker optrappet offensiven mod houthiernes højborge. Svaret kom med det samme – raketter blev affyret mod Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh. Det var ikke deres første angreb mod Saudi-Arabien, men nu angreb de også Emiraternes hovedstad Abu Dhabi. Ved det første angreb blev tre udenlandske statsborgere dræbt og seks såret. Ved det andet angreb blev to ballistiske missiler affyret mod byen stoppet.

Houthiernes talsmand gjorde det klart, at hans organisation havde vedtaget en ny strategi. “Vi gav Emiraterne en chance for at trække sig tilbage,” sagde en højtstående Houthi-embedsmand i interview til arabiske medier. “De fulgte ikke vores råd, så vi anbefaler, at investorer i Emiraterne rejser, fordi landet er ikke længere sikkert for dem.”

Søndag rejser Israels præsident Isaac Herzog på første statsbesøg til Abu Dhabi, efter Israels premierminister Naftali Bennett og udenrigsminister Yair Lapid var på officielt besøg i Emiraterne. Derudover har flere israelske forsvars- og sikkerhedsembedsmænd besøgt landet uofficielt.

Møderne og deres intensitet afslører et nyt aspekt i det meget varme forhold mellem Israel og Emiraterne. Følger man Amir Hayek, Israels flittige ambassadør i Abu Dhabi via sociale medier får man et godt indblik i de stærke bånd der er blevet knyttet mellem Israel og Emiraterne og deres bilaterale karakter. Emiraterne er lige så ivrige som Israel efter at se de nye relationer blomstre og bære frugt inden for områder som forsvar, økonomi, landbrug, teknologi, ja stort set alle sektorer, påpeger Limor.

Emiraterne har hovedsageligt to ting de kan tilbyde Israel – et vigtigt diplomatisk fodfæste i den moderate sunnimuslimske verden og penge. Mange penge. Emiraterne vil have to vigtige ting til gengæld – forsvarshjælp i forskellige former og adgang til Washington. USA er det blevet mere besværligt at få adgang til de seneste par måneder, men det skyldes ikke Israel, understreger Limor. Af sine grunde er Biden-administrationen mindre ivrig end sin forgænger efter at pleje forholdet til lederne i Golfen. Det er også grunden til, at embedsmænd i Israel er af den opfattelse, at hvis ikke der sker en uventet ændring, vil Saudi-Arabien ikke have travlt med at vise forholdet til Israel offentligt.

Det iskolde forhold mellem Washington og Abu Dhabi begyndte i sidste måned efter USA meddelta at de fastfryser salg af F-35 kampfly til Emiraterne. Ifølge USA ville de begrænse brugen af flyene som Emiraterne havde planlagt. Ifølge Emiraterne forsøger USA at afpresse dem grundet tætte økonomiske bånd til Kina, noget som USA har erklæret er en stor udfordring.

Bag den spænding – som kunne løses fordi det udelukkende er handelsforhandlinger, er der mange andre tungtvejende regionale strategiske spørgsmål. Amerikanerne har været inde i en langtrukken proces med at stoppe deres militære indsats i Mellemøsten. Det startede med Bush-administrationen, fortsatte under Obama og Trump og har nu nået nye niveauer under den nuværende administrations paniske og katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan og det samme kan siges om USA’s tilbagetrækning fra Irak som fortsat pågår.

Amerikanerne holder det ikke hemmeligt at de er trætte af Mellemøsten og trætte af krige. Nu hvor USA ikke længere er afhængige af arabernes olie, vender de i stigende grad deres fokus mod Kina og Rusland samt interne anliggender som økonomi og i de seneste to år, Corona-krisen. Interessen i Washington for den endeløse hovedpine i Mellemøsten ligger på et meget lille sted. Som altid nægter de at tro på det, der er åbenlyst – at Mellemøsten forfølger dem som forlader regionen, påpeger Limor.

I mellemtiden er en række lande i regionen blevet afsløret. Hvis det tidligere var indlysende, at den amerikanske sherif ville træde til og genoprette ro og orden, når den ene eller anden bølle (eksempelvis Saddam Hussein i Kuwait 1990, Al-Qaida, ISIS) gik amok, ser lederne i dag i de arabiske hovedstæder, at de er blevet glemt. Da Saudi-Arabien blev angrebet af flere iranske missiler og droner i september 2019 og led stor skade på sit nationale olieselskab, ARAMCO, gjorde Washington inngenting, selvom de vidste, at Iran havde udført angrebet fra eget territorium.

Det er også den følelse, der hersker nu – ikke kun i Riyadh, men også i Emiraterne og i andre lande. Amerikanerne forlader måske betydelige styrker og enorme kommandocentre, men de vil næppe deployere og forsvare nogen af ​​de lokale regeringer. Det tomrum har både Kina og Rusland allerede opsnappet, og meget mere bekymrende, Iran. Samtidig fører Teheran diplomatiske forhandlinger på forskellige niveauer med de sunnimuslimske regimer, mens de også angriber dem gennem deres satellitter, hovedsageligt fra Yemen.

For Israel rummer den nye udvikling både farer og muligheder. Den amerikanske svaghed er dårligt nyt for Israel, men gode nyheder for Israels fjender. Den nye udvikling øger også chancen for, at forskellige lande vil blive fristet til at samarbejde med Iran for at undgå at blive angrebet af præstestyret. Men det åbner også døren for, at Israel kan øge sin indflydelse i regionen og skabe vigtige alliancer som vil opbygge en stærk samlet front mod Iran.

Emiratinerne har ikke brug for Israels forsvarshær (IDF) til at forsvare dem. Skulle det nogensinde blive aktuelt, ville parterne være nødt til at gøre det på samme måde som det sker med Egypten. Her udføres hundredvis af angreb, som udenlandske rapporter siger, at det israelske luftvåben har udført mod Islamisk Stat i Sinai de sidste par år. De har brug for israelske systemer og knowhow for at opgradere deres evne til at forsvare sig selv.

Israel har mange forsvarssystemer at tilbyde – især Iron Dome. Indtil videre har Israel afholdt sig fra at sælge det til Emiraterne, og det er en fejl, mener Limor. De diplomatisk-forsvarsøkonomiske fordele ville være enorme sammenlignet med den relativt lille bekymring som ifølge eksperter, er at viden og teknologi kunne blive lækket. Det ville også give forsvaret mulighed for at bedre i stadn til at klare banebrydende iranske våben – krydsermissiler, raketter, droner og andet som distribueres i massevis i hele regionen, og som vi måske også vil støde på her på et tidspunkt, skriver Limor.

Israel ville også gøre klogt i at give licenser til at sælge offensive cyberkapaciteter i Golfen. Bekymringen for, at det kan gøre amerikanerne rasende, er forståelig, men Israel er en suveræn stat, der først og fremmest må tænke på egne interesser. Den største bekymring er ikke kun, at nogle få israelske cybervirksomheder kan kollapse, og der kan opstå en efterfølgende hjerneflugt fra Israel til udlandet og virksomheder, men snarere, at Golfstaterne kan gå over fra en næsten total afhængighed af israelsk teknologi til en afhængighed af kinesere teknologi. Overraskende nok er det ikke Washingtons store bekymring lige nu. Når de vågner, er det måske for lidt og for sent.

Det ser ud til, at Israel er bange for at lave bølger i den amerikanske swimmingpool for at undgå at forpurre forsøg på at øve indflydelse på det iranske atomspørgsmål. Det er en fejl, ikke kun fordi amerikanerne vil lytte, men de vil ikke implementere Israels anbefaling, og de vil bestemt ikke gå glip af nogen forhindring eller minefelt på deres vej til at sikre en ny aftale. Det er en sand, muligvis engangsmulighed, for Israel til dramatisk at øge sin status i regionen over for det samme Iran og de trusler som Iran udgør.




Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem