Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Men massakren ramte alle israelere på tværs af religion, etnicitet, køn og alder.
Da flere tusind Hamas-terrorister i samarbejde med andre terrorgrupper, inkl. terrorister med danske skattekroner i lommen, stormede israelske kibbutzer og lokalsamfund, gik de til angreb mod alle på deres vej, inkl. børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Terroristerne myrdede, masse voldtog og kidnappede deres massakre-ofre.
Massakren mod Israel er den direkte årsag til krigen mod Hamas i Gaza.
Med omkring 2,1 millioner ikke-jødiske indbyggere (omkring 23% af landets befolkning, der ultimo 2024 toppede 10 millioner), er Israel et af de mest blandede samfund i verden.
Tel Aviv universitet sluttede 2024 med en ny undersøgelse, hvor de tog temperaturen på, hvordan sameksisten blandt ikke-jødiske og jødiske-israelere ser ud, skriver Times of Israel.
Undersøgelsen viser “opmuntrende data om sameksistensen i Israel”, med 57,8 % af landets israelske-arabere, der svarede, at de “tror, at den igangværende krig i Gaza, har fremmet følelselsen af en delt skæbne af mellem israelske-arabere og israelske-jøder i Israel,” udtaler Tel Aviv universitet i deres pressemeddelelse.
Undersøgelsen blev udført af Konrad Adenauer-programmet for jødisk-arabisk samarbejde ved universitetets Moshe Dayan Center.
En undersøgelse udført i juni 2024 viste, at kun 51,6 % af deres israelsk-arabiske respondenter følte en delt skæbne med deres israelsk-jødiske landsmænd. En lignende undersøgelse udført i november 2023, blot en måned efter 7. oktober-massakren, viste, at “flertallet af Israels israelske-arabere (69,8%) mente at krigen havde skadet solidariteten mellem israelske-arabere og israelske-jøder,” skriver universitetet.
Universitetet tilføjer: – De seneste tal viser en statistisk signifikant stigning i den metrik.
Undersøgelsen viste også, at kun 9 % af de israelsk-arabiske respondenter svarede, at “deres palæstinensiske identitet er det dominerende komponent i deres identitet”, mod 33,9 % der angav deres israelske statsborgerskab som deres dominerende identitet, 29,2 % svarede deres religiøse tilhørsforhold, mens 26,9 % at deres arabiske identitet var det “dominerende element” i deres personlige identitet.
Kun 6,7 % i de israelsk-arabiske respondenter svarede at de “mener, at Hamas bør fortsætte med at kontrollere Gaza efter krigen”, mens 20,7 % mente at de palæstinensiske myndigheder skulle overtage kontrollen, 20,1 % svarede at en multinational styrke skulle overtage kontrollen, 17,9 % svarede Israel, mens 15,8 % mente at “lokale Gaza-enheder bør styrer Hamas-enklaven.
Over halvdelen af respondenterne (53,4%), sagde, at “en normaliseringsaftale mellem Israel og Saudi-Arabien kunne signalere en positiv regional udvikling”, mens knap halvdelen (49,2%) mente, “at en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt ikke bør være en forudsætning for en normaliseringsaftale mellem Israel og Saudi-Arabien.”
71,8% af de israelsk-arabiske respondenter, mener at man bør “støtte optagelsen af et arabisk parti i den israelske regering efter det næste valg,” mens omkring 47,8% støtter arabiske partier, der vil tilslutte sig “enhver regering, ikke kun en centrum-venstre koalition.”
Samtidig viste undersøgelsen også en “svag følelse af personlig sikkerhed” hos 65,8% af respondenterne. Det skyldes især “øget af vold i Israels arabiske samfund”.
65,1% af respondenterne svarede også, at de har “en relativt god økonomisk situation.”
Dr. Arik Rudnitzky, der er projektleder ved Konrad Adenauer-programmet for jødisk-arabisk samarbejde, slutter: – Det ser ud til… at under den mørke skygge, som krigen har kastet over alle Israels indbyggere, uanset om de er israelske-arabere eller israelske-jøder, ses der meningsfulde lyspunkter som forhåbentligt vil kunne redefinere spillereglerne i efterkrigstiden.
