Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Argentina har vedtaget IHRA-definition af antisemitisme

Den 18. juli 1994 gennemførte Hizbollah et selvmordsangreb mod et jødisk center i Buenos Aires. På billedet ses pårørende som mindes ofrene. (Foto: @GileadIni)
Ifølge formanden for den jødiske menighed vil landet nu være bedre rustet til at bekæmpe antisemitisme.

Mandag vedtog Argentinas udenrigsministerium The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) definition af antisemitisme, skriver Times of Israel.

Udenrigsministeriet vil bruge definitionen som ”et værktøj til sanktion og eliminering af adfærd og holdninger baseret på fordomme, styrkelse af forebyggelse og fokus på undervisning i respekt for pluralitet”, skriver ministeriet i en erklæring.

Jorge Knoblovits, præsident for den argentinske jødiske politiske paraplyorganisation DAIA, har udtalt at det vil give landet mulighed for bedre bekæmpelse af antisemitisme.

Ifølge IHRA’s-definition er nogle former for had mod Israel antisemitisme, såsom at sammenligne Israel med Nazi-Tyskland, ved at hævde at Israels eksistens er racistisk, ved at bruge dobbelt standarder og stille krav til staten Israel som ikke stilles til andre demokratiske stater. Læs flere eksempler her.

Visse dele af definitionen er de senere år blevet kritiseret for at kvæle ytringsfriheden og retten til at kritisere Israel.

Siden 2002 har Argentina været det eneste latinamerikanske land som er medlem af IHRA.

MIFF har tidligere skrevet om at Frankrig har vedtaget at antizionisme er en form for antisemitisme. Det fastlog den nationale forsamling i Frankrig den 3. december 2019, da de stemte for en resolution som anmoder regeringen om at indføre IHRA’s definition af antisemitisme.

Danske jøder har brug for at vide de ikke står alene
I januar skrev MIFF om at statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte at indvandrermiljøet og dele af venstrefløjen, til dels er ansvarlige for den stigende antisemitisme vi oplever i Danmark.

Statsministeren sagde også at hun ville lave en officiel definition af antisemitisme som de danske myndigheder kan arbejde udfra.

MIFF gentager opfordringen om at Danmark indfører IHRA’s definition af antisemitisme. Det vil give danske myndigheder et konkret værktøj at arbejde udfra og give danske jøder den rette støtte. Desværre er jøder ofte bange for at stå frem eller melde de antisemitiske angreb de udsættes for. Jøder i Danmark har som i andre lande et akut behov for at vide, at myndighederne udviser nul tolerance over for antisemitisme. Læs flere af MIFFs artikler her om antisemitisme i Danmark.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem