Kan en blodprøve afsløre brystkræft tidligt? Israelsk test når 95 % nøjagtighed i forsøg

Israelske forskere giver brystkræftpatienter håb. (Foto: Jaime Grajales Benjumea, 21. juli 2022 iStock Photo)
Forskere fra Weizmann-instituttet og Det Hebraiske Universitet i Jerusalem har udviklet en forsøgsbaseret blodprøve, der kan opdage brystkræft tidligt og hjælpe med at vurdere risikoen for tilbagefald.

En blodprøve kan måske blive et vigtigt redskab til at opdage brystkræft, før sygdommen spreder sig.

Et internationalt forskerhold ledet fra Israel har udviklet en metode, der i forsøg opnåede 95 procents nøjagtighed ved påvisning af tidlig brystkræft med lokaliserede tumorer på op til to centimeter.

Metoden kunne også skelne mellem patienter, der senere fik tilbagefald, og patienter, der ikke fik tilbagefald, med 81 procents nøjagtighed, skriver Times of Israel.

Det fagfællebedømte studie blev offentliggjort i Nature den 11. november. Bag forskningen står professor Efrat Shemas laboratorium ved Weizmann-instituttet, professor Guy Ron fra Det Hebraiske Universitet og læger fra Kaplan-hospitalet i Rehovot. Forskere fra Frankrig, Tyskland, Italien og USA har også deltaget.

Kræftcellernes spor i blodet

Blodprøven undersøger såkaldte epigenetiske markører. Det er kemiske mærker, der er med til at styre, hvilke gener der er aktive, uden at ændre selve DNA-koden.

Markørerne kan ændre sig tidligt i et kræftforløb og give oplysninger om sygdommen og dens oprindelse.

Forskerne begyndte med at undersøge tumorvæv fra 12 kvinder, der skulle opereres for brystkræft. Vævet blev hurtigt transporteret på is fra hospitalet til laboratoriet og analyseret samme dag, før markørerne begyndte at blive nedbrudt.

Derefter undersøgte holdet, om de samme spor kunne findes i blodet.

Når celler dør, frigiver de blandt andet nukleosomer: små pakker af DNA viklet omkring proteiner. Det gælder også kræftceller.

Med fluorescerende antistoffer og avanceret mikroskopi kunne forskerne undersøge epigenetiske markører på millioner af nukleosomer. Kunstig intelligens hjalp med at finde de mønstre, der kunne afsløre kræft.

Teknologien havde allerede vist lovende resultater ved tidlig opdagelse af tyktarmskræft og bugspytkirtelkræft i et studie fra 2022.

Lovende resultater på tværs af brystkræfttyper

Forskerne undersøgte blodprøver fra 77 brystkræftpatienter, som var blevet fulgt i mindst fem år på Mayo Clinic i Florida. Prøverne blev sammenlignet med blodprøver fra 30 raske kvinder.

Ved tidlig brystkræft opnåede metoden en nøjagtighed på 95 procent.

Ifølge Shema viste blodprøven gode resultater uanset brystvævets tæthed. Tæt brystvæv kan gøre det sværere at opdage en tumor ved mammografi.

Resultaterne var også lovende på tværs af forskellige brystkræfttyper, og da forskerne udvidede undersøgelsen til blodprøver fra 188 patienter med hjælp fra Kaplan- og Sheba-hospitalerne.

Aggressive celler kan være med til at forklare tilbagefald

Forskerne fandt også en lille gruppe særligt aggressive kræftceller i tumorer, der ellers ikke blev betragtet som særlig aggressive.

Cellerne havde en karakteristisk epigenetisk signatur. Jo tydeligere signaturen var i blodet, desto større var risikoen for, at sygdommen vendte tilbage.

Ved at kombinere signaturen med andre markører kunne forskerne med 81 procents nøjagtighed skelne mellem patienter med og uden tilbagefald i opfølgningsperioden. Metoden pegede også på risiko hos nogle patienter, som ellers blev vurderet til at have lav risiko.

Ifølge forskerne klarede blodprøven sig bedre end de konventionelle vævsbaserede vurderinger, den blev sammenlignet med, når det gjaldt risikoen for tilbagefald.

Forsøg med kræftceller i laboratoriet tydede desuden på, at mindre aggressive celler kan udvikle aggressive egenskaber gennem epigenetiske ændringer.

Forskerne undersøger nu, om behandling kan begrænse kræftcellernes evne til at ændre adfærd og måske gøre aggressive celler mindre aggressive.

Målet er på sigt både at kunne forudsige tilbagefald og finde nye måder at forebygge dem på.

Blodprøven er stadig under udvikling og resultaterne dokumenterer ikke, at den allerede kan bruges som almindelig screening eller erstatte mammografi.