De iranske missilangreb har kun kostet civile israelske liv.
Efter 40 dages kamp trådte våbenhvilen i kraft og mens støvet lægger sig, begynder krigens omfang at vise sig. Iran angreb israelske byer med 650 ballistiske missiler, skriver Times of Israel.
Ifølge Israels forsvarsministerium var mere end halvdelen af missilerne udstyret med klyngeammunition – dvs. mindre bomber, der spreder sig over et stort område og rammer vilkårlige mål. Netop derfor er klyngebomber ulovlige, jf. krigens love.
De fleste iranske missiler blev nedskudt af Israels missilforsvar. Mindst 16 missiler med konventionelle sprænghoveder, der indeholder flere hundrede kilo sprængstoffer, eksploderede i israelske byer.
Missilerne forårsagede omfattende materielle skader, der dog var mindre end skaderne under 12 dages krigen i 2025.
I omkring 50 tilfælde ramte de iranske klyngebomber israelske byer og samfund og forårsagede flere hundrede nedslagsområder.
De iranske missilangreb kostede 20 israelere og udenlandske arbejdere livet. Derudover blev 4 palæstinensiske kvinder i Judæa og Samaria (Vestbredden) også dræbt.
Ifølge Israels sundhedsministerium blev over 7.000 såret på krop og sjæl som følge af missilangrebene.
Alle de dræbte var civile og kun 2 af de dræbte sad i et beskyttelsesrum, da de blev ramt. Klyngebomberne kostede 10 liv, mens de konventionelle missiler kostede 14 liv.
På krigens første dag affyrede Iran omkring 80 missiler mod Israel. Den næste dag affyrede Den Islamiske Republik omkring 60 missiler, og på den tredje dag faldt antallet af missilangreb til omkring 30. I løbet af de følgende uger og frem til våbenhvilen affyrede Iran i snit 10-20 missiler om dagen mod Israel.
Antallet af iranske missilangreb faldt i takt med, at Israels luftforsvar (IAF) ødelagde det iranske regimes affyringsramper.
IAF udførte 1.000 angrebsbølger med mere end 18.000 mod iranske mål.
Ifølge Israels forsvarshær (IDF) blev der udført over 10.800 separate angreb mod mere end 4.000 mål, herunder luftforsvar, ballistiske missiler, våbenproduktion, atomanlæg, militære installationer, hovedkvarterer, militære kommandører og ledere.
Derudover udførte USA over 13.000 angreb på iranske militære mål.
Ved krigens begyndelse anslog IDF, at Iran havde omkring 2.500 ballistiske missiler, der kunne nå Israel. De anslår, at Iran nu har omkring 1.000 missiler tilbage. Omkring 60% af Irans affyringsramper menes at være blevet ødelagt i løbet af krigen.
Israelske F-35 jagerfly på vej til en mission i Iran. (Foto: IAF)
IAF’s største slag var rettet mod Irans våbenindustri. Ifølge IDF har de angrebet alle de vigtigste mål, hvor der produceres våben, der kan true Israel. Tusindvis af mål relateret til Irans våbenproduktion er blevet angrebet.
Ifølge IDF har angrebene forårsaget betydelig skade på Irans ballistiske missilproduktion. Derfor kan det iranske regime i øjeblikket ikke producere nye missiler.
Effie Defrin, der er IDF’s talsmand har meddelt, at man militært har opnået alle de mål, der var blevet sat for operationen, og at resultatet faktisk har oversteget målene.
Ud over militære mål blev vigtige strategiske og økonomiske mål også angrebet, hvilket har forårsaget stor økonomisk skade for det iranske regime.
Ved Israels første angreb mod Iran den 28. februar blev landets øverste leder, Ali Khamenei, og 40 topledere dræbt i løbet af blot få sekunder.
I ugerne der fulgte blev det meste af regimets ledelse også dræbt.
IDF anslår, at omkring 5.000 iranske soldater blev dræbt, og titusindvis blev såret. Mange af dem tilhørte Irans Revolutionsgarde (IRGC), den paramilitære styrke Basij og regimets interne sikkerhedstjenester.
Ingen israelske jagerfly blev nedskudt i løbet af krigen, og ingen israelske soldater blev dræbt i iranske angreb. Tretten amerikanske soldater blev dræbt.
