Efter knap tre års krig er Israel fortsat i åben konflikt på fire fronter, der alle hænger sammen. Det drejer sig om Iran, Gaza, Libanon og Syrien. Fronterne styres mere eller mindre fra Teheran. På kort sigt er alles øjne mod valget i Israel ultimo oktober og midtvejsvalget i USA primo november, skriver Danny Zaken i Israel Hayom.
Den 7. oktober 2023 begik iransk-støttet Hamas i samarbejde med andre Gaza-terrorgrupper, den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Sideløbende med krigen mod Hamas i Gaza, udbrød der også to krige mod Iran, som har forandret Mellemøsten og Israels strategiske position i regionen, understreger Zaken.
Snart vil Israel markere treårsdagen for 7. oktober-massakren, der har sendt chokbølger gennem det israelske samfund. Israel lever fortsat med åben konflikt af varierende intensitet med Iran, Gaza, Libanon og Syrien.
I skrivende stund ser det ikke ud til at konflikterne vil slutte inden for en overskuelig fremtid. Det til trods for de løbende forhandlinger om fronterne, der måske vil munde ud i Israel igen kan rette fokus mod sine indenrigspolitiske forhold. De overskyggende datoer nu er Israels valg ultimo oktober og USA’s midtvejsvalg primo november.
Iran er nøglen
På nuværende tidspunkt trækker alle parter tiden ud i håb om at styrke deres positioner inden næste runde.
Præsident Trump har udskudt en beslutning – det skyldes dels at en omfattende militær offensiv for nuværende ikke vil bringe det iranske regime i knæ, og dels at præsidenten har fokus på midtvejsvalget til Kongressen, hvor han kæmper for at bevare det republikanske flertal.
For Trump er det afgørende at bevare det republikanske flertal, der skal for at han kan gennemføre de reformer og vidtrækkende ændringer, som han allerede har søsat og vil fortsætte med i anden halvdel af sin embedsperiode.
Kongressens støtte er også afgørende for at kunne fortsætte krigen mod Iran. Trumps største bekymring er, at fornyede kamphandlinger – især hvis de får benzinpriserne til at stige – kan koste Republikanerne det flertal, som de sidder på nu.
De militære hensyn taler også for at udskyde yderligere tiltag, fordi missil, bombe- og afskærings missil lageret er ved at være tomme.
Israel frygter, at midtvejsvalget kan føre til, at Demokraterne vil vinde over Republikanerne i Kongressen. Tabet kan trække Trump ind i et indenrigspolitisk opgør og hindre ham i at få krigen med Iran afsluttet.
Fattigdomsgrænsen
Det økonomiske kollaps i Iran spiller også ind. Stort set dagligt kommer der meldinger om krisens omfang: enorm indenlandsk og udenlandsk gæld, konkurser og eksterne opgørelser, der viser at op mod 55% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Derudover er konti tilhørende Irans nationale olieselskab (NIOC) blevet frosset af en statsejet iransk bank som følge af massiv gæld.
Lønninger og pensionsudbetalinger i Irans civile offentlige sektor er blevet halveret. På et eller andet tidspunkt vil sektoren blive tvunget til at lukke ned.
I Mellemøsten og i USA håber man, at det iranske regime vil bryde sammen i takt med at økonomien går i stå og der skæres i lønningerne til Basij-militsen og Den Islamiske Revolutionsgarde.
Det iranske regime er klar over, hvad der venter dem, og netop derfor frygter man at regimet ikke længere vil kunne trække forhandlingerne i langdrag og i stedet optrappe sine angreb mod tankskibe i Hormuz-strædet, for at tvinge USA til at reagere og få situationen til at eskalere for at skade Trump i midtvejsvalget.
På nuværende tidspunkt er Hormuz-strædet lukket for iransk skibsfart og delvist åbent for andre.
Situationen påvirker også de andre konflikter, som Israel er direkte involveret i.
Så længe Iran-spørgsmålet ikke er løst, kan de øvrige konflikter ikke løses fordi de helt eller delvist styres fra Teheran.
Gaza: spil for galleriet eller afvæbning?
Irans indflydelse i Gaza er svagere end i Libanon, det kan delvist forklare, hvorfor Hamas pludseligt vil acceptere en aftale, der kræver at den iransk-støttet terrorgruppe aflevere sine våben.
Muqawama – væbnet modstand og våben er terrorgruppens symbol. At Hamas nu er villig til at lægge sine våben – selv hvis de ikke vil gøre det i praksis – er uden sidestykke.
Hamas’ udmelding er en direkte konsekvens af Israels militære resultater mod Hamas i Gaza og mod Iran. Israels operationer har lagt et enormt pres på Hamas og tvunget terrorgruppen til ikke at se anden udvej end en aftale.
Aftalen, der er indgået med Board of Peace, kræver våben nedlæggelse, men lader dem samtidig forblive inden for Hamas’ rækkevidde under “opsyn” af den palæstinensiske teknokratregering – med tæt forbindelse til de palæstinensiske myndigheder (PA) og med overvågning af en international stabiliseringsstyrke med tropper fra Marokko, Uganda og Kosovo.
Kan Israel overlade Hamas-afvæbning til andre?
Ifølge Nickolay Mladenov, der står i spidsen for Board of Peace, kan Israel trygt overlade ansvaret til andre.
Han argumenterer for, at hvis ikke implementeringen sker i enighed med Israel, kan man ikke komme videre til de næste faser, herunder Gaza’s genopbygninge og IDF’s tilbagetrækning.
Han afviser dog Israels bekymringer, når det gælder Tyrkiets og Qatars tilstedeværelse i udvalget, der skal overvåge implementeringen.
Virkeligheden på jorden er en helt anden. Premierminister Benjamin Netanyahu har udtalt, at Israel ikke vil acceptere 15 punktsplanen. Israels forsvarshær (IDF) har omdisponeret sine styrker til at være til stede tæt på “den gule linje” og indstillet sine større offensive operationer, som Board of Peace har krævet.
Imens fortsætter forhandlingerne med USA om etablering af effektive mekanismer til at verificere og føre tilsyn med afvæbningen. Mladenov og Board of Peace ønsker at starte med pilotområder – først i Rafah, hvor Hamas’ kontrol allerede er svagere og klaner, der er Hamas-modstandere, står stærkere.
Vil Trump tvinge Netanyahu til at acceptere aftalen?
Det er ikke sandsynligt, skriver Zaken og tilføjer, at det skyldes, at der er bred israelsk konsensus imod en tilbagetrækning uden at Gaza demilitariseres.
Ifølge Zaken vil Hamas’ våben ikke blive afleveret foreløbig. Der skal først indgås endelige aftaler med Israel, og de udenlandske styrker, der ikke står klar endnu, skal indsættes i området.
Libanon: Optimisme i skyggen af frygt for eskalering
Situationen i Libanon-fronten giver håb for fremtiden, men der er også risiko for fornyet eskalering, fordi det ikke vides hvad der vil ske.
På den ene side forhandler den israelske og den libanesiske regering efter iransk-støttet Hizbollah blev markant svækket.
For omkring to måneder siden underskrev parterne en rammeaftale i USA. Processen ledes af udenrigsminister Marco Rubio.
Alle parter ved, at Libanons hær ikke kan afvæbne Hizbollah.
Der er i princippet opnået enighed om hovedpunkterne: en afslutning på Hizbollahs militære kontrol i Libanon efterfulgt af en israelsk tilbagetrækning. Men implementeringen er udfordrende. Det skyldes især Libanons svækkede militær.
Indtil videre har Israel godkendt pilotprojekter i flere små landsbyer, hvor de libanesiske soldater skal “rense” området for Hizbollah og deres terror-våben.
Men de har ikke stået over for den reelle prøve endnu – direkte sammenstød med Hizbollah.
Alle parter ved, at Libanons hær ikke kan afvæbne Hizbollah og derfor er der kommet flere forslag på bordet. Eksempelvis indsættelse af udenlandske styrker – syriske tropper, hvilket indtil videre er blevet afvist.
Der har også været forslag om indsættelse af vestlige styrker – eksempelvis fra Italien eller Frankrig samt styrkelse af Libanons hær via uddannelse og materiel.
Imens forsøger Frankrig at finde en økonomisk løsning og få Hizbollah-terrorister til at skifte side over i Libanons hær. Men Hizbollah udbetaler højere terror-lønninger end Libanons hær. Derfor ønsker Frankrig at udligne lønforskellen.
Imens forbliver IDF i sikkerhedszonen og finder flere Hizbollah tunneler og skjulesteder. Terrororganisationen har afholdt sig fra at reagere eller angribe af frygt for Israels svar, der vil ramme Hizbollahs højborge i Beirut og Beqaa-dalen. I koordinering med USA, afholder Israel sig fra at operere i de områder og give plads til, at forhandlingerne med den libanesiske regering kan fortsætte. Men det går langsomt med samtalerne, og der er ikke forventninger til de store fremskridt, før Iran-fronten er løst, og Hizbollah har mistet sin vigtigste kilde til magt og penge.
Ro før stormen i Syrien?
Lige nu er Syrien den roligste af de fire fronter. Det skyldes især at styrkerne, der kunne udløse en eskalering, dvs. militser og terrorceller knyttet til Iran, mere eller mindre er blevet elimineret, især dem der var aktive tæt på Israel.
IDF har indsat styrker på flere strategisk vigtige højdedrag – frem for alt på toppen af Hermon-bjerget, hvorfra der er udsyn helt til Damaskus, og Israel har ikke planer om at trække sig tilbage uden en detaljeret håndhævelse og en sikkerhedsaftale.
Tyrkiets indflydelse på regeringen i Damaskus bekymrer også Israel, der ikke stoler på Syriens præsident Ahmad al-Sharaa, der for blot få måneder siden var en blodtørstig islamistisk terrorist med amerikansk dusør på hovedet, skriver Zaken.
Men den “hvidvasket” terrorist, som Zaken kalder Syriens præsident, har en interesse i at opretholde roen i Syrien – ligesom alle de arabiske lande i regionen, hvilket også hænger sammen med krigen mod Iran.
Syrien forventes at spille en central rolle i et projekt, der skal omgå Hormuz-strædet ved hjælp af rørledninger, der løber fra Den Persiske Golf til den syriske havneby Baniyas.
Amerikanske virksomheder, herunder Chevron, har allerede underskrevet kontrakter og påbegyndt anlæggelsen af rørledningerne, der blandt andet kan forklare præsident Trumps usædvanlige venlighed over for Syriens præsident.
Forhandlingerne mellem Israel og Syrien er gået i stå, fordi regeringen i Damaskus ikke vil give garantier for beskyttelse af druserne og kurderne, mens Israel ikke vil trække sig tilbage uden sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre terrorangreb fra syrisk territorium, understreger Zaken.
Heldigvis har der kun været få tilfælde hvor sikkerheden var truet. IDF kontrollerer området, der strækker sig mod Damaskus, men også her venter man på nye initiativer, der efter alt at dømme først vil blive implementeret efter valget i Israel og midtvejsvalget i USA.
Sådan slutter Zaken: – På en af de tre fronter (over Iran), eller eventuelt på dem alle tre, kunne USA iværksætte et initiativ, med henblik på at opnå en diplomatisk løsning til gavn for Trump og Republikanerne. Ifølge diplomatiske kilder i regionen og i USA, er det ikke sandsynligt, at det vil ske. Forventningen er, at der vil være fokus på at fremme de processer, der allerede er i gang. Det gælder blandt andet fredsinitiativet i Gaza.
