I løbet af præsident Trumps anden præsident-periode, har han haft syv møder med Israels premierminister.
Den 11. februar mødes de to statsledere for syvende gang.
Iran står øverst på deres dagsorden.
Mange iranere i oppositionen er dybt skuffede over Trump, som lovede dem, at hjælp var på vej, uden at hjælpen endnu er kommet.
– Ingen atomvåben, ingen ballistiske missiler, intet af det, sagde Trump i et Fox-interview.
Hvis det betyder at stoppe støtten til terrorgrupper og stoppe massakren på demonstranter, så har Netanyahus rejse måske været unødvendig, kommenterer den israelske politiske kommentatro Amit Segal i sit nyhedsbrev, 11. februar.
For premierministeren er det vigtigt at sikre, at amerikanerne ikke indgår en aftale, der kun begrænser sig til atomvåben. Samtidig ønsker han ikke at blive opfattet som en, der opfordrer USA til at gå i krig med Iran, skriver Liza Razovsky i Ha’aretz.
Segal er optimistisk forud for mødet: – De sidste seks møder mellem Trump og Netanyahu endte med, at Netanyahu fik næsten 100 % af, hvad han ønskede (…).
Hvis du tror, at alt vil ændre sig under deres syvende møde, så ville jeg ikke risikere at gætte det samme som dig, skriver Segal.
Tzachi Hanegbi, der tidligere har været Netanyahus stabschef, mener, at det er muligt at skabe et regimeskifte i Iran ved hjælp af amerikanske luftangreb. Han peger på NATO-kampagnen mod Serbien i 1999.
Som følge heraf stoppede Slobodan Milosevic sin etniske udrensning af albanere og trak sig tilbage fra Kosovo. Omkring 18 måneder senere trådte han tilbage.
Hanegbi peger på syv mål, der skal angribes fra luften i tilstrækkelig lang tid for at få et regimeskifte:
- Den politiske og militære ledelse
- Civil-militær infrastruktur såsom broer og fabrikker
- Luftvåbnet
- Flåden
- IRGC-baser
- Ballistiske missiler
- Resterne af atomprogrammet.







