Yocheved Gold blev født i den tyske by Halberstad for 102 år siden.
Hun var en nysgerrig pige og sneg sig ind for at se åbningsceremonien under OL i Berlin i 1936, hvor hun blev spurgt om hun ville give blomster til Hitler.
Selvom Yocheved kun var 10 år, havde hun en meget stærk mening om Hitler. Hun fortæller: – Skulle jeg, en jødinde, give Hitler blomster. Det ville jeg ikke.
Få år senere så hun jødernes skæbne i Tyskland. Hun var vidne til November-pogromen i 1938.
Hun var blandt de heldige, der nåede at slippe væk i tide og i 1939 kom hun til Israel, der endnu var en del af det britiske mandat.
Som ung kvinde blev hun gift og endte i Kibbutz Sa’ad, beliggende tæt på Gaza.
Yocheved har ikke haft et let liv – hun overlevede fire krige og blev enke i en tidlig alder da hendes mand døde i 1961.
Imens holdt hun fast i at være der for sin elskede kibbutz frem til hun valgte pensionist-tilværelsen som 90-årig.
Yocheved var en stærk kvinde og overlevede 7. oktober-massakren i 2023, hvor hun gemte sig med sin søn i sikkert rum i 30 timer.
Herefter overlevede hun at blive evalkueret til en midlertidig bolig tæt på Det Døde Hav.
Yocheved ville dø hjemme, hun fortæller: – Jeg ville ikke dø på et hotel. Jeg vil hjem, og hvis jeg dør – vil jeg dø der.
Yocheved fik sit sidste ønske opfyldt og døde hjemme i sin kibbutz for få dage siden.
Hun nåede at leve et langt og fuldt liv med børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn og et «meget stolt land», skriver Amit Segal, der er israelsk politisk analytiker i sin nyhedsbrev i dag.
