I årenes løb har MIFF gentagne gange advaret om at FN organisationen UNRWA misbruger danske skattekroner til oplæring i og opfordring til terror mod Israel. Det sker i UNRWA-skolerne, men det skete også under 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, hvor flere UNRWA-ansatte deltog i massakren. Det skabte politisk debat i Danmark, der nåede til Folketinget, alligevel fik det ikke konsekvenser for dansk UNRWA-bistand, der finansieres af de danske skatteydere.
578,1 millioner skattekroner siden 2023
Om UNRWA udtaler udenrigsministeren:
– Vi bakker fuldt op om UNRWA’s uundværlige arbejde med at levere humanitær bistand, sundhed og uddannelse til millioner af palæstinensere i regionen – ikke mindst i Gaza.
– Støtten er afgørende, ikke mindst lige nu, hvor situationen i Palæstina er yderst skrøbelig, og UNRWA er under hårdt pres, skriverudenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Alene siden 2023 har Danmark udbetalt 578,1 millioner skattekroner til UNRWA.
Udenrigsministeren lægger ikke skjul på sin begejstring over UNRWA. I betragtning af de overvældende beviser, der i årenes løb har vist at FN-agenturet er en del af problemet – ikke en del af løsningen og tilmeld har tætte Hamas-bånd, melder spørgsmålet sig; hvorfor er vores udenrigsminister fast besluttet på at støtte UNRWA, der misbruger dine skattekroner i deres propaganda- og terrorkrig mod Israel?

Løkke Rasmussen stormer frem i meningsmåling
Vil vi få mere af det samme i fremtiden? Hvis vi ser på den seneste måling publiceret af DR, er svaret et stort JA.
Ifølge DR var Løkke Rasmussen meget upopulær det seneste år, men det ændrede sig takket være den internationale debat om Grønland, der har taget de danske medier med storm.
Den seneste meningsmåling udført af Epinion for DR viser at Løkke Rasmussen er kravlet op fra bunden til en sjetteplads.
Moderaterne, der er Løkke Rasmussen’s parti ligger også lunt i meningsmålingen.
Var der valg nu, ville partiet få 4,7% af stemmerne, svarende til 8 mandatter, skriver DR.
I 2022 fik partiet 9,3% af stemmerne.
Bliver Løkke tungen på vægtskålen?
Hvis Moderaterne får 8 mandatter ved næste valg, vil Løkke Rasmussen blive en meget magtfuld mand i dansk politik.
Mohammad Rona, der er partiets poltiske ordfører slutter: – For os handler det jo ikke så meget om, om det bliver blåt eller rødt. Det handler om, at det bliver godt. Så for os, om vi er kongemager eller ej, det er jo selvfølgelig en rigtig fin position at være i, men i sidste ende er det jo sådan set politikken og nogle af de ting, vi kommer til at gå til valg på, som er det allervigtigste for os.
Løkke Rasmussens Israel-politik
Vores nuværende udenrigsminister har ikke vist forståelse for at danske skattekroner, der havner i de forkerte lommer underminerer danskernes tro på, at vores politikere sørger for effektiv tilsyn med, hvad vores penge går til. Det er både tragisk og manglende respekt for ofrene af 7. oktober-massakren, der blev udsat for den værste vold og overgreb som man kan forestille sig.
Dine UNRWA-skattekroner var med til at finansiere kidnapningen af 19-årige israelske Yonathans jordiske rester til Gaza:

Faisal Ali Mussalem al-Naami var ikke den eneste UNRWA-ansatte, der deltog i den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Alligevel valgte Løkke Rasmussen og Folketinget at lukke øjnene, åbne din pung og sende flere af dine penge i UNRWA’s lommer.
Hvad mener du at Danmark bør gøre for at stoppe misbruget af dine skattekroner?
Skriv din mening længere nede i kommentarfeltet.







