Fra 3100 savnede til nul

Ran Gvili blev kun 24 år. Han kæmpede til det sidste mod terroristerne og tabte kampen. Ran var det sidste gidsel i Gaza, 28. januar 2026. (Foto: Flash90)
For få dage siden sagde Israel farvel til Ran Gvili - det sidste gidsel i Gaza. Nu er den komplicerede opgave med at identificere alle savnede slut.

Midt i kaoset og chokket efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, oprettede Israels forsvarshær (IDF) en særlig enhed, der skulle håndtere det store antal savnede ofre. Mere end to år efter massakren, er den lange og komplicerede operation ved at være slut efter Ran Gvili, der var det sidste myrdet gidsel, er kommet hjem fra Gaza og er blevet begravet i Israel. 

En højtstående embedsmand fortalte til Yediot Ahronot: – Enheden blev oprettet, fordi der ikke var noget apparat forberedt på udfordringer af en sådan skala. Det var ikke et scenarie, der var forberedt på.

Midt i det største kaos, mens kampene mod terroristerne stadig var i gang, blev det anslået, at omkring 3.100 personer enten var savnede eller taget som gidsler. Mange af de savnede var afskåret fra kommunikationen, hvilket gjorde det umuligt at kontakte dem. Andre var blevet myrdet og så slemt forbrændte, at det var svært at identificere dem.

– Vores første opgave var at forstå, hvad vi stod over for, hvem der var blevet kidnappet, og hvem der ikke var. I løbet af den første uge modtog vi meldinger om 3.100 savnede personer. Inden for to uger faldt tallet til omkring 300. Det var først i december, at vi fik et komplet overblik, fortæller den anonyme kilde.

IDF kunne derefter fastslå, at der var 255 gidsler i Gaza, inkl to levende og to døde gidsler, der havde været i Hamas-fangenskab før 7. oktober-massakren.

Kommandocentret for savnede personer blev ledet af generalmajor Nitzan Alon. Siden krigens udbrud har omkring 2.100 tjent i enheden. Deres hovedmission var at sikre gidslernes sikkerhed, afklare deres skæbne og bringe dem hjem.

Mange af dem, der deltog, kom fra den militære efterretningstjeneste. Andre kom fra sikkerhedstjenesterne Shin Bet, Mossad og luftvåbnet.

Gennem sit arbejde bidrog kommandocentret til at ​​168 gidsler kom hjem i live og at 87 myrdede gidsler kunne blive begravet.

 59 gidsler blev reddet ud af Gaza i særlige operationer – 8 gidsler blev reddet ud i live og 51 døde gidsler kom hjem.

Efterretninger indsamlet både før og under krigen hjalp IDF-enheden med at lokalisere gidslerne og planlægge, hvordan de skulle reddes.

En særlig IDF-enhed sørgede for at alle 255 gidsler kom hjem fra Gaza. Desværre var flere af dem ikke i live.
Foto: Hostages and Missing Families Forum

Kommandocentralen for savnede personer havde også dedikerede personer, der arbejdede med hver familie til de mange gidsler. Alle oplysninger, der kunne deles, blev løbende delt med familierne, under hensyn til kildebeskyttelse, operationel sikkerhed og privatliv.

– Fra starten mødtes vi med familierne for at videregive de oplysninger, vi havde fra efterretningstjenesten. Det var et vigtigt og komplekst job, og noget, vi investerede meget tid og kræfter i, sagde en anonym sikkerhedskilde til Yediot Ahronot.

Arbejdet for at hjælpe gidslerne som man vurderede var i live, var fokuseret på at danne det mest præcise billede af, hvor og af hvem de blev holdt fanget. Målet var at minimere risikoen for, at gidslerne ville blive dræbt.

Det lykkedes ikke altid og flere gidsler blev dræbt i fangenskab.

– Det var meget vanskeligt at opspore de levende gidsler. De blev konstant flyttet rundt, og vores efterretningsbillede ændrede sig hele tiden. vi kunne ikke sige, at vi havde fundet gidslerne, og hvor de præcis blev holdt fanget, siger kilden.

Det var også en omfattende indsats at bekræfte, at gidslerne var døde. Først da det var muligt med en vis sikkerhed at fastslå, at gidslerne var døde, valgte de at informere familierne. Det var for at kunne give familierne et svar. Samtidig arbejdede de på at bjærge ligene.

I mange tilfælde vidste Hamas ikke hvor de døde gidsler var.

– I nogle tilfælde vidste vi mere end Hamas om gidslernes placering.

Operationen for at finde og bjærge resterne af Ran Gvili, der var det sidste gidsel i Gaza, blev kaldt “Brave Heart”.

Operationen blev den særlige IDF’s enhed sidste.

– Efter aftalen om at frigive de sidste gidsler fortsatte vi med at undersøge de resterende døde gidslers opholdssted. Rans sag var særligt vanskelig, fordi hverken Hamas eller Palæstinensisk Islamisk Jihad kunne sige, hvor han var, siger embedsmanden.

Gidselenheden udviklede flere mulige scenarier og konkluderede, at han sandsynligvis var blevet begravet på en begravelsesplads med andre uidentificerede personer. De var i stand til at bestemme, hvilken begravelsesplads det var. Operationen sluttede da de fandt og identificerede hans jordiske rester. Med Rans hjemkomst var alle gidslerne fundet.

– Jeg troede faktisk ikke, at vi kunne klare det, slutter en stolt embedsmand.