I interview til Jerusalem Post, fortæller han, at Vesten står og falder med Israel.
Manuel Valls: – Kampen mod islamisme, de farlige mullah-regimer, Iran-Rusland forholdet, Frankrigs og Europas fremtid afgøres i Israel – verdens fremtid står på spil.
Frankrigs tidligere premierminister tilføjer at det er afgørende, at Vesten giver Israel sin fude støtte.
63-årige Valls, der også har været indenrigsminister, sad på premierministerposten i 2014-2016. Derudover har han også været Frankrigs minister for landets oversøiske territorier.
Valls er kendt for at være ven af Israel og har igennem lang tid kæmpet mod antisemitisme.
I skrivende stund er han i Israel for at mødes med israelske nøglepersoner.
Valls’ første Israel-besøg var i 1982, da han som en 20-årig ung mand international sekretær i Young French Socialists.
Han tilføjer: – Selvom jeg ikke er jøde, har jeg været Israel-ven i meget lang tid. For mig er støtten til Israel symbiotisk med min baggrund i den politiske venstrefløj.
Han fortsætter: – Det lyder måske underligt for dem, der er vant til en politisk venstrefløj, der ensidigt kritiserer Israel, men sådan er det ikke i alle lande.
– Den bedste måde vi kan bekæmpe antisemitisme på er ved at give Israel vores fulde støtte, tilføjer han.
Valls understreger også at nutidens antisemitisme er en farlig cocktail med jøde- og Israel had, hvilket mange politikere ikke forstår: – De forstår ikke, at dagens antisemitisme ikke er som den vi tidligere var vidne til. Dagens antisemitisme hænger uløsligt sammen med hadet til Israel.
Han fortæller også at antisemitisme blandt de franske muslimer udgør et stort problem.
Haderne er et meget højlydt mindretal, der vækker stor bekymring.
– Islamisme udgør både en trussel mod jødisk liv og Frankrig – Frankrig uden jøder vil ikke være Frankrig.
Trods forfølgelse og antisemitisme, udgør jødedommen en vigtig del af Frankrig og Europas historie, siger Valls.
Valls, der selv tilhører venstrefløjen, beskylder fløjens ekstreme partier for at gøre “antisemitisme til en politisk forretningsmodel”.
Han mener også at venstrefløjs-partierne svigter jøderne for at få muslimske stemmer.
Frem til utimo 2025, var han minister for oversøiske territorier og han mener at frankrig begik et stor fejl ved at anerkende en palæstinensisk stat: – Jeg sagde det til vores præsident. Ifølge flere stemmer, kostede det mig posten, siger Valls.
Overordnet set støter han en tostatsløsning, men understreger samtidigt, at enhver løsning skal tage hensyn til Israels sikkerhed.
Og han ser anerkendelsen af en palæstinensisk stat efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023 som en belønning af terror: – Netop derfor var jeg imod Frankrigs anerkendelse, hvilket den franske oponion også er enig i, slutter Valls.







