I søndags blev Australien ramt af den værste massakre mod jøder siden 7. oktober-massakren mod Israel i 2023.
En far og hans søn havde igennem flere måneder planlagt at angribe deres jødiske landsmænd i Australien. I søndags gik de angreb mod forsvarsløse jødiske familier, mens de tændte det første Chanukah-lys på Bondi Beach.
Massakren har kostet mindst 15 liv, inkl. 10-årige Matilda og Holocaust-overlevende, der havde søgt tilflugt i Australien efter Anden Verdenskrig.
I går kunne MIFF fortælle om Chavi, der kastede sig ned over sin skrigende baby mens kuglerne fløj omkring dem. Chavi og hendes baby overlevede, men hverken de eller Australien vil komme sig over massakren.
Danske jøder og Israel-venner trodsede frygten
I aftes deltog omkring 200 jøder og Israel-venner i Chabads traditionsrige Chanukah-lystænding på Rådhuspladsen i hjertet af København. Der blev holdt taler, sunget og danset. Vejret i vores smukke hovedstad var koldt, men stemningen var varm og livsbekræftende.
Blandt talerne var Lea Friedberg fra Socialdemokratiet og Joanne Bywater fra Liberal Alliance.
MIFF har delt flere skønne klip filmet af Chabad og deltagere.
Du kan se nogle af de søde klip nedenfor eller på vores YouTube-kanal.
Det er med meget god grund, at jeg er super stolt over mit København:






